S_FørOgNu_Supplement1

og Admiral Niels Juel,medens Oberst Frederik Ahlefeldt var Kommandant over hele Styrken (se Billederne Side 214). Da den svenske Generalløjtnant Gustav Banér hen ad Morgenstunden som et sidste Forsøg førte sine Stormkolonner frem imod Fæstningens

Aar virkelig er gledet ind som et fast Led i Hovedstadens indre Befæstningslinie, idet den nye Østervold, om end kun i en højst mangelfuld Tilstand, i 1647 havde slaaet sin Bue udenom hele det nye St. Annæ Kvarter og derved gjort Skansen til et Støtte­ punkt saavel for den indre som den ydre Befæstningslinie.

svageste Punkt mellem Østervold og Kastellet, var alt parat til at mod­ tage ham; men til hans Uheld kom han som bekendt i Mørket for langt mod Vest og blev slaaet tilbage. Under dette Angreb var Frederik Ahlefeldt personlig tilstede paa Ka­ stellets Vold og lagde her en saa stor Tapperhed for Dagen, at han som en Anerkendelse herfor d. 29. April blev forfremmet til General­ major og den 29. Oktober optaget i den arvelige Adelsstand. I de nærmeste Dage efter at Stormen var afslaaet, fortsatte man med feberagtig Hast paa Udbed­ ringen af Kastellets Volde. Kastel­ let var nemlig allerede tidligere af de ledende Mænd blevet udset som det Sted, hvor man i den alleryder- ste Nød vilde trække sig tilbage, om alt andet skulde glippe, for her­ fra at udkæmpe den sidste og af­ gørende Kamp for Land og Hoved­ stad, og da ingen kunde vide, hvor vidt Svenskerne atter vilde forsøge en Storm, og hvorledes Udfaldet af en saadan vilde blive, satte man ganske naturligt alle Kræfter ind paa at gøre Værket saa modstands­ dygtigt som mulig. Fra Byens Gaarde og Stalde kør­ tes der Jord og Møg derud i store Mængder; d. 4. Marts blev Borg­ mestre og Raad beordrede til at holde Gaderne rene og lade Skarnet køre ud til Kastellet, hvorved man altsaa ikke alene befriede Byen for alt det Affald, som man i hine Tider med Foragt for alt, hvad der kom

Den betydningsfulde Rolle, som Kastellet herved kom til at spille i Byens Befæstning, krævede imid­ lertid, at dets Styrke ogsaa kom til at staa i Forhold til dets Vig­ tighed. Arbejdet paa Kastellets Volde blev derfor atter genoptaget. Den 18. Februar 1652 blev der i dette Øjemed forordnet en Afgift: Vinter- havnepenge af de i Havnen liggende Skibe, og d. 11. Februar 1653 blev der beordret Folk til at tilveje­ bringe Materialer til Forfærdi gelse af Skansekurve til dets Forstærk­ ning, ligesom ogsaa Mandskabet fra de nationale Regimenter, særlig det sjællandske — 5. Bataillon — stadig ses at have arbejdet paa Be­ fæstningen, ofte med et Antal Mand af 2400 pr. Dag.

Da Carl X Gustav i August 1658 lagde sig for Staden, blev den yder­ ste Befæstningslinie som bekendt straks opgivet, dels fordi den paa dette Tidspunkt endnu ikke var færdig, og dels fordi dens Udstræk­ ning var for stor i Forhold til den ringe Styrke, Byen formaaede at sætte paa Benene. Svenskerne tog den da ogsaa straks i Besiddelse og satte sig bl. a. for en Tid fast i .Vartov, der i Ordets egentlige Forstand blev et Stridens Æble mellem de kæmpende Parter. Da de danske i November Maaned atter en Tid havde den inde, nedbrød man de derværende Bygninger og fik Tømmeret bragt ind til Kastellet, hvor det fik god Anvendelse til Palisader. Af de i denne Periode hurtigt efter hinanden følgende konge­ lige Ordrer og Befalinger mærker man, hvorledes Kastel­ lets Betydning for Forsvaret voksede fra Dag til Dag; dets Volde besættes af en Vagtstyrke paa

Generaladmiral Niels Juel (1629—1697). Se Teksten Side 214.

ind under Begrebet Hygiejne, kastede ud paa Gader og Stræder, men tillige fik rigeligtMateriale til at bøde med paa de Steder, der havdevist sigsærlig svage, og da Borgmestre og Raad d. 14. April fik en fornyet Opfordring til at lade de af Bor­ gerskabet, som ejede Heste og Vogne, hver age 20

