S_GamleCarlsberg_1847-1897

11

BEGYNDENDE SPAREKASSE- OG BANKVÆSEN. LAUGSVÆSENET

vikle sig fra Slutningen af Aarhundredets første Fjerdedel, falder en tredje Bevægelse i Traad med disse, nemlig Tilvejebringelsen af Pro­ duktionskapital gjennem Udviklingen af Sparekasse- og Bankvæsenet. 1820 oprettedes Kjøbenhavns Sparekasse, 1820—29 12 Provindsspare­ kasser, 1846 den første Provindsbank, Fyens Diskontokasse. Videre be­ gynder man i 40erne at oprette Aktieselskaber, hvilke Bevægelser, sete under Et, altsaa betyde, at ogsaa den lille Kapital gjennem Opsamlin­ gen bliver tilgjængelig for Produktionen. Endelig bør endnu nævnes, at medens N o r g e s Løsrivelse fra D a n ­ m a r k selvfølgelig maatte ramme de Industrier haardt, der havde ex- porteret til N o r g e , saa var der andre, der først nu bleve mulige her i Landet, fordi N o r g e hidindtil havde haft Eneret paa vor Forsyning med deres Produktion. Her kan særlig nævnes Glasværker og Jernstøberier. I Modsætning til disse fremaddrivende Momenter stod paa dette Tidspunkt Landets industrielle Organisation, der hvilede paa Laugsinstitu- tionen. Denne har ganske vist i det Hele og Store ikke haft den snævre og afsluttende Karakter her i Landet som i andre Lande, men den har rigtignok heller aldrig løst sine økonomiske og sociale Opgaver saa fuld­ komment som andensteds. Christian V’s danske Lov indskrænkede sig endogsaa til kun at anerkjende Laugsvæsenet uden at gjøre det obli­ gatorisk. Den kræver (3—7) kun Borgerskab for Udøvelsen af Haand- værkernæring og overlader til »Politiordningen« det Nærmere med Hensyn til Læretid, Mesterstykke o. s. v., men forudsætter udtrykkelig, at Haandværket kan drives uden Laugstilhørighed. Modstand mod Laugs- institutionen gjør sig her i Landet gjældende allerede fra tidlig Tid af. Senere, under F r e d e r i k V (1745—1766), gjør endogsaa H e n r i k S tam p e , som det fremgaaer af Præmisserne til Reskriptet af 10. April 1761 (smign. Side 65 tf.), sig til Talsmand for Næringsfrihed, og i Slut­ ningen af det 18. Aarhundrede rykker man i det Hele Laugsvæsenet stærkt ind paa Livet. Grunden er formodentlig dels, at den oplyste Absolutisme overhovedet var en Modstander af Laugsinstitutionen, dels