S_FørOgNu_Supplement1

Plads for den personlige Frihed. Alumnerne skulde staa op og gaa i Seng paa bestemte Tider, Morgen- og Aftenandagterne var tvungne, der idømtes endog ret store Bøder for Forsømmelser. Ogsaa deres Studier blev omhyggeligt overvaagede. Men ikke desto mindre, eller maaske snarere derfor, vrimler det paa den Tid med Beretninger om Gadeoptøjer og Drukkenskab, om Slags- maal og Dueller. Det var maaske ogsaa noget, der laa i Tids- aanden. Man skal i hvert Fald helt ned til det 19. Aarhundrede,

Kollegiet. Her foregik da ogsaa et Par af de bekendte Hi­ storier, som Oehlenschlager beretter i sine Erindringer. Oehlen­ schlager var meget betaget af den Iver og Alvor, hvormed Brødrene gik op i deres Studier, og da han en Dag stod i Kol­ legiets Bibliotek, fortæller han, „stirrede jeg paa de mange Bind, især paa de gamle Folianter, som Skatte, der evig var til­ lukkede for mig. Taarerne strømmede ned af mine Kinder. I denne Tilstand fandt den ædle Hans Christian mig, trøstede mig

Parti af St. Kannikestræde set mod Købmagergade. Aar 1909. Den første store Bygning til højre er Elers K ollegium .

og forsikrede mig, at det slet ikke var for silde at studere, der­ som jeg selv vilde“. Den anden Episode hændte ved et Gilde hos Brødrene paa Kollegiet. Oehlenschlager havde siddet tavs, mens man talte om lærde Sager, men da man kom ind paa at tale om, hvor sørgeligt Digtekunsten var sunket i Danmark siden Ewalds Tid, rejste han sig op og raabte: „Ja, det er sandt, den er siunken, men den skal Fanden gale mig reise sig igien!“ — Aar 1800 forlod Brødrene Kollegiet for at fortsætte deres straalende Bane. Livet paa Kollegierne har ikke adskilt sig væsentligt fra det, som i den foregaaende Artikel er fortalt om Regensen. Som vi har set, var der i den ældre Tid efter Lovene ikke givet megen

før Studenterlivet begynder at faa det Præg, som vi kender. Hvert Kollegium styrer nu selv sine indre Anliggender og vælger selv sin Inspektor. Alumnerne er nu lige saa frie og ubundne som de Studenter, der bor ude i Byen; Eforen behøver ikke mere at beskæftige sig med deres private Forhold. Men ogsaa det ligger maaske i Tidsaanden. Konkurrencen er nu saa stærk, at den, der ikke fører et intenst og arbejdsomt Liv, uvægerligt glider ud, og de, som ikke egner sig til et saadant Studieliv, naar aldrig at komme ind paa Kollegierne, disse opfylder da nu i fuldt Maal deres Opgave: at bidrage til at værne de studerende mod økonomiske Bekymringer og give dem saadanne ydre Kaar at leve under, at de helt kan hellige sig deres videnskabelige Arbejde.

212