S_FørOgNu_Supplement1

Videre følger: Generalmajor D. C. Lorentz 1817—81, Oberst C. F. Giode du P lat 1831—41, — C. G. Kleist 1841, Oberstløjtnant T. G. Høegli 1841—46, —

Opførelsen af de ualmindelig grimme Bygninger: Depotbygnin­ gen mod Syd og Ny Kasernebygning mod Nord; senere kom et Vaskehus til, og da man saa ved Frihavnsbanens Anlæg brutalt skar Voldene igennem blot for at føre en Bane og en Kørevej gennem Kastellet, da var der fra Myndighedernes Side gjort det mest mulige for at ødelæggeFr. IIPs gamle Kastel. Nu raslerGodstogene, hvor „LottesGang“ laa, og deres prustende

H. C. G. F. Hedemann 1846—48 og N. G. H. Kaufmann 1848,

1848-54,

—

Oberst N. C. Lun-

og stønnende Loko­ motiver piber, fløjter og hvæser ad alt, hvad der kommer ind un­ der Begrebersom Idyl, Pietetsfølelse og Re­ spekt for de historiske Minder, alt det vi har arvet fra vore For- fædre. Voldenes Tu ­ sinder af Sangfugle, og mellem disse først og fremmest N atter­ galen, er forlængst forsvundne fra disse Steder, hvor de tid­ ligere følte sig saa trygge, at man kunde sidde faa Skridt fra dem og nyde deres Elskovssange. Vi gør et lille Svip ind i Prinsessens og lidt efter i Prinsens store hule Bastioner, hvor det saakaldte „Toldbrænde“ er op­ hobet i store Mæng­ der; senere, efter at Bestemmelsen om Toldbrændet ophæve­ des under Struensee, blev Bastionerne be­ nyttet, nå ar en eller anden var dømt til at arquebuseres (skydes); Synderen blev da op­ F. Krojet, skudt d. 12. September for at have overfaldet sin Kom­ pagnichef. En Premierløjtnant af Husar regimentet havde bibragt en Kam­ merat saadanne Saar, at denne døde faa Dage efter; han blev skudt d. 31. Maj 1811. Endelig blev en Musketer, J. G. Orbe, skudt d. 8. Januar 1821, fordi ogsaa han havde overfaldet sin Vagtkommandør. Paa Vejen tilbage fra Prinsens Bastion, men adskillige Aar frem i Tiden, passe­ rer vi det store Træ ­ skur, der kendes af enhver 1. Regiments­ soldat under Navnet „Loppeteatret“. Det skal oprindelig have haft sin Plads paa det gamle Vesterbro, hvor det virkelig figurere­ de som Teater. Der­ fra flyttedes det til Kastellet, hvor det, Traditionen tro, har spillet mange forskel­

ding 1855—56,

Generalmajor C. A. Scliepelern .1856—58, Generalmajor P. M. Biilow 1858—65, Generalmajor J. A. P. F. Wørrisliøffer 1865—67, Generalløjtnant P. U. Scharffenberg 1867—79, Generalløjtnant G. W. J. Nielsen 1879— 81 og Generalløjtnant W. F. L. Kaufmann 1881—86. Om denne Komman­ dantbolig er meget at fortælle, men vi vil indskrænke os til at meddele, at i den saakaldte Parolstue, det sydligste Værelse i nederste Etage ud imod Kirkepladsen, blev der, saalænge

Statsfængslet stod ved Magt, afholdt Forhør og afsagt Dom over Kastellets Statsfan­ ger, og i dette Væ­ relse er det derfor, at Struensee foretog den uridderlige Hand­ ling at tilstaa sit For­ hold til Dronningen, hvorved han ikke alene selv afsagde sin Døds­ dom, men ogsaa drog Dronningen med sig i Faldet. Vi passerer nu den sidste af Stokkene, Fortunstokken, i hvil­ ken Marketenderiet „Fortunen“ først blev nedlagt i 1854. Det i Fodsoklen ud imod Hovedgaden mellem Nr. 8 og 10 indhuggede „1848 F. VII“ stammer fra, at Stokken ved en Hovedreparation

Den i Falsters Kontregarde beliggende Smedie, efter hvilken Smedelinien oprindelig har faaet Navn. Se Teksten Side 260.

stillet i Bastionens Bund med Volden som Baggrund, hvorefter et Kommando paa nært Hold sendte ham den dødbringende Salve. Der kendes fire saadanne Tilfælde. En borgerlig Artillerist, J. C. Høne, havde i Fuldskab skaaret en Flænge i Ansigtet paa sin Vagtkommandør; han blev d. 15. Februar 1809 skudt i Kastellet. Samme Aar blev en Tambur,

d. A. netop blev for­ synet med Stensokkel. Denne Stok har i det sidste Aarhundrede fortrinsvis været be­ nyttet som Kontorer, Beboelse og Depoter m. m. Ud for dens nordlige Gavl laa ind­ til .1884 Sprøjtehuset. Bag Fortunstokken ser vi ved vort Besøg atter det store Vand­ hul, men alt som Op­ fyldningen tog til, blev her en frodig Plads, der de første Aarbenyttedes somen Art Plantage, hvorfra Voldmesteren hente­ de unge Træer og Bu­ ske til Fornyelse af Udenværkernes Træ ­ vækst; senere toges den i Brug som Have, snart for Komman­ danten, snart udstyk­ ket i mindre Parter til Kastellets Office­ rer; men under en af Ingeniørkorpset gen­ nemført Krig imod Kastellets Haver, for­ svandt det hele for at blive til en herlig

Den overfor viste smukke Smedie ombyggedes senere til Lazaret og anvendtes som saadant under Kolera-Epidemierne, hvorfor det almindeligt kaldtes Kolerahuset.

lige Roller, først som Hestemølle, derefter som Benstøderi, Eddike­ bryggeri, Gymnastikhus og Opstillingssted for Vagtparaden i daar- ligt Vejr; senere i en lang Aarrække som Belægningsstuer: en Stue foroven til 60 Mand og 2 forneden hver til 30, og nu i vore Dage som Munderingskamre. Det maa betragtes som et rent Vidunder, at der aldrig er sket en alvorlig Brandulykke i dette store Træhus; særlig me­ dens det blev benyttet til Belægning, vilde en natlig Brand

græsbevokset Plads, der fik Navnet „Grønneplads“. Begrænset mod Syd af Kommandantboligen og mod Vest af Fortunstokken, var den mod Nord og Øst begrænset af Voldene. Fra Norgesporten førte en bred Vej langs Volden helt ind i Prinsessens Bastion, og mod Øst løb langs Voldens Fod den idylliske „Lottes Gang“, der førte bag om Kommandantens Bolig og Have lige fra Gre­ vens til Prinsessens Bastion. Med 1884 fik hele denne Herlighed sit første Banesaar ved

259