S_Forskønnelsen_1937

K v p l a l i l æ g n i i i m

B o r g e r g a d e - K v a r t e r e t A f A r k ite k t Egil Fischer.

V or Tids Byplanlægning i Danmark indledtes i 1898 med daværende Stadsingeniør Ambts og kgl. Bygningsinspektor kampmann s Forslag til Byplan for Aarhus, et fremragende Arbejde, om hvilket Bladet ,, Arkitekten" sagde: „Vi ønske Aarhus til Lykke med sit nye Projekt. Og vi haabe, at kob enhavn i Tide vil tage vare paa sit eget Tarv". I de siden forløbne 42 Aar har forskellige Pro­ vinsbyer ladet afholde Byplankonkurreneer og kobenhavn s kommune udskrev i 1907 en k o n ­ kurrence om Planer for de indlemmede ydre Di­ strikter, ved hvilken et maadeligt tysk Projekt fik 1. Præmie. En samlet Byplan for hele k o b en ­ havn eksisterer ikke og Borgerrepræsentationens, Pressens og Borgernes stadigt gentagne Raab paa en Byplan, er der endnu intet Hensyn taget til, til Trods for, at det havde været naturligt, om k o ­ ben havn gik i Spidsen, og skont vi har faaet en Byplan! ov, der kræver Byplaner inden to Aar for alle Bebyggelser med over 1000 Indbyggere. Den sidste Motivering for, at en Plan ikke fore­ ligger, er, at man vil afvente Resultatet af For­ handlingerne med Omegnskommunerne om Ind­ lemmelser. Man regner derfor med, at der vil gaa et Par Aar for Byplanens Udarbejdelse kan paabegyndes. Rimeligere end at vente var det snarest muligt at udarbejde en Plan, der om­ fattede baade det nuværende kobenhavn og den nærmeste Omegn og at forhandle med Om ­ egnskommunerne om deres Godkendelse af den Del af Planen, der vedrørte dem. Hvis nogle af kommunerne af lokale Grunde modsætter sig dens Gennemførelse og passende Partieipering i Udgifterne derved, vil Planen saa kunne an­ vendes som Motivering for en Indlemmelse. Naar man gaar udenom Udarbejdelsen af en saadan Byplan, maa det enten være fordi man savner Interesse for de store Linier i Byens Udvikling, eller fordi man mangler den fornødne faglige Hjælp. Men saa kan man jo soge den udenfor Embedsmændenes Række enten ved en k o n k u r­ rence, eller ved at henvende sig til en eller flere private Byplanlæggere om Hjælp til Planens Ud ­ arbejdelse. Men har imidlertid tilsyneladende indenfor Robenhavns Styrelse det lidet demokratiske Synspunkt, at alt, hvad der ikke fremkommer

fra kommunens Side, bor slaas ned, hvadenten det er godt eller daarligt, og selvom det er fremsat af uegennyttig Interesse for Byen og dens Vel. Langt fra at paaskonne saadanne Bi­ drag ser man skævt til alle, der vil „blande sig i Byens Sager", og da de fleste af Byens A rk i­ tekter og Ingeniører er mere eller mindre af­ hængige af Styrets Velvilje, naar de skal have A rbejder godkendt, støttet eller tildelt, har Sty­ ret saa kraftige Midler til at hindre kritik, at meget faa af rent forretningsmæssige Grunde vover at fremkomme hermed. Fremsættes der udefra en ny Tanke, der gaar imod det gængse Syn paa Sagerne, ties den ihjel eller behandles „in absurdum". Der gaar saa 20— 30 Aar med Modstand mod den, men en skønne Dag, naar Ophavsmændene til Tanken er glemt, tages den op af Embedsmændene og gennemføres, og de høster Virak for deres Fremsyn. Store Fejl er begaaet, fordi der ikke forlængst har foreligget en Hovedretningsplan for Byens Udvikling. Ting, der for 30 Aar siden kunde gennemføres med ringe Bekostning, er nu umu­ lige at gennemføre, og det vil koste Millioner blot at rette de værste Fejl. I Begyndelsen af Aarhundredet lykkedes det at samle Hoved-, Nord-, Holte- og Klampcnborg- banen paa eet Sted. Men Amager- og Slangerup- banen byggedes uden Mulighed for Omstigning til de andre Linier, og da det gamle Banegaards- terræn blev ledigt, og der var Lejlighed til at forbinde disse Baner med Hovedbanen, forsøm­ tes det. 1 Stedet for at udbygge en Østhavn ved Drog- dens dybe Sejlrende fortsatte man med at lægge Million efter Million i en Nordhavn, der spærrede Strandpromenaden og Badeanstalten inde og i en Sydhavn med et Par Fods Vanddybde, øgende Vandtrafikkens Konflikt med Landtrafikken til Amager. I Stedet for at lede den gennemgaaende Trafik udenom den gamle Bys snævre Gader udvidedes Radialvejene til det gamle Trafikcentrum ved Højbroplads, saaledes at Trafikken, naar normale Forhold indtræder, snart kan ventes at sprænge den gamle By. Man har ikke forstaaet, at naar Byen udvider sig mod Nord, Vest og Syd, men mod Øst er begrænset af Øresund, maa

1

FORSKØNNELSEN, XXIV. Aarg. 1941. Nr.