S_GamleCarlsberg_1847-1897

ARBEJDERE

394

danne vise sig nødvendige for en effektiv Opnaaelse af den tilsigtede Virkning. Saaledes tør det da siges, at indenfor Gamle Carlsbergs lille Sam­ fund er det sociale Spørgsmaal løst, saa vidt som det kan løses ved materielle Midler. Løsningen er en lykkeligere, end den vilde kunne være i en socialistisk Stat, om denne var mulig, fordi Kjedsommelig- heden i dennes Lighed her er brud t ved en økonomisk og social Led­ deling, der med en heldig Begrændsning giver Plads for de bedre Udrustedes individuelle Stræben uden at fordømme de Middelmaadige til Undergang. Ved denne Løsning kommer Gamle Carlsberg til at staa sideordnet med hine Foregangsbedrifter, der ogsaa i svundne Tider have vist Politiken Vejen, indtil de endelig lagde Byrden paa Staten, der gjorde dét fælles for Alle, som hidindtil alene var praktiseret af de bedre Forstaaende og højere Udviklede. Denne Løsning tør siges at have sit Udgangspunkt i J a c o b s e n s rent umiddelbare Følelse af sin Pligt, uanset at han i sit Syn paa Arbejdsforholdet stod paa et for­ ældet Standpunkt og ikke forstod Konsekvensen af den konstitutionelle Statsform, den frie Næringsret, først og fremmest af Stordriftens Ud­ vikling — paa det sociale Omraade. Men her maa vi dog atter erindre om, at han overhovedet ikke anerkjendte Nødvendigheden af denne Stordrift, altsaa forsaavidt var konsekvent, naar han som Arbejdsgiver indtog det patriarkalske Standpunkt. Men det var denne manglende Forstaaelse, der gjorde, at den Løsning, som nu heldigt er naaet, i J a c o b s e n s Tid arbejdede sig frem i et for langsomt Tempo. Dette er nu baade hurtigere og taktfastere, baaret af en klarere Indsigt i de Forhold, der her ere afgjørende, og med Forstaaelse af, at derved mere end ved noget Andet indfries det nedarvede Løsen: »uden Hensyn til den øjeblikkelige Fordel at holde Bryggeriet paa et højt og hæderligt Standpunkt«. Thi ikke Maskinen, heller ikke Produktet, men alene Mennesket er til Syvende og Sidst al Virksomheds Maal.