S_GamleCarlsberg_1847-1897

ØLINDUSTRIEN I FØRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE

9 3

4000 D. K., S chleisner & Co. til en Klædefabrik 12,000 D. K., Handske- magei S. tøberg til et Felberederi 4000 D. K. og Instrumentmager S chnabel 3000 D. K. I 1812 fdi Kattuntrykker B uchter 2300 D. K., Malermester B redahl 2000 D. K., Safiansbereder J ensen 4000 D. K., Prespapirfabrikant S ædder 2500 D. K., Jernstøber M eldahl 28,000 D. K. og Instrument­ mager W iborg 2000 D. K. I 1813 fik Mekanikus E lvius 10,000 D. K. og Knappefabrikant F abricius 11,000 D. K. o. s. fr. Paa lignende Konti med­ gik, trods Finansnøden, endnu langt større Beløb, og det bliver derefter indlysende, at Industri overhovedet, selv under disse Forhold, maatte indtage en saadan Plads paa de offentlige Interessers Omraade, at dens Spor ogsaa maa være synlige i Pressen. Dette er da, som nævnt, Tilfældet med en Mængde Industrier og og­ saa med Ølbrygningen. I det ovennævnte Blads Nr. 83 for 1812 findes en Artikel, af hvilken vi hidsætte Følgende: »Staten og dens Medlemmer kunne med Føje fordre, at Enhver, der driver en almennyttig og til Livets Ophold nødvendig Næringsvej, bør besidde tilbørlig Kundskab om sin Haandtering, og levere gode Varer for rede Penge, især naar det staaer en saadan Mand frit for at sætte hvilken Pris, han finder for godt, paa sine Varer. Man vover derfor at frem­ sætte det Spørgsmaal, om ikke Ølbrygning er en almennyttig og til Livets Ophold nødvendig Næringsdrift i vore Lande og Kjøbstæder, og om der vel er een eneste Brygger eller Bryggersvend i Kjøbenhavn, man kunde vel sige i Staten i Almindelighed, der har fysisk Kundskab og Begreb om de Begler, efter hvilke et ordentligt og godt Bryggeli bør bestyres?« Forf. besvarer dette Spørgsmaal benægtende og gaaer videre: »Og hvad blive nu Følgerne deraf? Det gaaer eftei den gamle Slendrian som det bedst kan, klogt eller galt, ligesom det træffer sig, og som det maaske i Aarhundreder er gaaet«. Afsætningen synes efter Artiklen at være saa let, at dei betales ikke