S_GamleCarlsberg_1847-1897

S om bekjendt er Tilvirkningen og Nydelsen af 01 urgammel blandt alle germanske Folkeslag. T a c i tu s omtaler Drikken udførligt i sit Værk om de gamle Germaners Sæder og Skikke. Han betegner Til­ virkningen som methodisk, altsaa allerede med et industrielt Præg. — Mindre bekjendt turde det være, at Drikken længe før vor Tidsregning var kjendt i vindyrkende Egne som S p a n i e n , G r æ k e n l a n d og Æ g y p t e n , ja selv i O r i e n t e n , hvor den dog tilvirkedes af Ris, et Raastof, der jo ogsaa i den nyeste Tid har fundet Indgang, særlig i tyske Bryggerier. Her i Norden er Drikken ogsaa kjendt fra Arilds Tid af, men ikke som nogen almindelig Drik. Dette ligger i, at vi først forholdsvis sent ere begyndte at dyrke Korn i nogen Udstrækning. Endnu 1128, da nogle tyske Udsendinge besøgte D a n m a r k og S k a a n e , kunde de karak­ terisere Landets naturlige Erhvervskilder ved at udtale: Jagt, Fiskeri og Kvægavl udgjøre D a n m a r k s Rigdom, Kornavl er der kun lidet af. Medens i Norden den graa Oldtids Drikke vare Vand og Blod1, fik man, da man i den yngre Stenalder gik over til Kvægavl, tillige Mælk, og det menes, at 01 blev kjendt ikke længe efter. Men det var en kost­ bar Drik, der selv af de Rige kun nødes ved festlige Lejligheder, hvor­ for Ordet »01« i de nordiske Sprog ogsaa er gaaet over til at betyde »Gilde«: Barsel (Barnsøl), Fæstensøl, Gravøl1. 1 T r o e l s L u n d , D anmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16. Aarhundredc. A. F haknkel : Gamle Cnrlsberg 3