S_FrederikIIIOgHansSamtid

Joclmm Gersdorf til Tundbyholm i Skaane, den sidste danske Rigshofmester og efter Souverainiteten den eneste D ro st, var født den I l t e November 1611 af en fremmed, som man mener, burgundisk, Adelsslægt, der med hans Farfader var kommen ind i Danmark; hans Foræ ldre vare Christoffer Gersdorf til Sobygaard i Jylland og Fru Else Munk. P aa unge Adelsmænds Yiis reiste han udenlands paa sine Studiers Vegne. E fter sin Hjemkomst blev han Hofmarschal og R igsraad, ved Kong Frederik III.’s Kroning 1648 R idder af Elefanten og Aaret efter Statholder i Kjøbenhavn; efter Ulfelds Flugt 1651 opnaaede han den ovennævnte, før Souverainitetens Indførelse høieste Værdighed i R iget, og efter Cantsleren Christen Thomesen Sehesteds Død 1657 blev han Patron for Kjøbenhavns Universitet. Gersdorf skal have tilskyndet til den ulykkelige svenske K rig, der begyndte samme Aar. Da Carl Gustav rykkede imod Kjøbenhavn, blev Rigshofmesteren tilligemed Rigsraad Christen Skeel sendt ham imøde som Fredscommissairer, og den Første udbrød, da han i Roskilde maatte underskrive de haarde Fredsvilkaar, i Neros bekjendte Ord: »Gid jeg ikke kunde skrive!« Under Kjøbenhavns paafølgende Beleiring kæmpede Gersdorf modig i Spidsen for Studenterne. E fter Souverainitetens Indførelse blev han Rigsdrost, Præses i Statscollegiet samt Befalingsmand over Kallundborg Am t, men døde allerede den 19de April 1661 i Kjøbenhavn i sit 50de Aar og blev begravet i Nicolai Kirke. Hans Ægtefæ lle Fru Øllegaard Hvitfeld var død 1655. Af deres 9 Børn er D atteren Magdalene Sibylle Gersdorf, gift med Rigsraad Jørgen Bjelke, bekjendt for det nøie Venskab, som forbandt hende med Griffenfeld.

Photographien er ud fø rt efter et Maleri, som findes paa Rosenborg, m uligen Copi af H. Hansen.

Det var tid ligere paa Frederiksborg.