S_FørOgNu_Supplement1

mindre Skibe skulde være 10 Korvetter, Skonnerter og Kanon- baade, 12 pansrede Kanonbaade med panserbrydende Skyts og endelig 30 meget hurtiggaaende Torpedobaade. Nybygningskontoen, der ansaas for nødvendig til at skabe og vedligeholde denne Flaadestyrke blev anslaaet til 1.700.000 Kr. aarlig. Det saa jo meget lovende ud, men de stigende Priser paa Ma­ teriellet og de langt kostbarere Vaaben, der efterhaanden frem­ kom, bevirkede at denne smukke Flaadeplan aldrig blev til Vir­ kelighed. For Personellets Vedkommende gav Loven nogle Udvidelser af de forskellige Korps, og derved nogle bedre Avancementforhold end hidtil, men Personellet var dog langtfra tilstrækkeligt til den fastsatte Flaadeplan. Det var derfor Hensigten senere at søge Personellet yderligere forøget. Der oprettedes et særligt Maskin-

Anordninger. Hvor der derfor i et givet Tilfælde ikke var kom­ met nye Bestemmelser, maatte de gamle tages til Rettesnor og kunde ikke betragtes som satte ud af Kraft. Ved Søværnsloven af 1880 fastsattes nu Chefen for Orlogsværftets Stilling, idet der i forskellige §§, særlig § 20, gives klar og ud­ tømmende Redegørelse for hans Virksomhed og Ansvar. Den In- strux, der indeholdes i Lovens §§, maa sammenholdes med de „Foreløbige Bestemmelser for den Commando, som Chefen for Orlogsværftet fører over Søetatens faste Mandskab og over de indkaldte, kassernerede Værnepligtige“ af 30. Marts 1867, der vedblivende stod ved Magt. I Lovens § 20 bestemtes, at Chefen for Orlogsværftet var militær Chef for Værftet, at han har Over­ tilsynet med dette og med dets Anlæg samt med Flaadens Mate­ riel. Han bestyrer alle Værftets Anliggender, undtagen dem, der angaa den egentlige Fabriksvirksomhed; han leder Ordningen

Panserskibet „Olfert Fischer“s Afløbning den 9. Maj 1903. I Baggrunden ses Spanteloftsbygningen, Gamle Kontorbygning og Gamle østre Takkelladshus. Tilhøjre Nyt Skibsbyggeri,

korps i Flaadens Rammer — tidligere havde dette hørt under Haandværkerkorpset — og dets Personel, saavel Maskinister som Fyrbødere, udvidedes betydeligt. Den næste vigtige Bestemmelse gjaldt Øvelsesudrustningerne og fastsatte, at disse Udrustninger tilsammen skulde afgive Øvelse til 1200 Mand i 6 Maaneder. Kontoen hertil blev samtidig for­ højet fra hidtil 600.000 til 800.000 Kr. aarlig. Det bestemtes, at der af det i Lægdsrullen staaende Mandskab aarlig skulde indkaldes 900 Mand, dygtigt til egentlig Krigstje­ neste, og 100 Mand af Militærarbejderklassen samt 10 Underlæger, at dette Mandskab skulde uddannes i 6 Maaneder, og at der efter endt Uddannelse af dette Mandskab kunde udtages som Reserve­ underofficerer 30 Mand, der derefter kunde tjene 3—6 Maaneder som saadan. Nogen egentlig Instrux for Chefen for Orlogsværftet fandtes, som tidligere nævnt, ikke, idet den sidste Instrux for Holmens Chef, der var udfærdiget den 1. Juli 1756 af Kong Frederik den 5 te, ganske vist ikke var ophævet og derfor hidtil og delvis havde været anset for gyldig, men dog paa mange Punkter var uanvendelig. Foruden denne Instrux var der i Aarenes Løb tilkommet forskellige Bestemmelser ved Resolutioner, Love og

overalt, hvor Samarbejde mellem Orlogsværftets forskellige Grene er fornødent. Han er Højstbefalende over Artillerikorpset, Matros­ korpset, Søminekorpset, Maskinkorpset, Tøjhus- og Ekvipageafde­ lingen, samt de paa Værftet værende Uddannelsesskoler, og hele det paa Værftet tjenstgørende Personale er ham underlagt i alt vedrørende den militære Kommando og Jurisdiktion samt Skik og Orden paa Værftet. I andre §§ af Loven fastsættes de Regler Chefen for Orlogsværftet skal følge ved Antagelse, Forfremmelse, Afsked og Hjemsendelse af Bestillingsmænd, Underofficerer og faste Arbejdere. Endelig nedlagdes ved Loven Skibbygningsskolen, der paa Grund af den stærke Udvikling af Maskinvæsenet ikke længere var til­ fredsstillende. I Stedet for oprettedes „Skolen for Skibbygning og Maskinvæsen“, en Skole der gennem Aarene viste sig som en udmær­ ket Uddannelsesanstalt, hvorfra mange dygtige Maskinister og Kon­ struktører er udgaaet, dels til Søværnet og dels til civil Tjeneste. Loven bragte saaledes, som man vil se, paa mange forskellige Omraader ganske betydelige Fremskridt. Ordningen gav i orga­ nisatorisk Henseende omtrent Alt, hvad man kunde ønske, i det alle tidligere Mangler paa en gennemgaaende tilfredsstillende Maade vare bievne afhjulpne. 81