S_FørOgNu_Supplement1

mange forskellige Oplysninger fra Arkiverne, bl. a. af en Krigs­ retssag fra April 1695, under hvilken en Officer efter sit eget Sigende er gaaet over i Marketenderiet „for at drikke Brænde­ vin. da han havde Feber(!), og for at varme sig, da der ingen Ovn var i hans Kvarter“.

Vårer, som sammesteds er at bekomme, og vor Fører fortæller os, at dette er „Marquetenderey im Stern“, og at der foruden dette yderligere findes 3 andre Marketenderier i Kastellet, nem­ lig „Marquetenderey im Elephanten“ i 3. Stokbarakke (nu Ele­

fantstokken Nr. 5), „Marque­ tenderey in der Fortun“ i 4. Stokbarakke (nu Fortunstok- ken) Nr. 4 og „Marquetende­ rey im Schwann“ i 6. Stok­ barakke (nu Svanestokken) Nr. 6. Man har altsaa ogsaa her inden for Fæstningen fulgt den fra Byen kendte Skik at betegne Værtshusene ved et udhængt Skilt med en eller anden paamalet Figur, efter hvilken Stedet saa fik sit Navn. Her, i Kastellet, gik man over i Stjernen eller i Elefanten og drak sit 01, og alt som Tiderne gik, traadte Stokkenes oprindelige Num­ merbetegnelser mere og mere i Baggrunden, medens Mar­ ketenderinavnet bredte sig ud over hele Stokken. Hvornaar disse Navne er bleven taget officielt i Brug, er det lidt vanskeligt at fastslaa; men endnu saa sent som i 1811 hedder det i en Indberetning fra Major af Ingeniørerne, Ernst Johan Ohlrogge, om Fortunstokken, at vel kaldes denne Barakke bestandig den daterne har kaldt Barakken for Fortunstokken, og han tilføjer til Overflod, at Nav­ nene paa tre af de andre Stokke er af tilsvarende Op­ rindelse. Alt som Tiden gled, gik dette imidlertid i Glemme­ bogen, og først for faa Aar siden er den virkelige Oprin­ delse tilfire af Stokkenes Navne bleven fastslaaet. Mellem Marketenderne paa den ene Side og Kastellets Kirke ogdensKirkebetjente paa den anden Side, var der et ganske mærkeligt og sik­ kert aldeles enestaaende For­ hold; thi da det saaledes i 1739 blev bestemt, at Mar­ ketenderne ikke maatte sæl­ ge, „langt mindre kreditere eller borge nogen mere 01 eller Brændevin, end ham kan være tjenlig uden at blive fuld“, da de ellers „aldeles ville miste og tabe alt, hvad de saaledes udborger“, frem- gaar det af en samtidig Ud­ dybning heraf, at de Beløb, for hvilke de saaledes bor­ gede, skulde inddrages af Kommandanten og anvendes som en Del af Kirkebetjen­ tenes Lønning, hvorved disse i Virkeligheden blev stærkt interesserede i, at netop saa mange som mulig drak sig fulde. Foruden disse lidt ube­ regnelige Beløb maatte Mar­ ketenderne yderligere betale en fast aarlig Afgift af 120 Rdl. som Løn til Præsten. Næsten endnu mærkeligere var det, at Marketenderne havde til Pligt at bære Ivirke- bøsserne om i Kirken ved al Gudstjeneste, en Tjeneste, der

