S_GamleCarlsberg_1847-1897

FONDETSTILBLIVELSEOGUDVIKLING 453 fordeles efter det hidindtil fulgte Forhold; af Resten henlægges 25 pCt. til et Reservefond, medens 75 pCt. fordeles mellem Afdelingerne saa- ledes, at Afdelingerne A og C hver faaer V5 og Afdeling B 3/5 af Beløbet.« »Af Afdeling B’s aarlige Indtægter ydes hvert Aar til det Kgl. danske Videnskabernes Selskab et Tilskud paa 10,000 Kr. som Bidrag fra Fondets Side til at sikre Selskabets uafhængige Stilling og Virksomhed i Fremtiden. Dog skal det staa Fondets Direktion frit for, naar den maatte finde Øjeblikket bekvemt dertil, at kapitalisere dette Tilskud (beregnet efter en Rentefod af 3V2 pCt.) enten helt paa en Gang eller successivt i Rater, der dog ikke kunne være af et mindre Beløb end 50,000 Ivr.« Saaledes er da denne storslaaede Stiftelse endelig grundlagt, og selv en overfladisk Gjennemgang af de ovenfor citerede Uddrag af Statuterne viser en Forskydning af Stiftelsens Tyngdepunkt. Udgangs­ punktet for Fondet er Laboratoriet, der udvikler sig naturligt af det praktiske Arbejde paa Bryggeriet, og paa hvilket J a c o b s e n fra første Færd af har fæstet sin ganske overvejende Opmærksomhed og Interesse. Men til dette føjer sig et Led, Afdeling B, der tager Sigte paa Viden­ skaben i Almindelighed, og altsom Stiftelsens Formue voxede, maatte dens Tyngdepunkt naturligt komme til at ligge i denne Afdeling. Laboratoriets Formaal og Udgifter maatte efter Sagens Natur blive begrændsede. Naar det nationalhistoriske Museum havde naaet en passende Udvikling i Henseende til de svundne Aarhundreder, maatte ogsaa dets Forbrug finde sin naturlige Begrændsning i de Begiven­ heder og Personer, der i de kommende Tider fik en saadan Betydning for Landets Historie, at der var Mening i at forevige dem i Museet. Videnskaben som saadan kan derimod til enhver Tid stille saa om­ fattende Krav til Støtte, at selv de betydeligste Midler ikke strække til, og efter Sagens Natur maatte da den hele Virksomheds Tyngde