S_FørOgNu_Supplement1

Dokken efter Ombygningen den 8de August 1860, hvorved det fik Maskineri paa 800 HK. Efter at Fremkomsten af den af den franske Major Paixhans konstruerede Granatkanon havde foranlediget Bygningen af be- pansrede Krigsskibe under Krimkrigen, forandredes endel af de store Mariners Linieskibe til saadanne Skibe, idet de raseredes og be-

nede i Skibets Bund, og var derigennem bedst mulig beskyttet mod Fjendens Ild, og endelig kunde Skibet beholde sin svære Rejs­ ning og bruge Sejlene, naar Vinden var god, hvorved man sparede paa Kullene paa de lange Rejser. I 1851 løb vort første Skrueskib, Korvetten „Thor“, 650 HK, af Stablen. Thor blev efterfulgt af Skruefregatten „Niels Juel“, 900 HK,

P an serfregatten „D annebrog“, op rindelig Sejllin iesk ib , 72 Kanoner, 1850—1862. Raseret og omdannet til Ranserfregat 1863—1875, derefter Excercer- og Kaserneskib indtil 1896.

1855, Skruekorvetten „Hejmda.1“, 600 HK, 1856, Skruefregatterne „Sjælland“, 1000 HK, og „Jylland“, 1800 HK, henholdsvis 1858 og 1860, og endelig af Skruekorvetten „Dagmar“, 500 HK, 1861. Under Krimkrigen 1854 indsattes der i en meget stor Del af de engelske og franske Sejllinieskibe Hjælpeskrue, og derefter ophørte al Bygning af Sejllinieskibe i de store Mariner. Det blev derfor herhjemme bestemt, at Forsøg med Indsætning af Hjælpe­ skrue skulde gøres i et af vore ældre Linieskibe, og „Skjold“ blev udsét dertil ifølge Resolution af 25de Juli 1858. Det udgik af

klædtes med Jærnplader, Rejsningerne reduceredes, og saaledes fremkom de første Panserfregatter. Da et Sejllinieskib som „Dannebrog“ efter den Udvikling, Bygningen af Krigsskibe havde taget, var af temmelig ringe Værdi som saadant, hvorimod det ved at forandres til Panserfregat vilde blive et værdifuldt Led af Søforsvaret, blev det ifølge Resolution af 29de April 1862 be­ ordret ombygget, forsynet med Maskineri paa 400 HK og pansret med 47*" Jern; det blev færdigt saa betids, at det kunde deltage i Krigen 1864. Endvidere blev ved samme Resolution bestemt,

88

Made with