S_FørOgNu_Supplement1

Hjuldam pskibet „H ekla“, 6 Kanoner, 200 H. K., 1842—1882. (E fter Tegning af Emanuel Larsen).

til denne Beslutning var den Udvikling af Søkrigsmateriellet, som allerede da var paabegyndt i de store ledende Mariner. Den første Ændring var foranlediget ved, at Dampen indførtes

ud, og Landet indvikledes nu, efter at det i 34 Aar havde levet under fredelige Forhold, i Krig, den slesvigske Treaarskrig, 1848—1850, hvorunder Tyskland tog Parti for Oprørerne. Marinen

som Bevægkraft for Krigsskibe. Allerede i endel Aar havde den været anvendt saaledes i Handels­ marinerne, men først i Aaret 1832 paabegyndtes Bygningen af Krigs­ dampskibe. Det første danske egentlige Krigsskib af denne Art var Hjuldampskibet „Hekla“ paa 6 Kanoner og 200 Hestes Kraft. Dette Skib byggedes i England i 1842, og paa Nyholmsværftet byg­ gedes Hjuldampskibet „Gejser“, 160 HK., som løb af Stablen 1844; derefter fulgte Skibene af samme Art „Skirner“ og „Holger Danske“ med Maskinerier paa henholdsvis 120 og 250 HK. I November 1846 var Fabrik­ mester Schifter, som i 1843 var forfremmet til Kontreadmiral, traadt tilbage og afløst som Fa­ brikmester af Premierløjtnant O. F. S u en so n . Kontreadmiral Schifter udnævn­ tes i Marts 1848 til Holmens Over-Ekvipagemester. Hjuldampskibenes Periode blev imidlertid kun kort, den varede i det Hele kun en halv Snes Aar. Saaledes var Flaademateriellets Sammensætning, da Kong Chri­ stian VIII den 20de Januar 1848 døde, og hans Søn Kronprins Frederik, som Kong F r e d e r ik V II, besteg Tronen. Oprøret i Hertugdømmerne, hvor det sles- vigholstenske Parti allerede længe havde arbejdet paa at løsrive Sønderjylland fra Danmark, brød

stod ved dette Tidspunkt midt i et vigtigt Systemskifte, nemlig Marineministeriets Oprettelse og Admiralitetets Ophævelse; denne ældgamle Institution var blevet afløst af det moderne Ministerium, og den 4de April 1848 var Kom- mandørkaptain C. C. Z ah rtm an n udnævnt til Landets første an­ svarlige Marineminister. Da Fjenden ikke var nogen Sø­ magt, var der jo ingen Mulighed for virkelige Sammenstød paa Søen. Flaadens Virksomhed gik derfor hovedsagelig ud paa at blokere de fjendtlige Havne og opbringe hans Handelsskibe samt under­ støtte Hærens Operationer paa Halvøen, hvorunder der forefaldt Fægtninger med Landbatterier og Ivanonbaade. Erfaringerne fra Krigen havde godtgjort, at der tiltrængtes større Anvendelse af Dampkraft i Flaa- den. Hjuldampskibene havde imid­ lertid udvist væsentlige Mangler som Krigsskibe, de vare desuden saa smaa og havde en faatallig, paa aabent Dæk placeret, navnlig Stævn-Armering. Drivskruen var jo nu, efter forskellige Forbed­ ringer, naaet frem til at blive anerkendt som Hjulene overlegen, og den var jo i flere Retninger fordelagtig for Anvendelsen i de større Kampskibe, idet disse med Skruemaskiner kunde beholde deres svære Bredsidearmering. Maskineriet kunde anbringes helt

Kong Frederik vil.

35