S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

U d s i g t f r a F r e d e r i k s b e r g S l o t im o d K ø b e n h a v n . Akvarel o. 1S00 a f C. A. Lorentzen.

1775- 1857

S om K o rtet paa modstaaende Side viser et i det store og hele endnu uberørt og i hvert Tilfælde et saare landligt Frederiksberg, er Idyllen ogsaa i Be­ hold paa ovenstaaende med Planen saa nogenlunde samtidige B illede, der domineres af K irken med den omliggende, lave Bebyggelse og de A lleer, der fra Vest strakte sig ind imod Hovedstaden, længst til venstre selve Frederiksberg A llé, ellersom manden­ gang endnu sagde: Kongevejen til Slottet, og til højre A lleen fra Bakkehuset, samt den ligeledes allé- beplantede Vesterbrogade. Hovedstaden bag dens Volde, ja, selv det sparsomt bebyggede Vesterbro forekommer at ligge uendelig fjern t. De faa Haver, der ligger mellem A lleerne, bryder ikke det idylliske Indtryk, og dog var de et Forvarsel om den T id , der snart skulde komme, og som i Løbet af nogle faa Menneskealdre vilde faa Frederiksberg til helt at skifte Ansigt. Det betød i Forhold hertil lidet, at der snart efter 177^ skulde ske større Ændringer af Slottets nær­ meste Omgivelser, i Søndermarken og Frederiksberg Have. Det 18 . Aarhundredes nye Naturfølelse naaede ogsaa til Danmark, og i Aarene før og efter Overgan­ gen til det 19 . Aarhundrede blev begge Parker om­

lagt i den ny landskabelige, engelske Havestil. Det gamle stive Skema forsvandt med de retvinklede og snorlige Gange og A lleer, saavel som de regulære Blomsterrabatter, de sirligt klippede T ræ er og Hække. Nygravede Kanaler slyngede sig nu om store Plæner med fritstaaende, naturligt voksende T ræ ­ grupper. Men Parkernes grønne Præg bevaredes naturligvis, ja, snarere øgedes og der skete intet Brud paa Landligheden. Det var i Virkeligheden først henimod Slutningen af den her omhandlede Periode, at Frederiksberg for A lvor kom i Støbeskeen, at Hovedstadens Næ r­ hed rigtigt begyndte at sætte Præg paa det før saa uberørte Bysamfund. Det skete i en Udstrækning, som nødvendiggjorde, at Frederiksberg i Aaret 18^7 fik en ny Kommunalforfatning, der isolerede Byen og gav den en mere selvstændig og i det danske Samfund ret enestaaende Stilling. Men det var forbeholdt den efter dette skelsæt­ tende Aar følgende Del af det 19 . Aarhundrede fuldstændig at omkalfatre det frederiksbergske By­ billede, saa Kommunen allerede ved Overgangen til det 20. Aarhundrede udadtil syntes et integrerende Led i det storstadsmæssige København. 5 3