S_GamleCarlsberg_1847-1897

RENGJÆR

2 3 2

Morgenen var gaaet stærkt i Krølle, sattes det til Karrene 3 og 4, hvorpaa Brygget Nr. 2 var fordelt, ved en Temperatur af 9°. Disse Kar vedtog derpaa i 18 Timer og gik i Krølle i 36 Timer. (1. og 2. Bryg fadedes den 3%, 7io og 7io, 3., 4., 5. og 6 . Bryg bryggedes den 7io, 7io, 7io Og 7 lo? o. s. v.).« Paa samme Maade som her beskrevet fortsætter man fremdeles med Gjæringens Indledning ved Hjælp a f Fadebærme , lige til den Bryg­ ningssæson, som begyndte den 1. Juli 1881. — Mellem Brygnings­ sæsonen 1881—82 og 1882—83 var der for første Gang siden Bryg­ geriets Tilblivelse aldeles ingen Standsning i Driften. Om Gjæringens Forløb og om Øllets Karakter og Holdbarhed inde­ holdt Brygningsjournalerne forskjellige Oplysninger og Betragtninger, af hvilke nogle her skulle anføres, da de give et Billede af de An­ skuelser, man nærede, og antyde de Synspunkter, ud fra hvilke man bedømte selve Gjæringsfænomenet. Om den første Brygningssæson 1847—48 fortæller Jacobsen følgende: . »Da jeg begyndte at aftappe 01 til Salg i December 1847, viste det sig, at første Bryg ikke var rigtig klart faldet igjennem i Fadet, uagtet det ved Undersøgelsen med Hæ­ verten befandtes temmelig klart foroven i Fadet. Dette kom vel tildels af, at Øllet endnu var temmelig friskt, nemlig 3 å 4 Uger gammelt, men det samme Fænomen gjentog sig ogsaa ved flere af de følgende Fade, selv efter at Øllet var blevet ældre. Da nu ethvert Bryg lige fra det første havde klaret sig udmærket godt i Glasset under Hoved- gjæringen, kunde Fejlen ikke ligefrem ligge i denne, . . . . dog var der maaske begaaet den Fejl, at Gjæringen var ført temmelig hidsigt, og Øllet ikke havde været ganske udgjæret, da det kom paa Fadene . . . . Vinterøllet viste temmelig tidligt en Tilbøjelighed til at blive syrligt. Denne Fejl hidrørte vistnok tildels fra Kjælderens Temperatur, der i Begyndelsen var for høj (772° a 8 °B.), men sandsynligvis ogsaa fra en Fejl ved Fadenes Fyldning, som ikke skete i rette Tid, og fra Mangel paa Omhu ved Spundshullernes Bensning ved Opfy ldn ingen ................