S_GamleCarlsberg_1847-1897

DETPNEUMATISKEMALTERI

211

varmt Regnbad, gjennem hvilket Exhaustoren suger Luften fra det Fri ind i Malteriet og gjennem Maltstykkerne, og saaledes tildels h indrer disse i at afgive deres Fugtighed. Med Hensyn til selve Lufttransporten er der ogsaa foretaget Æ n ­ dringer og Forbedringer. Man begyndte i 1879 med to B ourdons Blæsere (Aspirateurs), der dreves af to Dampmaskiner, men i 1884 erstattedes Blæserne af en B lackmans Ventilator (»air propeller«), der gav en langt større Nyttevirkning ved et mindre Kraftforbrug. Luften i Maltkjælderen kan efter denne Forbedring fornyes omtrent hvert 3. Minut. Med den betydelige Udvidelse i Produktionsevne, som Indretningen af det pneumatiske Malteri betød, maatte der naturligvis foretages en Udvidelse af Tørringsapparatet for Maltet: Køllerne. Her skal derfor nævnes, at man foruden at udnytte de forhaandenværende Køller noget mere, hvad der muliggjordes ved Indførelse af Ventilatorer til Forbedring af Trækket, opstillede en saakaldet Etagerekølle (Noback & F ritze), med 14 Flager over hinanden, til kontinuerlig Tørring af Malt. Det pneumatiske Malteri paa Gamle Carlsberg er siden da ikke under- gaaet nogen væsentlig Forbedring. Det befinder sig nu i 1897 i alt væsentligt paa det Standpunkt, det stod paa ved Jacobsens Død, og saaledes fungerer det ogsaa tilfredsstillende i Henseende til Arbejdets Kvalitet. Derimod har Produktionen ikke staaet stille siden 1877—78. Denne Aargangs Produktion af 80,000 Tdr., der førte til Malteriets Anlæg, er steget til mere end 180,000 Tdr. i de sidste Aar, og det vil saaledes forstaaes, at Malteriet k van tita tiv t ikke længere gjør Fyldest, uanset, at det paa Annexbryggeriet værende Haandmalteri stadig drives. Henimod Halvdelen af Bryggeriets Malt har derfor af denne Grund maattet kjøbes udefra. Derfor tænkte ogsaa Jacobsen i sine sidste Leveaar paa at anlægge et nyt pneumatisk Malteri, og med Virkeliggjørelsen af denne Tanke beskjæftiger man sig stadig, ikke alene, fordi Ølproduktionen er stegen, men ogsaa af en anden Grund. Det er bekjendt, at vort Byg endnu ind i dette Aarhundrede i 27*