S_Forskønnelsen_1937

system af enkeltheder, der ka rak te rise re r et fæst­ ningsanlæg fra baroktiden, med noget håb om at kunne holde dem i hævd, når der skulde være uhind ret adgang for alle. Det blev således anset for nødvendigt at trækk e hegn langs skrænternes overside, og på steder, hvor stigningsforholdene tillod det, at lægge ramper ned på voldens yder­ side, hvad næppe nogen fæstningsbygger har følt sig opfordret til, men en nødvendighed nu, for at undgå en for g ræsvæksten ødelæggende forcering af skrænterne. Der er blevet sagt og siges af og til endnu meget ondt om „dem, der rev voldene ned" for ca. 80 ar siden, men er det ikke med urette r* Den ringvej af boulevarder, byen der kom i besiddelse af, har dog vist sig at være et betydeligt gode, blandt andet for ordningen af jernbanevæsnet, og den kunde ikke godt være lagt andre steder end netop der, hvor volden blev sløjfet. Og når man anker over, at de parker, der fremstilledes langs boulevarden, blev anlagt i landskabelig stil, så må der for det første til land skab sga rtne r Flindts undskyldning siges, at ingen den gang, heller ikke andre steder i Europa, fulgte and re principer, men de rnæst også, at en bevaring af fæstningskarak­ teren af de stumper voldgrave, der tilfaldt hver af parkerne, vistnok ikke vilde have ført til et nær så smukt resultat som det, han og anlægsgartner Hoeg -1 lansen opnåede ved deres landskabsgart­ neriske fremgangsmåde. På de christianshavnske volde vilde den land­ skabelige stil derimod ikke have været anvendelig; for her drejede det sig om en hel række bastioner, der ligger som et halssmykke i en yndefuld bue føjet sammen led i led. A t udslette den karakter vilde selv en fjern eftertid, hvor den landskabe­ lige havestil nok igen kommer på mode, ikke have kunnet tilgive. Det forekommer mig, at byen skylder afdøde grosserer Christian IIolm en varm tak for det ini­ tiativ, han den gang tog, og for den udholdenhed, hvormed han trod s alt fik sin tanke gennemført. Hvem ved, om der uden ham ikke havde ligget gader og huse der, hvor voldens træer og grønne sk ræn te r nu spejler sig i vandfladen. E. Erstad-Jørgensen.

V o r Frelsers K irk e set fra V o ld e n ved Am agerbrogade. E fter Istandsæ ttelsen. anlæg langs hele landsiden, med bojc volde og dybe, men forholdsvis smalle grave, har det været muligt i det store og hele at bibeholde de op ­ rindelig fortifikatoriske linjer, fordi det her drejer sig om en by, hvis areal ikke er meget storre end selve fæstningsarealet, og hvor slidet derfor ikke er af væsentlig betydning. Helt anderledes stil­ lede sagen sig på Christianshavn. — Voldenes miserable tilstand her viste bedst, hvor umuligt det vilde være at gennemføre et lignende princip under disse forhold, ikke alene fordi der var t r a ­ dition for, at her var alt tilladt, men endnu mere, fordi voldene her er væsentlig lavere, og menne­ skenes, særlig børnenes, antal betydelig større. Nationalmuseets davæ rende direktør, dr. phil. M. Mackeprang lod derfor også hurtigt ved et besøg på åstedet de indvendinger, der fra mu ­ seets side var fremsat overfor komiteen, falde og indrommede det umulige i at genfremstille hele det

CU*n ral Torsaml i bigen . D e n a a r lig e 31. M a r t s Kl. 20 i N a t i o n a l m u s e e t s Fc

G e n e r a l f o r s a m l i n g a f h o l d e s M a n d a g d e n 'e d r a g s s a l , I n d g a n g N y V e s t e r g a d e 10.

D e t t e N u m m e r e r u d s e n d t d e n 3. M a r t s 1941.

FORENINGENS KONTOR er St. K annikestræ de 13, K, aabent Kl. 9—10, Telefon Byen 7162. Sekretærens T elefon er Palæ 7379. REDAKTION : Ejvind Draiby. REDAKTIONSUDVALG: Hj. Hess-Petersen, Stefan Hetsch, Rolf Schroeder.

8

1