S_FørOgNu_Supplement1

skydning mod en Panserplade af samme Beskaffenhed som H e l­ g o la n d s Panser. Man modtog den første 37 mm Hotchiss Revol­ verkanon og afholdt Prøveskydninger med denne. Der afholdtes Forsøg med en i December 1877 anskaffet Gram­ mes Maskine med Motor af Brotherhoods Konstruktion og en Linseprojektør. Lysmaskinen blev opstillet i O d in ’s Kassemat og senere med sin Projektør udlaant til Forsøg dels paa Søforterne og dels paa Minekran Nr. 2, hvor den blev delvis ødelagt under Stangtorpedoexplosionen i Søminegraven i September 1878. 1879 og 1880 afholdtes Forsøg med kubisk og med det dengang ny sorte prismatiske Krudt, Prøveskydning med H e lg o la n d s Kanoner og sammenlignende Forsøg mellem Hotchiss Revolver­

arbejdedes i Begyndelsen kun med passive Miner — Sigteminer og elektriske Stødminer. Ved Siden heraf optoges nu ogsaa For­ søg med aktive Miner — Stang- og senere Slæbetorpedoer. Det havde hidtil været Søartilleriet, der havde haft med Stangtor­ pedoer at gøre, og dette installerede og betjente det første Stang- torpedoapparat i Panserfregatten D a nm a rk s Dampbarkas. I 1872 oprettedes „Flaadens aktive Søminevæsen“ under Orlogs- værftet med Lokaler i Gamle Kontorbygning paa Nyholm og paa Søartilleriets Laboratorium, og omtrent samtidig, 21. Oktbr. 1872, oprettes en for Hæren og Flaaden fælles Søminekommission. Ved kgl. Resolution af 11. Marts 1878 bemyndigedes Krigs- og Marineministeriet til at samle alt Søminevæsen — saavel aktivt

Stangtorpedosprængningen i Søminegraven den 30. September 1878. Bag Træerne ses Gamle østre Takkelladshus, midt i Billedet Gamle Kontorbygning paa Nyholm , tilhøjre ses den sydlige Ende af Spanteloftsbygningen.

kanon og Palmkrantz’s Mitrailleuse. Der afholdtes Forsøg med Skydning mod hvælvet Panser i Anledning af forestaaende An­ skaffelse af Dækspanser til T o r d e n sk jo ld . Der afholdtes Forsøg med Lysmaskiner og Projektører til ad­ skillige af Flaadens Skibe, alt leveret fra Firmaet Saùtter Le- monier i Paris. S øm in e v æ s e n e t. Oprindelsen til Søminevæsenet hører ganske vist ikke under Orlogsværftets Historie, men dette Væsens Tilblivelse skal dog ganske kort berøres. Kaliums Miner fandtes allerede i Krigen 1864 og betjentes af Ingeniørerne, der ogsaa efter Krigen fortsatte Forsøg med disse og med andre Søminer. Den første Begyndelse til Søminevæsen sker ved Lov af 28. Maj 1870 om „Personellet ved Søminetjenesten“, der oprettedes som en Underafdeling af 1. Ingeniørbataillon med Lokaler og Oplagsrum paa Kvintus. En Søofficer, daværende Premierløjtnant, senere Viceadmiral, F. H, J ø h n k e beordredes til Tjeneste ved den ny oprettede Af­ deling, og allerede i Juli s. A. bestemte Marineministeriet, at der af Søværnets Personel i Marts—Maj følgende Aar skal ud­ dannes 2 Officerer og 8 Underofficerer ved denne Tjeneste. Der

I som passivt — under Marinen henlagt under Chefen for Orlogs- værftet, idet dog det passive Søminevæsen stadig blev betjent af 1. Ingeniørbataillons Sømineafdeling. 1ste April 1878 oprettedes derefter Søminevæsenet med Komman­ dør S c h iw e som Chef, idet dog hver af de 2 Afdelinger holdtes strengt adskilt. Ingeniørpersonellet ved Søminevæsenet 1. Afdi., som den nu kaldtes, var saaledes kun underlagt Chefen for Sø­ minevæsenet med Hensyn til dets Uddannelse og Tjeneste ved Afdelingen. Ved Søminevæsenets 2. Afdi. — det aktive Søminevæsen — arbejdedes særlig med Stang- og Slæbetorpedoer. Ganske kort efter Oprettelsen af Søminevæsenet havde vi 2 Uheld, hvoraf det ene var meget alvorligt. Det første Uheld skete om Som­ meren ved Vedbæk i et af Korvetten H e im d a l’s Fartøjer, dej- var forsynet med Stangtorpedo med 10 kg Krudt. Ved en Spræng­ ning i Utide saaredes en Underofficerselev i Hovedet. Det andet og alvorligere skete den 30. September s. A. i Dampbaad Nr. 11, der var forsynet med Stangtorpedoapparat og sammen med 5 andre Stangtorpedobaade laa fortøjet i Krudtgraven (Sømine­ graven). Minen, der havde en Ladning af 12,5 k g Skydebomuld,

65

Made with