S_FørOgNu_Supplement1

Kunde Tiden til en vis Grad forstaa Studenternes Hang til stærk Drik, havde man vanskeligere ved at se igennem Fingre med deres Lyst til at følge de nye Moder i Klædedragt. Allerede Peder Palladius havde jo i sin „Leppede og forkludede Hose- dieffuel“ (1556) ivret mod de udenlandske Moder som et Udslag af sædelig Fordærvelse, og talrige Universitetsprogrammer fra 17. Aarli. bebrejder i samme Aand Studenterne deres Pyntesyge. Hvor stor Vægt, der kunde tillægges dette Spørgsmaal, illustreres

pede Studenterne under Trusel om Udstødelse af Kommunitetet at afstaa fra al Uskikkelighed i Klædedragt; de skulde aflægge Remme, afskaffe de vide Støvlekraver og lukke deres Ærmer, og de skulde passe paa, at deres Haar var sømmeligt klippet. Er det da underligt, at de første, der i 1645 viste sig paa Universitetet med Paryk, blev indstævnede for Konsistorium? Det egentlige Standsmærke ved Studenternes Klædning var den sorte Kappe. Endnu 1667 fik Studenterne kongeligt Tilhold om

Fremragende Alumner (Embede og Politile) paa Pegensen.

Biskop Henrik Gerner, f. 1629 f 1700.

Professor Henrik Stampe, f. 1713 f 1789.

C. F. Hansen, Krigsminister i 1848 og 1864, f. 1788 t 1873.

Biskop Frederik Nielsen, f. 1816 f 1907.

Politikeren V. Hørup, f. 1841 t 1902.

Biskop D. G. Monrad, f. 1811 f 1887.

ikke at vise sig uden denne. I Regelen bar de den sammenrullet ned ad Ryggen, hvorved den nok kunde komme til at minde om en Hale (cauda), og dette skaffede dem Øgenavnet Per Caudæ (Holbergs Per Kaudi). Men kunde Per Caudi opgive sin forfængelige Prunk og hylle sig ydmygt i skolastisk sort, eet stod han stejlt paa: han opgav ikke sin Kaarde. Dette Tegn paa adelig Forret havde han er­ hvervet sig Retten til ved tapper Deltagelse i Københavns For­ svar mod den svenske Belejring, og denne Rettighed holdt han siden paa med den største Haardnakkethed. Hverken Trusler eller Forbud nyttede her noget, ja, selv Teologerne vilde ikke give Slip paa dette krigerske Symbol. Naar Regensianerne skulde

ved en morsom Scene, der fandt Sted mellem Kansleren Just Høg og Sjællands Bisp i 1645. „Kansleren lod sig mærke at have største Mishag udi den allamodiske Dragt, som Studenterne, Andre til Forargelse, førte, hvortil Bispen svarede: „at ham tykkes, den største Del Alamode stod i, at baade Buxer og Trøie var ludslidte og undertiden revne, saa at baade han og andre Godt-Folk i Akademiet maatte komme dem til ringe Landsætning at bøde Klæderne med“, da tog den gode Herre det noget haarde- ligen op, og af christelig Iver, som Bispen ikke andet kunde mærke, talede med mange Ord om deres Remmer og Silkebaand og Knæbaand og andet mere, som han sagde sig Altsammen ikke at kunde ihukomme.“ Dette medførte, at Universitetet indskær-

197