S_FørOgNu_Supplement1

Standsfølelse. Typen er ikke længer den forkuede, livsfjerne Per Caudi. Den kulturelle og nationale Vækkelse, der med den romantiske Digtning spredtes over Landet, er vel i første Række Betingelsen for den nye Types frejdige Livstro. Men den frejdige og sorgløse Tone, der klinger gennem Tidens Regensliv, skyldes dog ikke mindst Regensens Leder, den rolige, venlige og elskvær­ dige Rasmus Nyerup, i hvem Regensianerne vidste, at de altid havde en forstaaende Ven. En Vise fra Regensens Tohundredaars- fest giver Udtryk herfor: Som Bogen, saa har Du Studenten kjær, Og gjerne hans Bedste Du søger; Vor Nyerup, Du sysler saa husli gen her Imellem Studenter og Bøger. Du sparer ej Flid Og mindre Tid ; Vor Fader, vor Lærer, vor anden Hviid! Hans Popularitet er næppe blevet overtruffet af nogen senere

Men Ombygningen betød ikke nogen væsentlig Forbedring af Studenternes trange Kaar, og de forhadte Jernstænger sad igen for Vinduerne. Og Studenterne, som flyttede derind, medbragte den samme Fattigdom som i den gamle Regens og Fattigdommens tro Bordfæller: Urenlighed og Drukkenskab. Maaske var de lidt mindre præget af Raahed og Vildskab; til Gengæld havde deres Uddannelse, der havde saa uendelig lidt med det virkelige Livs Spørgsmaal at gøre, givet dem det Skær af Pedanteri og aande- ligt Hovmod, som Holbergs rammende Satire blottede gennem Erasmus Montanus. Men det er dog i det 18. Aårhundrede, det begynder at gry med Forvarsler om en lysere og lykkeligere Udvikling. Først er der Klosterspisningens Ophør 1736 og dens Afløsning med en ugentlig Pengeunderstøttelse paa 4 Mk. Man kan ikke sige, at det var Kostpenge, der skulde friste til Overdaadighed; men Forandrin­ gen havde den Betydning, at nu var der tilføjet den faste For­

bindelse mellem Kommunitetsin­ stitutionen og Regensen det første lille Skaar. Det næste og dybere kom i 1777, da der rammedes en Pæl gennem Disputerevæsenets grelle Unatur; Klosterøvelserne hørte ganske vist ikke fuldstæn­ dig op, men fortsattes dog kun i en meget stærkt ændret og ind­ skrænket Form, indtil de mod Aarhundredets Slutning helt for­ svandt. Med Ændringen af Klo­ sterøvelserne kom tillige en æn­ dret Opfattelse af Adkomsten til at blive Regensianer. Hidtil havde praktisk talt kun Teologer haft Udsigt til at blive optaget; nu aabnedes Regensen for alle de an­ dre Fag, der efterhaanden havde faaet Borgerret i vort videnskabe­ lige Liv. Holberg havde aabnet Danmark for det europæiske Aandslivs Strømninger. Mere og mere kom vi i Berøring med de nye Tanker, de nye Vurderinger af de men­ neskelige Aandsværdier, alt det, der bevægede Sindene i Europa forud for den store franske Revo­ lution. Ogsaa Regensen berørtes af den, ja, der skete det mærke­ lige, som indtil da vilde have været utænkeligt, at Stifteisernes høje Styrelse tog Alumnerne med paa Raad om, „hvilke Mangler de

