S_FørOgNu_Supplement1

rat ved Slag paa Døren skulde tilkalde Hjælp, og naar Forvir­ ringen saa var paa det højeste, skulde de søge at slippe bort hver sin Vej. Hængningen var imidlertid nær bleven til Alvor, og medens det lykkedes Kammeraten at forsvinde, maatte Kjær skæres ned,

Ogsaa fra. dette Krudttaarn kunde der fortælles mange inter­ essante Enkeltheder og om mange mere eller mindre vellykkede Flugtforsøg fra den Tid, det fungerede som Arresthus. Den Kategori af Slaver, der sad i de to Krudttaarne fra 1817

—1847, hørte kun under de militære Auto­ riteter, for saa vidt som, at disse havde An­ svaret for de­ res Bevogtning, der udførtes af to Skildvagter ved hvert Taarn, hvilke Skildvagter al­ tid stod paa Post med ladte Geværer. Frem­ deles besørge­ des deres Af­ straffelse ved Militærets For­ anstaltning. Administrativt stod de derimod under Direktio­ nen for Tugt-, Rasp- og For­ bedringshuset, der afholdt alle Udgifter for dem i Retning af deres Kost og Beklædning m. m., ligesom den ogsaa løn­ nede de Opsyns- betjente, der var ansat ved Taarnene. De der an­ bragte Fanger var saaledes,

hvorefter han blev baaret ud paa Voldskraa- ningen, hvor Tøjet blev ta ­ get af ham, og hvor Lægen ved en Aareladning søgte at bringe ham tilbage til Livet. Da Læ­ gen var i Færd med atter at forbinde ham, trængte han til en Haandsræk- ning, og kaldte Skildvagten hen til sig; denne satte Ge­ været fra sig ved Palisade­ porten for at have frie Hæn­ der; men i det samme begynd­ te Kjær at kom­ me til sig selv; han var ikke længe om at overskue Situa­ tionen og fatte sin Plan; hur­ tig sprang han op, og inden Læ­ gen og Skild­ vagten kunde komme sig af deres Overra­ skelse, havde

Hovedvagten, taget i Brug 1874, forlænget bagud i 1883.

Kjær tilegnet sig Geværet og flygtede nu, saa nøgen som han var, hen imod Sjællandsporten for at naa ud her; men nu vilde Ulykken, at en Patrouille paa 9 Mand netop var for indgaaende, og da han ikke turde forcere Porten over for denne Styrke,

hvad vi i vore Dage vilde kalde virkelige Forbrydere, og Be­ handlingen var derefter. Arresterne var saa mørke, at Opsyns­ manden maatte medføre Lygte, naar han skulde foretage det daglige Eftersyn af dem; Kakkelovne eller andre Midler til Op­

sprang han ind i Gene­ ralens Have, løb igen­ nem den og op i Kom- manda.ntboligen, hvor han løb om paa Maa og Faa, indtil han pludselig stod i Gene­ ral du Plats Sovevæ­ relse, sikkert til lige stor Forbavselse for begge. Atter for han ud, fandt i en Entré Generalens guldbro- derede Kappe og hans trekantede Hat med den store Fjerbusk, iførte sig hurtigt disse to Dele og løb atter, iført den bizarre Paa- klædning, ud paa Ga­ den, hvor han truende svingede det ladte Ge­ vær omkring sig, og naaede ud af Sjæl­ landsporten; Forbin­ dingen var imidlertid gaaet op, Blodet be­ gyndte at flyde, det sortnede for hans Øj­ ne, og paa den yder­ ste Bro faldt han besvimet sammen og blev et let Bytte for sine Forfølgere. NogenTid efter paa­ begyndte han en Ud­

varmningfandtes over­ hovedet ikke, hvorfor de indvendige Vægge om Vinteren ogsaa var bedækket med et Lag Is; heller ikke Senge­ steder fandtes der, der­ imod fik hver Mand om Aftenen udleveret en Hængekøje og 1 a 2 Tæpper. I de første Aar sad Fangerne gan­ ske uvirksomme hele Dagen, men da de i Længden ikke kunde udholde dette, blev de satte til at pille Værk, af hvilket hver Fange da skulde pille mindst 4 Pund pr. Dag. Nogle Gange om Maaneden blev de under meget streng Bevogtning og i højtidelig Procession ført hen til Kirken, hvor der blev holdt Bibellæsning, Prædi­ ken og Altergang med dem; men det hjalp altsammen intet over for de forhærdede Mennesker, og Mord, Selvmord og alle Slags Udskejelser hørte til Dagens Orden. Som Afslutning paa

Krudttaarnet i Dronningens Bastion; opført 1666; fra 1817—1847 Slavefængsel.

gravning, saaledes som det foran er skildret, ved hvilken Lejlighed han havde sat sig i Forbindelse med ni andre af sine Lidelsesfæller, saaledes at disse paa et givet Tidspunkt straks kunde faa. Adgang til hans Arrest. Arbejdet stod paa Vs Aar, og nu skulde Værket endelig krones med Held; men til Ulykke for Kjær var det en klar og maanelys Nat, da han gennembrød det sidste Jorddække; Skildvagten opdagede ham straks, og mellem denne og Kjær opstod der en Kamp, der for den sidstes Vedkommende gik ud paa at faa sin

vor Omtale af disse Slaver skal vi fremføre en enkelt af disse, der selv har beskrevet hele sit Fængselsliv, og som derfor kan tjene som Type paa Arten. En Soldat i Helsingør, Christian Larsen Kjær, der havde for- færdiget falske Seddelpenge, blev efter et Flugtforsøg i 1835 an­ bragt i Krudttaarnet i Dronningens Bastion. Her aftalte han med sin Kammerat, at de skulde forsøge at slippe ud paa den Maade, at Kjær skulde fingere et Hængningsforsøg, medens hans Kamme­

225