S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

Bindingsværks Kirke havde staaet. Kirkegaarden b lev samtidig flyttet til sin nuværende Plads, og , som Byen senere voksede, udv idet. Ved Aarhundredets M idte havde Frederiksberg Have vokset sig smuk og yndig. Thurah om taler den i D en Danske Vitruvius II, 1749 , saaledes: »Haven er m ege t stor, og indfatter en stor Mængde af herlige og yndige A lleer , har mange Bosqvets, en Labyrinth, et Theatrum , Mængde af B illeder, Fontainer, Lyst-Huuse og andre for­ nø jelige Retirader. I sær betragter man det store fortreffelige Vand-Fald, som ligger lige for S lo tte t, og fornøyer sig i det der udi Nærværelsen værende sk iønne Mena- gerie, som er opfyldt med alle slags vilde Dyr, hvoriblandt endog findes L ø v e i, T i g i e i , Leoparder og deslige. Orangeriet er og værdt at betragtes, ligesom og Fasaneriet, som ligger strax uden for Haven, fortiener at besees. Falconier-Gaarden er ikke langt herfra beliggende, hvor man seer en Mængde af de udi hee le Verden berøm te Falke, hvoraf Hans Maje- ste t aarlig oversender endeel til Keyseren , Kongen af Frankerige, Kongen af Engeland og til andre Høye Potentater, saasom de form edelst deres særdeles Beqvemm elighed til Jagten overalt ere udi stor Agt og Berømm else. D e t er alle og enhver af sk ikkelige Folk tillad t at betiene sig af denne Have til deres Fornøyelse, hvorudover den og om Sommeren altid er fuld af M ennesker, der til den Ende komm e fra K iøbenhavn derud, som og nyde her all den Forlystelse, som nogen yndig Have kand til Veye br inge .« Natten m e llem den 30. og 3 1. D ecem b er 17^3 nedbrændte Hovedbygningen paa Prinsens Gaard ved U forsigtighed fra en Algierers Side. Hovedbygningen blev ikke genop ført. Thurah, der derefter udførte det nuværende Indgangsparti, skriver h erom . »Bygningen er paa S tedet ey ig ien op ført, a llerhelst ingen der behøvedes; m en Gaar- d e n e r im o d Ridebanen m ed ziirlige P iller af Sandsteen indeslu ttet og M ellem rumm ene m ed Gatter-Verk forsiunede, hvorig iennem haves en yndig og angenem Indsigt i den store Kongl. Have, og giver en m ege t smukkere Anseelse end tilforne, da H ovedbyg­ ningen s tod .« D e t 18. Aarhundredes stilfu lde og fornemm e Bygningsmaade træder endnu den Dag i Dag os her im øde i skønne og enk le Form er . Byen havde ved Aarhundredets Begyndelse faaet en mærkelig Særstilling blandt Landets Bopladser —den havde vel e t Anstrøg af Fornemhed , men vai foisaavidt en Paria, thi den var hverken Landsby eller Købstad, den havde hverken Jord ellei O p ­ land. Da Kongen havde annekteret Jorden til Græsmarker, fandtes dei in te t 1igtigt Landbrug. Lavene i Hovedstaden betragtede Frederiksberg som en ren Landsby og slog alle T illøb til haandværksmæssig Næ ring ned . Væverne stod sig im id ler tid i Kampen mod Lavene, ligesom den anden og ulige v igtigere Næringsk ilde for Datidens Frederiksberg, Ø lbrygningen , der var Grundlaget for den ikke helt legale Ti aktøl - virksomhed, som Byens Beboere drev i vidt Omfang. Byomraadet havde 1731 faaet en ret væ sen tlig Forøgelse. Ved Regu leringen af Sankt Jørgens Sø i 1721-21; var denne b lev e t g jo r t m indre og om g ivet m ed Dossei in- ger. D e t Areal, der paa Frederiksberg-Siden laa m e llem disse og den gam le Sobi ed, blev 173 1 fra Kronen so lgt til den daværende Ejer af Vodroffsgaard. D enne Gaaids

18