Regensprovst, maaske ikke engang af den højt priste og besungne Julius Lassen, som fra 1896 til .1918 ledede Regensen og ved sin milde Retsindighed og sin hele noble Personlighed vandt sig alle Re­ gensianeres Kærlighed og Respekt. Det Frisind, der med det 19. Aarhundrede kom ind i Regensens Styrelse, har i Tidens Løb vist sig at bære den bedste Frugt. At den daglige Censur over Studenternes Arbejde faldt bort, saa at de aan- delige, æstetiske og videnskabe­ lige Interesser fik Lov at udvikle sig frit og ubundet, skabte tillige en ideellere Følelse af det person­ lige Ansvar og den frie Students Pligt til Flid, og Resultatet er blevet, at Regensen blandt sine Sønner har kunnet tælle en an­ selig Række af Landets dygtigste Mænd. Som i det hele taget den første Trediedel af Aarhundredet stod i de romantisk-æstetiske Ideers Tegn var det naturligvis ogsaa disse, der paa Regensen skabte den bevidste Trang til en livligere Tankeudveksling. Det var Poul Martin Møllers og Christian Win­ thers Periode. Regenslinden blev Samlingsmærket for den mest interesserede Del af hele den københavnske Studenterverden.

Christopher Valkendorf, f. 1525 f 1601. Grundlægger af Valkendorfs K ollegium .

troe at behøve at afhjælpes ved Opvartningen og den indvortes Orden paa Regentsen“. 1 denne Anerkendelse af Regensianernes Ret til at udtale sig om, hvad de mente var til Gavn eller Skade for dem, ligger den første Antydning af det Selvstyre i Fælles­ anliggender, som nu i vore Dage er Regenslivets Grundlov. Og nu kom da de første vigtige Reformer før Overgangen til det nye Aarhundrede. Jernstængerne blev fjernet fra Vinduerne, og Regensen ligner ikke mere et Fængsel. Himmelsengen for­ svandt. Ligbærerprivilegiet blev ophævet. Den sidste Rest af Klosterøvelserne og den pedantiske Kontrol med Studenternes Arbejde bortfaldt. Der blev ikke længer Tale om Straffebøder for dette eller hint ligegyldige Smaatteri, og Provsten behøvede ikke mere at være den „strenge Overskolemester, der med Tug­ tens Ris skulde forhindre enhver ungdommelig Livsytring“. Fra denne Tid stammer Regensfællesskabets skønneste Symbol: det smukke Lindetræ, som Provst Hviid plantede den 12. Maj 1785, og som nu i 140 Aar har bredt sin Krone over de hurtigt vekslende Generationers Færden mellem de røde Mure. Hviid var den første Regensprovst, som ved en mild og human Fortolkning af sine Pligter og en venlig og forstaaende Optræden vandt Regensianernes Hengivenhed. Regensen var nu blevet et Hjem. Lyt blot til Studenterviserne fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Der er noget lyst og lykkeligt over Tonen, der er Klangen af en mægtig højnet

Under dens grønne Krone var det da ogsaa, at Studenterforenin­ gen stiftedes 1820, mens Christian Winthers „Her under Nat­ himlens rolige Skygge“ klang som Opsang for den nye selv­ bevidste Studenteraand. Ogsaa var det her, at A. P. Berggren samlede de unge Stemmer i det firstemmige Kor, hvorfra Studenter­ sangforeningen har sin Oprindelse. Da Julirevolutionen satte Sindene i Røre, blev det den politiske Interesse, der gav Regenslivet dets mest iøjnefaldende Impulser. Regensen blev snart anset for Liberalismens Hovedkvarter. Den blev Udgangspunktet for Demonstrationerne. Herinde var det, at Orla Lehmann forfattede den Adresse, hvorved Studenterne ved Christian VIIPs Tronbestigelse forebragte deres Ønsker om en fri Forfatning. Herinde fandt Ploug sin første Tumleplads for sine organisatoriske Evner og sin æggende Veltalenhed, og herindefra organiseredes mange af de skandinaviske Sammenkomster. Blandt de store Lejligheder, hvor Regensianerne optraadte som Værter, maa nævnes Slesvigernes Besøg i København i 1865, ogsaa fordi det gav Anledning til, at Regensen fik sin første „Klokker“, en Regensianer, som af Kammeraterne valgtes til at lede Festlig­ hederne. Denne Embedsmand blev senere Topfiguren i det regensielle Selvstyre i alle indre Anliggender. Dette udøves af frit valgte Embedsmænd, hvis Funktionstid er et halvt Aar. Den højeste Myndighed, som skal godkende disse Embedsmænds Virksomhed,

200