S_FørOgNu_Supplement1

flrkantet Plads, som paa 4 de Side tildels begrænsedes af Gamle- Søkort-Arkiv, hvis Gavlmur man i Reglen passerede for at fort­ sætte Vejen længere ned ad Gammelholm. Man fik da straks paa venstre Side „Trunken“, en grundmuret, meget gammel, vistnok Gammelholms ældste Bygning ; den bestod af to meget solide Hvæl­ vinger og blev benyttet til Beg- og Tjæreoplag, men var ifølge et end­ nu eksisterende gammelt Kort over Bremerholm oprindelig Fængsel for de Forbrydere, der vare idømte Arbejde i Bremerholms Jern. „Fangekirken“ har ifølge samme Kort ligget paa den Plads, hvor ovennævnte til Sejldugsvæveri og Sejlmagerværksted anvendte Bygning var opført. Bagved Trunken laa Kalkgaarden med et lille Hus til Kalkslagning, og man skulde nu for at fortsætte sin Vej passere rundt om Bassinet „Gamle-Dok“. Gamle Doks Historie er allerede anført i Tidsskriftets forrige Hefte, Pag. 12 og 13, og skal derfor ikke gentages her. Dokken var nu et Havnebassin for Nordbaade og lignende mindre Fartøjer. Vi gaa nu videre og trætte straks paa Gamle-Doks østre Side den mægtige „Reberbane“, der strakte sig fra Gammelholms Grænse ved Kongens Nytorv og næsten helt ned til Bolværket ved Havnen, saaledes at den omtrent spændte over hele Gammelholms

„Spaanehave“, der tillige var Opbevaringsstedet for kasserede Inventariesager, gammelt Sejldug, Tovværk og lignende, som blev opsamlet for at sælges ved Auktion. Umiddelbart ved Spaane- haven fandtes „Staldgaarden“ med Stalden til Værftets 3 å 4 Par velnærede „Materialheste“, samt med Skure til Arbejdsvognene, Foderloft og Stald til 20 Køer. Her paa dette Punkt af Gammelholm, altsaa paa den søndre Side af den lange Bygning med Smedierne, laa „Over-Ekvipage- mesterens Embedsbolig“; den havde en fri Plads foran sig, og Facaden vendte over mod Nybørs. Foran Boligens Hovedindgang fandtes en Forstue i en af Træ opført Overbygning; fra dennes Forkant og hen til Hjørnet af Vejerboden strakte sig et Planke­ værk, og bag dette laa Over-Ekvipagemesterens lille Have med skyggefulde Træer, Lysthus, Mistbænke o. s. v. Selve Bygningen var prunkløs, kun opført af Bindingsværk og Mur, men den havde dog et tiltalende, anseligt Ydre, saa at det straks var ind­ lysende for Enhver, at her havde den Højstbefalende sin Bolig; den havde to Etager foruden Kælder. En Skildvagt var posteret ved Indgangsdøren. Bygningen havde 2 Sidefløje, i den ene af disse havde Konstruktions- og Regleringskommissionen sine Lo-

Marineministeriets Bygning paa GI. Holm. (Efter Thuras H afnia liodierua).

kaler. I Haven her nød det i sin Tid jævnlig omtalte „ældste Morbærtræ i Danmark“ omhyggelig Pleje; Grenene bleve under­ støttede af Pæle og dækkede med Cement, men til Trods for sin høje Alder bar det ogsaa hvert Aar ypperlige modne Bær. Da Bygningen i 18(13 paa Grund af Gammelholms Fraflytning blev nedreven, Haven sløjfet, og Plankeværket som Følge deraf faldt, stod det gamle Træ, tæt behængt med halvmoden Frugt, prisgivet Gadeungdommen og omringet af de sørgelige Ruiner af Gammel- holms fordums Herlighed. Et Stykke fra Over-Ekvipagemesterens Bolig, nemlig ud for Ankersmedien, fandtes en Bedding, hvor mindre Skibe eller Pram­ me kunde landsættes til Reparation eller Ophugning (I sin Tid byggedes Brigger og andre saadanne Fartøjer paa denne Bedding), og tæt herved laa, parallelt med Bolværket, en stor, grundmuret to-Etages Bygning, hvis underste Etage var optagen af „Brad- bænk“, „Materialbod“ og „Tømmerværksted“, øverste Etage og Loftet var „Sejlmagasin“, hvor Flaadens Sejl laa opskudte, hvert Skib for sig. Umiddelbart ved og omtrent vinkelret for denne Bygning laa en anden to-Etages Bygning, der ligeledes var opført af Grundmur. Underste Etage havde tidligere været Billedhugger­ værksted, ogsaa Bødkerværksted, men var tilsidst „Sejldugsvæveri“; øverste Etage blev anvendt til „Sejlmagerværksted“ og det der­ med forbundne „Kompasmagasin“, „Bødkerværkstedet“ var lige til det sidste anbragt i et Træskur, der laa imellem Hovedmaga­ sinet og Smediernes Kulplads. De to ovennævnte, vinkelret for hinanden opførte Bygninger og Ankersmediens Gavl omgave en

Bredde, idet der mellem Bygningens Gavl og Havnen kun var den fornødne Plads til Passage. Dette Punkt af Gammelholm laa ligeoverfor Dokken paa Christianshavn, og der var i Arbejdstiden stadig Færgeforbindelse mellem denne Dok og en Landgangstrappe ved Reberbanens sydlige Gavl. Til Reberbanen hørte flere Byg­ ninger, som for største Delen laa ved dens nordre Ende, saaledes et „Hampemagasin“, et Hus, hvori Drøj- eller Tjæremaskinen fandtes, og endelig „Garnhuset“. Her, tæt ved Reberbanens nordre Ende, fandtes den saakaldte „Gjethusport“, eller som den ogsaa Mand og Mand imellem kaldtes „de Uærliges Port“, formodenlig fremkaldt ved, at de Forbrydere, som i sin Tid vare dømte til at arbejde i Bremerholms Jern, førtes her igennem. Porten førte ud til Kongens Nytorv, men var kun aaben ved særegne Lejligheder. Ved Reberbanens sydlige Ende førte en Bro over den tidligere omtalte Banegrav ind paa Baadebyggerpladsen. Langs med Bane­ graven laa det store „Chalupskur“, hvor Flaadens Fartøjer bleve byggede, reparerede og opbevarede. Tæt ved Chalupskuret fandtes et Skur til Opbevaring af Baadeværftets Træmaterialer samt en grundmuret mindre Bygning, hvori Baadebygmesteren havde sit Kontor, og den vagthavende Læge sit Lokale. Der laa ogsaa paa Baadebyggerpladsen en Bedding, eller rettere sagt de ærværdige Levninger af en Fregatbedding, som i c. 40 Aar ikke havde været i Brug efter sin Bestemmelse, thi efterat Fregatten „Fylla“ var løbet af Stabelen her i 1816, bleve vel mindre Skibe, f. Eks. Kor­ vetten „Galathea“ i 1833, byggede her, men sædvanligt blev der kun repareret Skibe paa denne Bedding. En stor Del af Pladsen

Made with