S_Forskønnelsen_1937

V i n » l i c n h o r i i .

D et var den sørgelige Brand, som den 26. Fe­ bruar 1794 lagde Christian den VFs pragt* fulde Christiansborg i Aske, der blev Anlednin* gen til, at Harsdo rff kom til at skabe Amalien* borgs skanne Kolonnade. Kongefamilien stod efter Branden husvild i sin egen Hovedstad, og Tanken vendte sig som na* tuligt var til Amalienborg Palæerne, som blev kobte og ombyggede af Harsdorff, der forbandt Midterpalæerne med Endepalæerne ved at sætte en Etage paa de lave Forbindelsesbygninger, og som ved sit Mesterværk Kolonnaden skabte den ønskede Forbindelse mellem Repræsentations* lokalerne i Christian den V l l ’s Palæ og Konge* familiens daglige Lokaler i nuværende Christian den IX’s Palæ. Kolonnaden er som bekendt bygget af Træ, Omkostningerne maatte holdes indenfor 19.000 Rdlr., derfor blev Fundamenterne lagt med kas* serede Sandsten og sværtede, forbrændte og iov* rigt ubrugelige Mursten fra Christiansborgs Skor* stene, og Taget blev tækket med Blik. Bygnin* gens Levetid var kun beregnet til 10—12 Aar, og allerede i November 1794 stod den færdig. (Den fylder saaledes om et Par Maaneder 146 Aar). Fra Christiansborg Slotsplads flyttedes 20 Glaskugle* lygter til Amalienborg, og disse Lygter tændtes i Modsætning til alle andre Lygter i Hovedstaden, hvad enten det var Maaneskin eller ej. Efter Bil* leder at domme har disse Lygter bestaaet af en sojlcformet Basis af Sandsten, hvorfra et Metal* stativ med „Glaskuglen“ rejste sig i Vejret. Disse Lygter har utvivlsomt harmoneret fortræffeligt med Barokbygningerne, de har sikkert været for* delte med 4 foran hvert Palæ og 4 omkring Ryt*

terstatuen. — Mon Amalienborg Plads ikke har været al lerskønnest dengang! Omkring 1856 blev Tran afløst af Gas, og andre Lygteformer blev anbragte ganske ude af Palæer* nes Stil. Aarene gik, og i 1886 tegnede 11erholdt de store Kandelabre, som nu kranser Rytterstatuen, de blev opsatte i 1900, og vistnok samtidigt tegnede Herholdt Mosaikmønsterbrolægningen, som smyk* ker Pladsen langs Palæerne og omkring Rytter* statuen. Endelig blev der — vel paa G rund af den stigende Trafik igennem Kolonnaden, hvor al kørende Frædsel skal ske gennem Midtaabnin* gen, — anbragt 4 Gaslygter lige foran de skønne joniske Sojler, de to mod Pladsen og de to mod Amaliegade; de nuværende Lygter har staaet der siden 1911. A t de virker i høj Grad skæm* mende paa Bygningsværket, maa enhver sikkert erkende, de bor snarest fjærnes og erstattes med et elektrisk Belysningsarrangement, som ikke gri* ber forstyrrende ind i Arkitekturen. For kortere Tid siden maatte Sandstensbaserne for de store Kandelabre om Ry tterstatuen erstat* tes med Bremersandsten, da de oprindelige var ganske forvitrede, og samtidig blev Mosaikbrolæg* ningen repareret; Reparationen er dog uhyre sko* deslost udfort, idet baade gule og røde Sten er drys* set ud i de Partier, hvor Stenene skal være hvide. Man maa haabe, at Lygterne ved Kolonnaden snarest fjernes, og man maa onske, at de øvrige Lygter paa Pladsen bliver erstattede af andre i Stil med Palæerne, dette gælder ogsaa de store Kandelabre, som næsten knuser Rytterstatuen, og endelig maa Mosaikarbejdet bringes i sømmeliii Orden. 5/9 1940. V. Eilschou Holm.

2 3