S_FørOgNu_Supplement1

noget mærkværdigt forefalder i Dokken at udføres, sig der efter Behag kan opholde og være Tilskuer“. Dokken blev altsaa bygget til Brug for Marinen; den vedblev at henhøre herunder indtil 1872, da den solgtes til Kjøbenhavns Havnevæsen. Som det vil erindres blev Flaaden straks efter Anlæget af Nyholm oplagt i et indhegnet lille Leje ved denne 0, „Hocken“. Flaaden laa tæt sammenpakket i dette Leje. Da Isgang i 1727 havde gjort Skade paa de i Lejet liggende Skibe, blev Tredækkeren „Elephanten“ i 1728 grundsat paa Nordsiden for at forhindre en Gentagelse her af. Saaledes dannedesBrad- bænken Ele­

Dokken paa Christianshavn, udført eller paabegyndt paa Nyholm følgende Bygninger og Anlæg til Gavn for Flaaden. „Nytløb“ indrettedes 1734. Det ældre „Spantehus“ paa Nyholm 1741. „Nyholms Hovedvagt“, hvortil Kong Christian VI skænkede Uhret, som betaltes af Chatolkassen, byggedes 1744. Fra denne Bygnings Taarn vajede Orlogsflaget, indtil det flyttedes til Batteriet Sextus. „Kranen paa Nyholm“ paabegyndtes 1746. „Smedien“ ved denne Kran 1736. En „Savmølle“ paa Nyholms Sydøstende 1734. Opfyldningen

af „Ankerøen“ (Dokøen) blev paabegyndt 1741. Reguleringen af Motzmann’s Plads, hvis Op­ fyldning jo al­ lerede var paa­ begyndt i Chri­ stian V’s Tid, blev fuldført under Navn af „Christians- holm“. Den be­ stod af to Øer, forbundne ved enBro; paa den yderste (det nu­ værende Chri- stiansholm) havde Flaaden sine Kanoner og Kugler samt en Krudtmølle; paa den anden bagved lig­ gende opfør­ tes i Aarene 1742—46 det store arkitek­ tonisk skønne „Arsenal“, hvis tvende Hoved­ bygninger ere forbundne ved en paa Buer hvilende For­ bindelsesgang. 1 1770—71 byg­ gedes de to brede Østfløje og Ringmuren, der begrænsede den indre Gaard, som blev kaldt for Kuglegaarden.

phanten, den velkendte lille 0, som i mange Tider var Ek­ viperingsplads. Da dennes Bol­ værk i 1874 blev repareret, kom den gamle Tredækker at­ ter frem for Dagens Lys, og Skibssiden stod da endnu tem­ melig vel beva­ ret et Par Fod under Jords­ monnets Over­ flade, selv Jern­ boltene kunde endnu sés. Denne sam­ menpakkede Stilling i Op­ laget havde selvfølgelig sine Ulemper baademedHen- syn til Ekvipe­ ring og Repa­ ration og ikke mindst ved Brandfare. Og- saa paa dette Omraade fore­ tog Danne­ skjold en gen­ nemgribende Forandring. Ifølge Ordre af 6. Maj 1740 skuldeLejet ud­ vides saaledes, at Hovedflaa- den (de store

cuLin. 2 C L U -tX iJ LLe-n.

Originalen tilh. det kgl. B ibliotek.

N yholm s H ovedvagt, opført Aar 1744.

Endvidere de tidligere nævnte Bygninger paa Gammelholm: Hovedmagasinsbygningen og Bygningen for Holmens Chef, samt forskellige Værksteder. Danneskjolds høje Stilling, den Kraft, ofte blandet med Hen­ synsløshed, hvormed han greb ind i alle tilvante Forhold, hans personlige Venskab med den flittige, arbejdssomme Kong Christian VI, der selv tog sig meget af Flaadens Anliggender og ofte aflagde Besøg paa Holmene, skaffede ham, som man vel kan tænke sig, mange Modstandere og Fjender, og da Flaadens Beskytter, Kon­ gen, den 6. August 1746 afgik ved Døden, var et af Kong F re ­ d e r ik V ’s første Skridt overfor Flaaden at afskedige Danneskjold og inddrage Intendantposten. Med Danneskjolds Afskedigelse af Marinen sluttes et vigtigt og mærkeligt Afsnit af Flaadens Hi­ storie, thi næppe i nogen anden Periode er i en forholdsvis saa kort Tid foretaget saa mange Forbedringer, nye Indretninger og Foranstaltninger for det Heles almindelige Fremgang.

Skibe) kunde ordnes i en Linie fra Bommens Vagt til Christians- holm (den i 1695 af Kaptajn M o tzm ann ved Nordenden af Christianshavn paabegyndte 0. som allerede i 1723 var indkøbt til Flaadens Brug) med Forstævnene mod Øst og Agterstævnene mod Vest med saa meget Rum mellem hvert Skib, at de paa denne Plads kunde ekviperes og repareres paa Vandet. Flyde- broer, den nuværende saakaldte „Hønsebro“, bleve lagte mellem Flaaden og Havnen, og disse Flydebroer indrettedes til at kunne hales til Side, naar Skibene hurtigt skulde ud, se det efterføl­ gende store Admiralitetskort fra 1794 og Billedet fra 1796. Dette System havde dog sine Mangler, idet den Omstændighed, at Skibene laa tværs paa Strømmen foraarsagede, at Mudderet, som med Strømmen førtes gennem Havnen, i endnu højere Grad end tidligere standsedes, og i Tidens Løb lejrede sig ligesom en Vold mellem hvert Skib. I Danneskjolds Tid blev foruden det store og vigtige Værk,

19