S_FørOgNu_Supplement1

man sig med saa megen mere Energi over Smaatingene, hvorfor da ogsaa Følgen blev, at der fremdeles Aar ud og Aar ind blev arbejdet paa Kastellets Volde og Udenværker, der nu efterhaanden var bleven beplantet med Træer. Alle Arbejderne foregik under Riise’s personlige Ledelse, ligesom ogsaa den foran nævnte Kom­ mission, der iøvrigt bestod af Generalløjtnant Jørgen Bjelke, Ge­ neralmajor Ahlefeldt og, indtil Aaret 1664, af Rigsmarsk Kørbitz, efter den Tid af Feltmarskal, Baron Wiirtz, stadig vedblev at

penge af 1500 Rdl. Resten af sin Levetid tilbragte han paa sine Godser dels her i Landet, dels i Holland, og i Foraaret 1679 — de lærde er ikke ganske enige om Dagen — afgik han i en Alder af 55 Aar ved Døden paa sit Gods Savært i Holland, hvor hans Gravsted findes. Hvis man kan fæste Lid til Riise’s egne Udtalelser, havde han ikke spundet Silke ved Opførelsen af Kastellet; han siger selv, at han havde ført en Formue paa 200.000 Rdl. ind i Landet, men

fungere, idet den jævnlig blev beordret til at besigtige et eller andet udført Arbejde, saaledes f. Eks. d. 8. og 22. September 1666, og til ende­ lig d. 4. December s. A. at ind­ give en afsluttende Rapport, der dog desværre ikke senere skal have været til at finde, men efter hvis Indsendelse man maa antage, at der har fundet en endelig Aflevering Sted. Det er sikkert det her om­ talte Efter-Arbejde, der d. 27. December 1665 fremkaldte en Ordre fra Kongen til Køben­ havns Præsident, Borgmestre og Raad om, „at en huer, som heste oc wogne haffuer, nu strax paa warende gode føre med huer wogn i bemelte ca- stel jo lader jndføre 20 gode less møg eller i mangel af møget jord“, eller naar der d. 24. April 1666 udgik Ordre til Eiler Holch om i Amtets Skove at lade forfærdige 200 store Skansekurve og 500 Faskiner til Brug for Ka­ stellet. I Marts Maaned 1666, da Riise vendte tilbage fra en Inspektionsrejse i Holsten, hedder det endog, at der ar­ bejdes stadig og med en stor Styrke paa Kastelsvolden, og disse Arbejder fortsattes med større eller mindre Kraft lige indtil Kongens Død i 1670.

at han paa sine gamle Dage havde en Gæld af 17.000 Rdl. Selv om dette er en lille Overdrivelse, er det dog uden for al Tvivl, at ogsaa Riise, som saa mange andre, led under Regeringens Penge­ mangel, idet der i Stedet for kontant Betaling blev udlagt ham forskellige Godser, hvis Indtægter imidlertid var saa ringe, at de ikke formaaede at dække de store, daglige Udgifter, som Opførelsen af et Værk som Kastellet ud­ krævede. Kontraktmæssigt skulde Kastellet som tidligere om­ talt være færdigt i Løbet af 3 Aar, og, bortset fra de sidst omtalte Efterarbejder, var dette ogsaa Tilfældet, saaledes at det d. 28. Oktober 1664 kunde modtage sin før­ ste Indkvartering, der kom til at bestaa af 2 Kompag­ nier af Kongens Livregiment til Fods (Livgarden) under Kaptajnerne Jean de la Haye og „Magnus“ (Magnus (Mogens) Jacobsen) og 2 Kompagnier af Riise’s eget Regiment (2. Bataillon) un­ der Oberstløjtnant Johan Voigt og Kaptajn Thomas Meldrum.

St. Annæ Rotunda. Den af Christian IV paabegyndte saakaldte „Baadsmandskirke“ paa det nuværende Garnisonssygebus’ Grund, hvis Materialer af Riise benyttedes til Kastellets Opførelse.

I de første Aar af Kastellets Tilværelse fandtes der ikke nogen egentlig Kommandant for dette, ud over at den i Øjeblikket ældste Officer varetog Forretningerne som saadan, og da Ind­ kvarteringen i de første Tider uafbrudt vekslede, ofte kun med nogle faa Maaneders Mellemrum, skiftede ogsaa de højstkomman- derende Officerer, af hvilke, foruden Voigt, skal nævnes Major Johan Hafften fra 1665—1666, Oberstløjtnant Harloff fra 1666— 1675 og Oberstløjtnant Steen Andersen Bille fra 1675—1676. Den første egentlige Kommandant var den fra Griffenfeld’s Fangenskab bekendte Oberst Barthold Biilow, der ansattes som saadan d. 3. April 1676.

Om Kastellets Bygmester skal her endnu i Korthed anføres, at han d. 25. Maj 1671 blev optaget i Friherrestanden, og at han d. 11. Oktober s. A. paa Rosenborg Slot blev udnævnt til Ridder af Dannebrog som Nr. 15 af 19. Riise’s fuldstændige Titel var paa dette Tidspunkt følgende: Hr. Henrik Riise, Friherre af Rüsen- steen, Herre til Savært, kongelig Majestæts Generalmajor og Oberst til Fods, Assessor i Krigskollegiet, Generalkvartermester og Inspektør over Fæstningerne i Danmark. Forskellige andre Udmærkelser blev ham senere til Del, men det synes stadig, at han har haft mange personlige Fjender, hvilket bedst mærkedes, da han mistede sin kgl. Velynder, og da han i Oktober 1673 blev ansat som Generalløjtnant i Norge, var det den almindelige Me­ ning, at dette skete for at lade ham træde noget mere i Bag­ grunden. Den 4. December 1677 fik Riise efter Ansøgning sin Afsked, mod at der for Livstid blev bevilget ham en aarlig Vente-

Dronningens brede Gade (Bredgade). Til venstre Grev Danneskjolds-GiHu-vigs Ga^rd, nu Moltkes Palæ. Til højre Sophie Amalienborgs H avel: Se Teksten Side 219.