S_GamleCarlsberg_1847-1897

RENGJÆR

2 3 5

sætninger, f. Ex. en i hver Omgang, vil derimod være hensigts­ mæssigt. « Ogsaa naar Gjæringen var bleven tor hidsig, blev der, »for at bringe Gjæringen tilbage til sin regelmæssige Gang, gjort forskjellige Forsøg. Gjæren blev forberedt med nogle Tønder Urt, før den blev tilsat det hele Bryg; den blev udgydt over Karrets Bund, før Urten løb ned, og ikke blandet med Urten; men den bedste Virkning gjorde en flittig Ud­ vaskning a f Gjæren .« I November 1854 var Gjæringen bleven »saa hidsig som aldrig tid­ ligere, og kunde ikke andet end vække alvorlige Betænkeligheder, og da der ikke forelaa nogen Erfaring for, at en Gjæring, som saa aldeles var geraadet paa Afveje, atter kunde komme i det rette Spor og blive normal«, blev der paany indledet Gjæring med Fadebærme. — Den samme Udvej saae man sig nødt til at gribe til i Begyndelsen af 1859—60. I Sommeren 1859 havde Bryggeriet modtaget en Udvidelse, og blandt Andet var der opstillet 2 nye Jernsvalebakker og 20 nye Gjæringskar; da det viste sig, at omtrent de første 20 Bryg, som ned- svaledes fra Jernbakkerne, vare stærkt farvede af Jernilte, som ud­ skiltes ved Gjæringen og farvede Gjæren mørk, og da Gjæren fra de nye Gjæringskar var løs og mørk, turde man ikke anvende noget af denne Gjær til Paasætgjær. »Vi toge derfor« — fortæller Kogsbølle — »i Januar 1860 vor Tilflugt til Fadebærme og gjorde dette med dristigt Mod , da den hele Vinteren havde givet en udmærket smuk Gjæring; men destoværre frygter jeg for, at dette, nemlig Anvendelsen a f Bærmen , var den egentlige Grand til Sommerøllets usædvanlig slette Holdbarhed. Allerede temmelig tidligt paa Sommeren begyndte Øllets slette Hold­ barhed at vise sig, og enkelte Kjældere — hvortil er anvendt Fade­ bærme til Paasætgjær — havde allerede antaget en meget mistænkelig Karakter. Fadene bleve nu fyldte op med koldt Vand, og enkelte Fade bleve tilsatte en Opløsning af tvekulsurt Natron, for at mætte den alle­ rede dannede Syre, men det hjalp ikke længe, da det i mindre end 30*