S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951
hjælpe dem »efter Tidernes og M idlernes Beskaffenhed«. Kun Broer, Bomme og Gær der paa Ladegaardsmarken skulde de ho lde paa egen Bekostning. De tyve Gaarde, som H o llænderne herefter lod op føre, kom til at ligge i to snor lige Rækker fra Nord til Syd. Bygaden er bevaret i den nuværende A llégade, og den tilbagetrukne Byggelinie viser endnu , hvorledes Gaardene, form en tlig lerk lin ed e Bin dingsværksbygninger, har ligget. Endvidere fandtes en Bebyggelse af Dag lejerbo liger og lignende Smaahuse ved den nuværende Bredegade. Bønderne i Ny Hollænderby — e ller Ny Amager e ller Vester Amager, som Byen ogsaa kaldtes —hk med Hensyn til Retsvæsen og k irkelige Forhold Lov til at indre tte sig, som H o llænderne paa GI. Ama ger havde g jo r t det. I Spidsen for Byen kom til at staa en Foged, benævnt »Schout« eller »Skultus«. Han præsiderede paa Byens ege t Ting bistaaet af 7 - 8 »Schepens«, svarende til danske Bisiddere eller Stokkemænd . Bøndernes Sprog har form en tlig væ ret dansk, selv om en Skriftprøve, som Byens første og mangeaarige Skultus har e fter ladt sig fra Aaret 1674 , viser, at i hvert Fald han har talt et snurrigt Sprog, nem lig en Slags Dansk med tyske Vend inger. A llerede 1634 hk Byen sin egen Bindingsværkskirke, der blev opført bag den nu værende Bygning for Begravelsesvæsenet ved Runddelen paa det Sted, hvor to af Have selskabets Drivhuse nu ligger. Kirkegaarden laa lige ledes paa Haveselskabets Grund. Skønt sat i Gang under gunstige Forhold kom H o llænderne straks i Vanskelighe der, ide t de ikke kunde overho lde de indgaaede Forp ligtelser, og kun 7 Aar efter Grundlæggelsen b lev Byen ramt af den første Katastrofe. D en 11. August 163-8 stod Karl X Gustav foran Hovedstaden og saa dens Forstæder som e t Flammehav, ide t der Dagen før var g ivet Befaling til at stikke Forstæderne i Brand, for saa v idt Husene ikke a llerede var b levet nedrevet. Henrik Madsen W a llensbech beskriver, i sit rim ede »Diarium po lem icum m etri- cum . . . e ller en daglig Tegnebog Indehollend is D en H imm el-frelste kongelige Stads Kiøbenhaffns Belejrings Idretter« under: Den 11. Augustii, Hændelsen saaledes:
Vor Forstad giffvis hen i brand, Beleyret er vi nu paa strand. Studenter tage sig Gevehr, At hc te freydig hver Mand er. Men Fiendens Fortrop stod i Nat
Paa Valdby-backe hos den Krat. Da Fienden saa den selff-g iort Ild Hand snimen b leff om H ier te t vild. I Asken laa den brune G lød , En Aarsag til hans første Stød.
Da Ho llænderbyen laa om tren t m id t im e llem de to svenske H oved lejre, nem lig Rytter- og A rtillerilejren ved Brønshøj-U tterslev og Fodfolkslejren ved Valby, kan man forstaa, at det ogsaa kom til at gaa ud over Ho llændernes By, hvor desuden den svenske Ryttergeneral Claes T o tt havde »Station« m ed en m indre Afdeling af Svenske hæren. Paa Ladegaardsmarken laa nog le af Hærens H oved stillinger. Efter Krigen kom der atter H o llændere til den nedbrændte By, men det var med ganske faa Undtagelser nær nye Beboere, der nu m ed egne M idler maatte genopbygge de ødelagte Gaarde. Den gamle Ladegaard, der under Belejringen var gaaet op i Luer,
10
Made with FlippingBook