S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

1 a r t i f r a C j O d t h a a b s v e j e n se t i m o d F r e d e r i k s b e r g V a n d v æ r k . Akvarel o. 1890 a f C. V. Nielsen. Frederiksbergs Vækst nødvendiggjorde Dannelsen af nye tekniske Anlæg. Et Gasværk ved H. C. Ørstedsvej var blevet anlagt i 1860, men der gik omtrent 20 Aar før et kommunalt Vandværk blev bygget ved Godthaabsvej. Det er allerede foran nævnt, hvordan Jernstøber P . Andersen anlagde det første Vandværk i Kommunen ved sit Jernstøberi »Svanholm«. Det skete imidlertid først, efter at han forgæves havde prøvet paa at faa Kommunen til at anlægge det, og han forsynede nu i en Aarrække en stor Del af Frederiksberg med Vand. 1 879 stod imidlertid Kommunens eget Vandværk færdigt, og ved en Overenskomst beholdt Andersen Ret til Forsyning af den Del af Kommunen, som laa Øst for Bulowsvej og Hauchsvej. Han havde i 1877 anlagt en ny Pumpestation ved den Vej, der siden kom til at bære hans Navn, men 1897 blev hans Vandværk overtaget af Kommunen. Det er Brønshøj Mark, man ser i Forgrunden paa ovenstaaende Billede - med Godthaabsvejen, da kun Forbin­ delsesvej til Brønshøj og Vanløse, men i sin Oprindelse en af Hovedadgangsvejene til Byen vestfra, den gamle Islevvej. Sammenlign foran Side 44. Til højre i Billedet den gamle Landejendom Grøndal.

P a r t i f r a B i s p e e n g e n . Ma­ leri o. 18 7 S a f G. E. Libert. Det var Christian IV, som lagde Bispeengen under Lade- gaarden og dermed skabte den underlige Udvækst paa det senere Frederiksbergomraa- de. Oprindelig hørte Arealet under Utterslev, og det er tre Utterslevgaarde, der ses i Baggrunden, mens man for­ rest ser Stedet, hvor Lade- gaardsaaen opstaar ved For­ ening af Grøndalsaaen og Lygteaaen.