Senere, da den skillende Mur mellem For- og Bagbarakken af mange Grunde maatte gen­ nembrydes, bredte Marketen­ derierne sig ogsaa ud til Bag­ siden, hvor der opførtes Halv­ tagsskure, i hvilke Mandskabet om Sommeren under Eksercer- tiden kunde sidde og spise. Mærkeligt var det, at i Mod­ sætning til, hvad der var T il­ fældet med Mandskabets Ind­ kvartering, tilhørte alt Inven­ tariet paa ganske faa Und­ tagelser nær Marketenderne selv. 1 1841 blev der indrettet Spisestuer i 1. Etage for Un­ derofficererne alene, medens Soldaterne sad i Stuen. I Tidernes Løb blev Mar­ ketenderiernes Antal efter­ haanden reduceret fra fire til et. I 1779 bortfaldt et af de to i Stjernen eller Svanen, og i 1790 det andet af disse, begge Gange foranlediget ved, at Ejeren døde, uden at Enken formaaede at drive det videre. Tilbage blev endnu Elefanten og Fortunen. I og fra det Endelig i 1854 blev Elefan­ ten og Fortunen nedlagt, sam­ tidig med at det nuværende store fælles Marketenderi blev oprettet i den sydlige Fløj af Nordre Magasinbygning, hvor Bageriet indtil da havde væ­ ret, og her fortsattes det un­ der de skiftende Indehavere, indtil det fra d. 1. November 1911 blev omdannet til en Mellemting mellem Marketen­ deri og Fuldkostforplejning. Marketenderiernes Historie er baade lang, og særlig i mi­ litærkulturhistorisk Henseen­ de meget interessant. Marke­ tenderierne var jo saavel i Lejre som i Fæstninger det Sted, hvor Livsglæden fejrede sine største Triumfer; her køb­ tes Øllet i Kandevis, her rul­ lede Tærningerne paa Trom­ meskindet og her dyrkedes Eros med de Kvinder, der uvægerlig hørte til enhver Hærafdeling. Den Tale, der førtes her, var alt andet end høvisk og kunde mindst af alt betegnes som Blomster­ sprog, og det var just ikke kavallermæssig Optræden, der lagdes for Dagen. Men tilbage til Stjernestok­ ken; vi vilde være i Stand til at følge de fleste af dennes saavel som de andre Stok­ kes Beboere ned gennem Ti­ derne, eftersom den første Fortegnelse allerede forelig­ ger fra 1672, men da ogsaa dette vilde føre for vidt, ind­ skrænker vi os til at fortælle, at den bestod af 6 For- og 6 Bagbarakker. Yi kigger lidt om bag Barakken og ser Svin,

Grundrids, vestre Facade, Gavl og Tværsnit af det nu nedrevne Krudttaarn i Grevens Bastion. Opført 1741, fra 1817—1847 Slavefængscl.

første af disse bespistes Slaverne, idet dels de løsgaaende og arbejdende Slaver her — staaende —• maatte fortære, hvad de købte, og dels Slaverne fra Krudttaarnene og bag Kirken herfra fik deres Mad leveret.

4. Stokbarakke, men ved Siden deraf ogsaa Fortunstokken, hvilket skriver sig fra, at alle de Marketendere, som har boet i denne Barakke, har til Udhængsskilt valgt en „Fovtuna“, hvorefter Sol­

F~o d. Et meget sjældent Grundrids af Krudttaarnet i Grevens Bastion, indrettet som Slavefængsel. Har været frem lagt ved et Forliør i Anledning af et Udhrud. Se Teksten Side 225.

Høns, Ænder og alskens Husdyr trave om og rode i Jorden, der nu ved Sommertid er haard, men som om Vinteren maa danne et ræd­ selsfuldt Uføre. Svinestier fandtes i Kastellet endnu indtil 1831, Fjerkræ fik man derimod aldrig Bugt med trods gentagne Forbud. Paa Stokkens Bagside,næsten oppe ved den nordligste Ende, ser vi ensmal hvælvetIndganglukket med en mægtig Egetræs­ dør med en stor Laas for, og vor Fører meddeler os, at her har Statsfangen Griffenfeld siddet i fire Aar fra 1676—1680; netop

formodentlig har været dem til nogen Besvær, eftersom de senere for en aarlig Afgift, der efterhaanden steg fra 2—4 Rdl., købte sig fri for den. Om Marketenderiernes Indre er Oplysningerne kun faa i Tiden før 1831, men set paa Baggrund af den øvrige Mangel paa Kom­ fort, tør man vel tænke sig det hele indskrænket til en Skænk og nogle umalede Borde og Bænke. Selve Marketenderilokalet var fælles for alle, ogsaa for Officererne, hvilket fremgaar af

228