S_FørOgNu_Supplement1

man fik Bygningen færdig, først den 18. November 1705 kunde man indvie Kollegiet. Det var blevet en Del dyrere end be­ regnet. Elers havde skænket 8000 Rdl. til Grund og Bygning, men da det stod færdigt, havde det kostet 13 000 Rdlr. Man maatte derfor for at forøge Indtægterne i de følgende Aar ud­ leje 2 Baghuse mod Skindergade, som

i en vanskelig Stilling. Han havde nemlig arvet en betydelig Formue efter sin Fader, men den var anbragt i skaanske Gaarde, og da Skaane 1658 blev afstaaet, hørte hans Formue altsaa ind under Sverige. Han valgte dog at blive i Danmark, hvor han ogsaa gjorde en hurtig Karriere. 1672 blev han Sekretær i Kan­

celliet, 1679 Asses­ sor i Kammerkol­ legiet og 1682 As­ sessor i Højesteret. 1684 blev han Kam- merraad, 1687 Kan- celliraad og Justits- raad og 1688 Etats- raad. 1677 havde han giftet sig med en Datter af Sjæl­ lands Biskop, Van­ dal. Hidtil havde Livet formet sig ret lyst for ham, men i 1689 indtraf en frygtelig Ulykke. Under en Forestil­ ling paa Teatret op­ stod der Ildebrand, og da det var af Træ, stod det hur­ tigt i lys Lue. Det lykkedes kun faa at redde sig, omtrent 250Mennesker inde­ brændte, deriblandt • Elers’enestetoBørn.

Fremragende Alumner paa Elers Kollegium .

hørte til den gamle Gaard. Det med­ førte dog i Tidens Løb saa store Ulem­ per, at man i 1718 nedrev disse Huse, byggede en Mur omkring Grunden og anlagde Haven. Mellem Gaarden og Haven opsatte man det Jernstakit, som endnu staar der. Samme Aar blev og­ saa de to smaa Huse opført, som endnu staar i Gaarden. Der findes ingen Billeder af det første Kol­ legium, men af Be­ skrivelsen fremgaar det, at det har haft væsentlig samme \ Tdre som nu med de karakteristiske 8 Piller paa Muren.

)

Historikeren Hans Gram,

Naturforskeren H. C. Ørsted,

f. 1685 t 1718.

f. 1777 t 1851.

Ligesom nu var Frederik 4’s Medaillon anbragt over Porten, og sandsynligvis har der tillige været en Tavle med Kollegiets Navn „Collegium Elersianum“. Vinduerne i Stuen til Gaden var som paa Borchs og Valkendorfs Kollegier forsynede med Skodder, hvad der aabenbart dengang var nødvendigt, Folk havde en

Da Elers og hans Hustru nu var barnløse,besluttede de, hellere end at lade deres Kapital spredes, at skænke den til forskellige gode Formaal, blandt andet Oprettelsen af et Kollegium. Det kan inaaske forundre, at Elers, som ikke selv havde studeret ved Universitetet, anvendte en stor Del af sin Formue paa den

mærkelig Trang til at slaa Ruder ud. Under Opbygningen af Kollegiet skal saaledes flere Sæt Ruder være indsat og slaaet ud, før man fik dem sikrede. Fra Gaden førte en Gennemkørsel ind til Gaarden, og fra Porten førte en bred Trappe op til første Sal, hvor den endte i en stor Platform med en firkantet Aabning ned mod Porten. 1 Stuen og paa første Sal var de 8 2-Væ­ relsers Alumneboliger, og paa anden Sal var Auditoriet og Biblioteket. Hver Lejlig­ hed var udstyret med en Seng, et Bord, 2 større og en mindre Stol og en Kakkel­ ovn, som bar Stifternes Navn og Vaaben. Desuden havde Kollegiet en Klokke, som vejede 5872 Pund, som brugtes til at kalde Alumnerne til Morgen- og Aftenandagterne. Det hele var ganske jævnt og enkelt ind­ rettet, man havde ikke haft en Borchs Rigdomme at disponere over. 1705 blev Kollegiet som sagt indviet under stor Høj­ tidelighed, og de 16 Alumner, som var ud­ nævnt, tog det i Besiddelse. I de første Aar gik alt vel, men det varede ikke længe, før de knapt tilmaalte Kapitaler ikke forslog til Opretholdelsen af Kollegiet i dets fundats­ mæssige Form. Renterne kunde ikke ind­

Maade, men dels var han dog Student, og dels skyldes det vel nok Paavirkning fra Fru Elers’ Broder, Professor, Dr. theol. Hans Vandal og Elers’ Slægtning, Profes­ sor Povl Vinding, som var Borchs Kol­ legiums første Efor. Disse to Mænd var i hvert Fald indsat til executores testamenti. Fundatsen, som blev oprettet 1691, min­ der da ogsaa stærkt om den tilsvarende for Borchs Kollegium, undertiden dækker de ganske hinanden. Antallet af Alumner blev sat til 16, et Tal, vi kender fra de andre Kollegier. Til Stipendium for Alum­ nerne udsættes 16 000 Rdlr. 4000 Rdlr. skulde dels bestride Vedligeholdelsen af Kollegiet og dels staa til Fremvækst af Kapitalen. Hertil føjes den optimistiske Betragtning, at hver Gang Kapitalen er vokset saa meget, at der kan blive til­ strækkeligt mange Renter til et nyt Sti­ pendium, skal Antallet af Alumner forøges, til Kollegiet er fuldt. Derefter skal Kapi­ talen have Lov at vokse, til man kan ud­ vide Kollegiet, og dernæst skal Alumne­ tallet igen forøges. Dette er dog ikke nogen­ sinde praktiseret, saa vidt rakte Kapitalen ikke. Ogsaa for dette Kollegium fast­

Retslærd A. S. Ørsted, f. 1778 f 1860.

sattes Alumnernes Studier. 2skulde studere Medicin, 2Historie, Statsvidenskab eller Jura, 2 Matematik, 2 latinskFilologi, og de øvrige 8 Teologi. For Teologerne er der endda den Bestem­ melse, at 2 særlig skal studere de systematiske Fag, 3 Kirke­ historie og 3 Fortolkning til Bibelen. Fundatsen traadte dog først i Kraft efter Fru Elers’ Død Aar 1700. — Man indkøbte nu i Foraaret 1702 Justitsraad Johan Worms Gaard i Store Kannikestræde for 2550 Rdlr. og nedrev de gamle Bygninger, og 7. September 1702 blev Kollegiets Grundsten lagt af Univer­ sitetets Rektor, Caspar Bartholin. Det varede dog 3 Aar inden

drives i rette Tid, og Salget af en Ejendom, som tilhørte Legatet, indbragte mindre end ventet. 1708 maatte derfor Eforen, Vandal, foreslaa, at Alumnernes Antal reduceredes til 11, og i de følgende Aar varierer Tallet mellem 10 og 14. Men 1716 bringer en større Ulykke. Konsistorium, som bestyrede Kollegiets Kapitaler, havde desuden ogsaa overtaget Bestyrelsen af den øvrige Del af Elers' efterladte Formue, hvis Renter skulde anvendes til de fattige efter nærmere fastsatte Regler. Disse Renter var imidlertid en lang Række Aar anvendt til at afstive Kollegiets vaklende Øko­ nomi, og da Konsistorium i 1715 overdrog disse Kapitaler til

210