S_GamleCarlsberg_1847-1897

HAANDVÆRK OG MASKINVÆRK

2 9

fuldstændig umulig. Haanden, med sin udviklede Føleevne, sin oroa- ' o niske Sammenhæng med alle øvrige Sandser, formaaer at tilpasse sit Værk efter det enkelte Individs særlige Fordringer. Det kan Maskinen ikke. En Maskine kan sy Støvler til lige Fødder eller til skjæve, men som den ene Støvle er, saaledes bliver den anden og den Tusindende; den producerer typer, ikke Individer, uniformt, ikke individuelt, men til Gjengjæld i Masser og billigt. Hvor Forudsætningen er en uniform Masseproduktion, er Maskinen derfor Enehersker, hvor Forudsætningen er et individuelt Krav, er Haandværket det, i jo højere Grad, desto mere udpræget det individuelle Krav er. Derfor svarer det stedlige Marked og den haandværksmæssige Teknik ideelt til hinanden, og paa dem begge organisere i den tidlige Middel­ alder L a u g e n e sig, med det udifferentierede L a u g s m e d l e m som social T}rpe, o : saaledes, at der ingen Klassemodsætning findes mellem Mester og Svend. De ere begge Medlemmer af Lauget; der er en Gradsforskjel mellem dem, beroende paa forskjellig Indtægt, Myndighed og Uaf­ hængighed, men ingen Klassemodsætning, fordi Svenden, hverken legalt eller faktisk, er hindret i at rykke op i Mesterstillingen. Forholdet er som i Nutidens Embedsstand, og Laugets Andel i — undertiden dets fuldkomne Tilegnelse af — Bystyrelsen er det politiske Udslag af dets økonomiske og sociale Stilling, medens Produktionens Tilpasning til Forbruget i Henseende til Kvantitet og Kvalitet er dets vigtigste øko­ nomiske Funktion. Af et endnu snævrere Marked, af en endnu mindre sammensat Teknik har alt dette gjennem forskjellige Overgangsformer udviklet sig organisk. — Gjennem en videre Arbejdsdeling, de første svage Spor af en Mekanik, hist og her en større Bedrift, i enkelte Brancher et Exporthaandværk, udvikler denne Ordning sig organisk videre indenfor Laugets Bamine, med en tilsvarende social Leddeling i Arbejdsgivere og faglærte Arbejdere som Følge. Men fra det Øjeblik af, da der ved Siden al det stedlige Mai ked