S_FørOgNu_Supplement1

at Murene er henholdlvis 2'/s og 3 Alen tykke, hvortil for hver af de 8 Stræbepillers Vedkommende yderligere kommer 2 Alen. Hoved­ indgangen (d) fører ud til en med Palisader indhegnet 14 x 22 Alen stor Gaard (b), hvori ses en Retiradebygning (c). Til hver Arrest hører et meget lille og stærkt tilgitret Vindu (g), og ud for de tre andre Sider af Bygningen findes mindre, indhegnede Gaarde. Originalen til Tegningen, der er ganske enestaaende, er fundet i Arkiverne og har været benyttet ved et Forhør i An­ ledning af et Flugtforsøg i 1833, hvilket fremgaar af den smalle skraa Gang (a) fra Arresten (af), der tydelig udviser den ved denne som ved saa mange andre Flugtforsøg anvendte Fremgangs- maade, naar det gjaldt for de ulykkelige om at skaffe sig Fri­ heden. Med en beundringsværdig Udholdenhed og Taalmodighed, der ofte kunde strække sig over halve Aar, gravede de sig Nat efter Nat møjsommelig fra Arrestgulvet ned under de mægtige Mures

eller Justitssergenten — Betegnelsen skiftede med Tiderne — til med al den Kraft, der svarede til Tidens Raahedog til dens Foragt for den, der blot en eneste Gang havde gjort et Skridt ind paa Forbryderbanen, og naar Eksekutionen var tilende, sad Staklens Ryg i et blodigt Kød. I 30 Aar, fra 1817—1847, sad disse Slaver i Kastellets Krudttaarne, og selv om Kastellet endnu i en Række af Aar derefter husede en anden Slags Slaver, drog dog alle, og ikke mindst Kastellets Kommandanter, et Lettelsens Suk, da Krudttaarnsslaverne d. 31. December 1847 atter blev ført tilbage til deres Fængsel paa Christianshavn. Efter den Tid førte Krudttaarnene i mange Aar en fredelig Tilværelse, indtil det, hvorom Talen er her, i vor falde for den Vandalisme at føre en Jernbane tværs igennem Kastellet og dets Volde.

Tidmaatte

Sjællandsbroen og Kongeporten (Sjællandsporten), set fra Esplanaden. Til venstre en Pynt af Sjællands Ravelin.

Før vi for sidste Gang forlader denne Bastion, skal vi give vore Læsere Lejlighed til at være klogere end os ved at fore­ lægge dem det Spørgsmaal: Hvorledes kom denne Bastion til at bære Navnet: Grevens Bastion? Vi har i Kastellet Kongens og Dronningens, Prinsens og Prinsessens Bastioner, og alt dette er saa fuldt ud forstaaeligt, men hvorfra havde man i 1664 Oprin­ delsen til et Navn som Grevens Bastion? Vi gaar atter tilbage til Kongeporten og ønsker os c. 200 Aar frem i Tiden, men ak, det skulde vi ikke havo gjort, thi vel er der da forlængst bleven anlagt en stor og smuk Have, hvor Over­ svømmelsen før var, men af denne har man atter taget et Stykke, paa hvilket man har opført den særdeles uskønne Hovedvagt, hvis Opførelse var det første Skridt til Kastellets systematiske Ødelæggelse (se Billedet Side 225 øverst). Herfra foretager vi os en Afstikker ned til den vestre Bastion: Dronningens Bastion, hvor vi ved Synet af det der liggende Krudt- taarn føler os baade i Fortid, Nutid og Fremtid. Dette Krudttaarn er betydeligt ældre end det, hvorom vi nys har talt, idet det allerede siges at være opført 1666 (se Billedet Side 225 nederst). Det er desværre ikke saa dekorativt som det første, men Tiden har givet det sin Patina, og nu ligger det der og drømmer sin Tornerosedrøm, thi faa er de Københavnere, der aner dets Tilværelse her dybt inde i den skumle Bastion, hvor Solen næsten aldrig sender sine Straaler ned. Taarnets Historie falder iøvrigt næsten sammen med det andet i Grevens Bastion, kun med den Forskel, at dette har faaet Lov til at ligge og nu anvendes som Ammunitionsmagasin.

Kampestensfundamenter, for derefter at skyde op som Muldvarpe uden for Murene. Mærkeligt var det imidlertid med disse Menne­ sker, at i lige saa høj Grad som de kunde lægge al deres Skarp­ sindighed og Energi for Dagen i selve Udbrudet, lige saa lidt formaaede deres Hjerner at rumme en rolig Besvarelse af Spørgs- maalet: Hvad nu? der ubarmhjertigt meldte sig i det Øjeblik, Maalet var naaet. I deres Fangedragt og uden Midler til at for­ skaffe sig Føden, maatte de holde Livet oppe ved Markens Grøde eller ved at begaa Forbrydelser, der før eller senere naturnød­ vendigt maatte bringe dem under endnu værre Forhold, maatte vandre om Natten og ligge skjult i Stakke eller paa Hølofter om Dagen, skyende Mennesker for ikke at blive genkendt, tig- gende sig ved Aftentid en Drik Vand eller Mælk, flygtende og forfulgt som Skovens vilde Dyr, uden at vide hvor de skulde søge hen, uden at turde betro sig til et eneste Menneske, uden at se Udvej til atter at være i Stand til at bevæge sig imellem andre Mennesker, og oftest blev det da ogsaa Enden paa deres korte Fritid, at de enten blev taget til Fange eller selv meldte sig tilbage til det Fængsel, hvor de, naar alt kom til alt, følte sig mest hjemme. Straffen for et Udbrud som for enhver anden Forseelse var for dem alle kategorisk: Tamp. I den største af Gaardene blev de bundet halvnøgne til Pælen, et Kommando med skarpladte Geværer marcherede op og dannede Ramme ikke alene om Delin­ kventen, men ogsaa om alle de øvrige Slaver, der skulde være tilstede ved Afstraffelsen, og saa slog Profossen, Stokkeknægten

223