Læs Jord derud, og det i denne Befaling hedder: „Tagendes ingen Forsømmelse herudi, effter- som Magt paaligger“, synes man heri at kunne mærke Pulsslaget i Øjeblikkets Alvor. Det var General Fuchs, der i Forbin­ delse med Ingeniøren Gotfred Hoffmann ledede denne Udbedring af Voldene, og medens en Del af Kongens Livregi­ ment til Fods til Stadighed værnede Kastellet mod Angreb og Overrump­ ling, anvendtes Mandskabet af Liib- bes Regiment — 2. Bataillon — ude­ lukkende ved de Arbejder, der kræ­ vedes derude, hvorfor Regimentet ogsaa i en Tid af 3 Aar var fri­ taget for at deltage i den saa anstrængende Garnisonstjeneste. Der var ogsaa nok at tage Vare paa. Under den nu ansatte Byg­ mester Albertus Mathiesen skulde ikke alene den store Mængde Fyld ordnes, men Tømmer skulde bringes hid i Pramme, Palisader skulde rej­ ses, Bygninger og Korps de Garder skulde opføres, og for den tilstundende Vinter skulde der sørges for Ovne, Tørv og Brænde. Ikke engang til at ise Gravene var Styrken tilstrækkelig, hvorfor Bønderne fra Amager blev beor­ drede derud for at „vække“ Isen paa Ka­ stellets Grave. Da Freden i Maj 1660 blev sluttet, blev der i denne Anledning afgivet Glædes-Salut fra Byens \ olde og bl. a. ogsaa „ud af det nye Kastel“. Det er anden Gang, man hører Tale om, at der fra Kastellet er bleven afgivet Salut, men medens der ikke tidligere forlyder noget om en saadan Saluts Omfang, synes det

henved 200 Mand, og Arbejdet paa at styrke dets Modstand forceres stærkt. Den 13. August opfordres saaledes den Del af Adelen, der havde Gaarde i Byen, til, enhver af sin Gaard eller Vaaning, at „forskaffe paa trei Dags Tid en Karl eller Qvindes Person med en Spade til at arbeide

paa Voldene, hvoraf de tov tredie Deele skal imorgen tilig ved 6 Slet vere ved Friderichs Castel tilstede“ og det ser af denne Ordre ud til, at ogsaa den kvindelige Del af Københavns daværende Befolkning har lagt deres personlige Kræfter i Arbejdet paa Kastellets Volde, hvad der jo iøvrigt falder godt i Traad med de personlige Ofre, der paa saa mange andre Maader blev bragt af Københavns Kvinder i hin Begej­ stringens Tid, da Kampen for eget Hjem og for Fædrelandets Bestaaen gik op i en højere Enhed og frem­ viste saa mange Beviser paa Sam­ drægtighed og Offervillighed.

Da Frosten hen ad Vinteren for Al­ vor begyndte at gøre sig gældende, blev de kongelige Betjente beordrede til enten personlig eller ved dertil af dem antagne Folk at lade ise i Kastellets Grave, en Befaling der dog, i en mere bestemt Form maatte gentages d. 4. Februar 1659, da Spæn­ dingen var paa dét højeste. Selve Stormnatten var der paa Kastellets Volde anbragt ialt 33 Stykker Skyts under Kom­ mando af Oberst Bertram de la Coste, der til Betjeningen af Skytset havde en Vogn­ mester, Diderik Dreyer, 2 Arkelimestre og

Generalløjtnant Frederik Ahlefeldt (1622—1672). Se Teksten Side 214.

denne Gang at have været en mægtig Kanonade, thi medens der i 5 af Belejringens Maaneder var bleven forbrugt 34 Centner l lU Pund Krudt, medgik der ved den nævnte Salutskydning — ganske vist for hele Byens Vedkommende — ikke mindre end 47 Centner 42 Pund. Til Trods for alt det Arbejde og alle de Penge, der lige siden

48 Konstabler. Af Fodfolk var Voldene besat med 6 Kompagnier af Kongens Livregiment til Fods — Livgarden — men desuden var der i det Indre af Kastellet opstillet en Reserve paa 1 Kom­ pagni Rytteri under Oberstløjtnant Gotfred Rauch samt 1 Kom­ pagni Borgere, 2 Kompagnier hollandske Soldater og 100 danske og 100 hollandske Baadsmænd under Købmand Celius Marselius

214