S_FørOgNu_Supplement1

Program blev, som det jo plejer at gaa, ikke fulgt i alle Enkelt­ heder, thi Opgaven var langt fra løst i 1801. Admiralitetet havde derfor i 1798 søgt yderligere Midler, som ogsaa bevilgedes for et

m. m. i Provinserne, i Norge og i Holsten. — Ogsaa et Par større Skibe, Linieskibene „Phoenix“ og „Danmark“ sattes i Bygning under Krigsperioden, (det førstnævnte Skib byggedes hovedsagelig

Tidsrum af 12 Aar. Det føl­ ger af sig selv, at man i Re­ geringskredse særlig interes­ serede sig for Flaadens Leje, som blev forbedret og ud­ dybet, hvorhos Flaadens Skibe efter Fabrikmester Gerners Raad bleve lagte i Syd og Nord (eller langs Strømmen), i Stedet for, som hidtil, efter Danneskjolds Anordning i 1740, i Vest og Øst (paatværs af Strømmen). Imidlertid var jo, i Forbin­ delse med ovennævnte Op- mudringer, Opfyldningen paa Nyholms Øer skredet jævnt frem. Som det vil erindres, bestod Frederiksholm ved Midten af det 18de Aarhun­ drede kun af en lang smal Tarm „Langøen“, som var for­ Takkelloft. For hver Ende af disse Huse opførtes en Samling „Rundholts- og Masteskure“ og et lille „Hus til Mersene“. Ved den videre Opfyldning af Øen danne­ des først Yderlinierne af dens nuværende Form, hvorefter Op­ fyldningen af Øens Indre paa­ begyndtes østfra og fortsattes henimod Langøen. Paa denne Strimmel Jord, som derved efter- haanden opstod mod Øst, opførtes den endnu bevarede lange Række „Kanonbaadsskure“(c. 1794-1830), samt den gamle „Delehauge“ (1795), som nu benyttes til Maga­ sin for kasseret Gods. Delehaven havde oprindelig ligget paa Gam- melliolm. Det var jo i den, at den forfærdelige Ildebrand i 1795 op­ stod. Undersøgelserne for at ud­ finde Aarsagen til Ildens Opkomst førte til intet. Men allarmeret var man bleven ved denne store Ulykke, og Delehaven blev des- aarsag flyttet til Nyholm med en afsides Beliggenhed. Opfyld­ ningen af Frederiksholms Indre blev først fuldført i Halvfjerd­ serne af forrige Aarhundrede; endnu ved Tiden 1870 var det Terrain, hvor nu Beklædnings- magasinet og flere andre Byg­ ninger ligge — altsaa mellem Smedien og Snedkerværkstedet — saa lavt, at det en stor Del af Aaret stod under Vand.

af Tømmeret fra de af Eng­ lænderne paa Nyholm ødelagte 3 Skibsbygninger). Phoenix sattes i Vandet paa Nyholm den 5 te December 1810 med stor Højtidelighed. Den 13. Marts 1808 var Kong Christian VII stille og ube­ mærket død i Rendsborg, og hans Søn, F r e d e r ik VI, der allerede længe havde ført Styret, havde fulgt ham paa Tronen. Ved Freden i Kiel den 14de Januar 1814, sluttedes den ulykkelige 7 Aars Krig. Med Norges Tab blev ikke alene Flaadens Opgave en anden end tidligere, men det Kon­ tingent af Mandskab og Penge, som dette Land hidtil havde stillet til den fælles Flaade, Fregatter samt 8 Korvetter og Brigger, et sørgeligt lille Tal i Modsætning til tidligere, selvom det tages i Betragtning, at Flaa- den samtidig var forøget med en forholdsvis stor Kanonbaadsflo- tille. Men ikke nok med Reduktionen blev jo ogsaa Forholdet dette, at de store Skibe byggedes langsomt, Flaadens Udrustninger indskræn­ kedes gennem mange Aar til det mindst mulige, hvorved Person- nellets Uddannelse og Øvelse forsømtes. Vi skulle nu standse lidt her og sé, hvorledes selve Anlæget af Nyholmsvær ftet og Forholdene i Flaadens Leje havde udviklet sig i Mellemtiden. Som det vil erindres, paabegyndtes i Firserne den store Opmudring af Flaadens Leje, som var nødvendiggjort dels af den betydelige Tilmudring og Forurening af Byens Havn, dels af Fortøjningsretningen for Flaa­ dens Skibe i Lejet. Ikke blot satte Strømmen uophørlig Sand ind i Havnen, men endnu mere den utilladelige Udskylning af Ko- og Fejeskarn, Affald fraTran- brænderier, Sæbesyderier, Lim­ fabriker og Slagterier, bedærvede Fødevarer og Lokumsurenlighed vedvarede trods alle Forbud, hvor­ til kom, at Opmudringen af Hav­ nen var bleven i høj Grad for­ sømt. Søetaten, som fra 1737 havde faaet 800 Rdl. aarlig for at besørge Opmudringen, havde kun udrettet særdeles lidt. Der

K anonchalup under Sejl. Forreste Kanon er nedfiret i Chaluppens Bund og B ougpoiten lukket for Sø. (Tegning af Em anuel Larsen).

bundet med Nyholm og Øen, hvorpaa Arsenalet var bygget, ved Flydebroer. Paa Langøen byggedes først de 2 tidligere omtalte store Takkeladshuse, som senere benyttedes til Hovedmagasin og

bortfaldt. Finanserne vare jo ogsaa i en ussel Tilstand siden Statsbankerotten 1813, og en betydelig Reduktion var derfor nød­ vendig. Flaadeplanen af 1815 omfatter kun 6 Linieskibe og 8

Øst for Arsenalet opfyldtes efterhaanden det store Fladvand, og Arsenaløen dannedes. Paa Øens Østside byggedes i 1845 nogle „Kanonbaadsskure“, og i 1846 opførtes paa Øens sydøstlige Del et nyt „Laboratorium“ til Søartilleriet. Paa den mindste af Øerne, Dokøen, som tidligere benævnedes An­ kerøen, var der først Oplag af Ankere, og den paa Øen i 1780 opførte Bygning benyttedes til Oplag af Ankerstokke. Ved Opfyldningen forlængedes Øen efterhaanden navnlig i sydlig og vestlig Retning. 30

Kong Frederik VI. 1808—1839.

blev derfor i 1782 nedsat en Kommission om Havnens Opmudring. Midler bevilgedes, og omfattende Arbejder i Havnen og Kanalerne paabegyndtes i .1786 og foretoges til ind i det ny Aarhundrede. De lededes af en Opmudrings-Inspektions Kommission, bestaaende af to Søofficerer, under Admiralitetets Overopsyn. En væsentlig Støtte havde Kommissionen i Fabrikmester Gerner, men det lagte