S_Forskønnelsen_1937
f i ¡ e i l c r u l f * o r « a n i I i i l g « m i « I o n 3 1 . ) l a r ( w 1 0 4 1 . E fter at Dirigenten, I højesteretssagfører V.Ilol-
lindelig havde Bestyrelsen faaet I lenvendelse fra Jens Moller-Jensen angaaende foreningens Medvirken ved Rejsningen af et Mindesmærke for H. C. Andersen. Bestyrelsen var gaaet ind for T a n ken under den Forudsætning, at man ved offentlig Udstilling af Modellen blev klar over Tilslutningen i videre Kredse. Imidlertid var der forskellige Hindringer i Vejen for en saadan Udstilling, hvor for Bestyrelsen havde meddelt Moller-Jensen, at man ikke videre kunde støtte hans Tanke om Rejs ning af den af ham foreslaaede Stele. Herefter meddelte Rolf Schroeder, at man alle rede i længere Tid havde arbejdet med 'Tanken om et Mindesmærke for Christian Ilolm, og at der havde været fort Forhandlinger med Køben havns Kommune derom. Det forste Sted, man havde valgt, nemlig Skraaningen ved Amagerbro gades Gennemskæring af Volden, var forkastet af Kommunen, hvorefter man var enedes om et Sted paa Elefantens Bastion. I Øjeblikket arbejdedes der paa to forskellige Forslag til Mindesten, og naar Udvalget havde tilendebragt sit Arbejde, vilde Sagen formentlig blive forelagt Raadet. Foreningens Kasserer, Landsretssagfører Hj. Hess-Petersen, aflagde herefter Foreningens Regn skab, der godkendtes enstemmig af Generalfor samlingen. 1 Anledning af Aarsberetningen nævnte Trafik inspektor Rudolf Kraft Christian IV ’s Statue og dennes Omgivelser, hvor et Plankeværk af Træ stadig skæmmede Pladsen. Han henstillede, at Foreningen stadig arbejdede for at faa dette Plankeværk erstattet med en Mur som de øvrige ved Nyboder. Videre takkede Rudolf Kraft, fordi man havde fulgt hans Forslag angaaende Opsætning af forklarende Skilte ved forskel lige Statuer i københavnske Parker, et Arbejde, der var blevet delvis gennemfort ved Stads arkitektens Foranstaltning, men endnu ikke var fuldført i tilstrækkeligt Omfang. Sluttelig haa- bede han, at man kunde foranledige de Træer, der stod ved Reformert Kirke, beskaaret, saa ledes at de ikke tog Udsigten til Rosenborg fra K o bm a g erg a d e. Herefter anmodede Jens Moller-Jensen om O r det og udtalte bl. a., at Bestyrelsen saavel som Moller-Jensen selv havde ønsket den 2 Meter høje Model offentlig udstillet, inden der blev foretaget videre i Sagen. Da en saadan offentlig Udstilling havde mødt Hindringer, havde Bestyrelsen med
ten-Bechtolsheim, havde konstateret Gene ralforsamlingens lovlige Indvarsling, aflagde For manden, 1højesteretsdommer G. Lett, Beretning om Foreningens V irksomhed i det forløbne Aar. Blandt de Sager, Bestyrelsen havde beskæftiget sig med i Aa re ts Lob, nævnede Formanden kun Sager af større Betydning. Ved Bebyggelsen i Ørstedsparken havde Foreningen desværre ikke været i Stand til at hindre Opførelsen af Salgshal len, men ved et Samarbejde med Naturfrednings- foreningen havde man opnaaet at faa Tilsagn fra Kommunen om en Drøftelse af Mulighederne for en Fredning af de københavnske Parker. En Hen- vendelse til Indenrigsministeriet angaaende Stats parkerne vilde ske. Angaaende Havremagasinet ved Frederiksholms Kanal havde Foreningen grebet ind, da det forlod, at Magasinet skulde rives ned; der var i den An ledning rettet en skriftlig Henvendelse til Inden rigsministeren medundersk revet af en Del private interesserede sam t af Foreningen til gamle Byg ningers Bevaring med det Resultat, at Forarbej derne ved Nedrivningen blev standset, og nu var der truffet Bestemmelse om, at Facaden mod Ka nalen skulde forblive urørt, medens den indad- gaaende Fløj skulde nedrives. Angaaende Ryssenstensgades Gennemforing til frederiksholms Kanal, hvorved en Del af Bissens gamle Atelier vilde blive nedrevet og det smukke Kanalbillede brudt, havde Bestyrelsen ogsaa rettet en Henvendelse til vedkommende Myndighed, nemlig Københavns Kommune og Indenrigsmini steriet; fra Kommunen var der svaret, at Sagen ikke var aktuel endnu. I Sporgsmaalet om Etable ring af et nyt Fisketorv havde Bestyrelsen gaaet skarpt imod det af Monberg og Thorsen fore- slaaedc Projekt, der forudsatte en delvis Opfyld ning af Kanalen udfor Havnegade, og Havearkitekt Lrstad-Jørgensen havde i „Forskønnelsen bragt en Artikel med et Forslag til anden Anbringelse af fisketorvet, saaledes at Kanalen blev bevaret. Heller ikke denne Sag var bragt til Afslutning endnu. Vartovs Skæbne var kommet ind i en ny fase ved Borgmester Bindslevs Forslag om at benytte Bygningen til Bymuseum, Begravelsesvæsenets Kontorer o. a., hvorved Bygningen vilde blive be varet; dette Forslag havde Bestyrelsen givet sin Tilslutning.
1 7
Made with FlippingBook