S_FørOgNu_Supplement1

fællesskab anskaffede sig Feltsenge; men Himmelsengen blev dog staaende til helt op mod det 19. Aarh. Andet Møblement og Senge­ tøjet maatte Studenterne selv sørge for. Enkelte Værelser, hvis Beboere havde rundhaandede Velgørere, kunde da være udstyret med forholdsvis stor Komfort, og det kunde ske, naar en Alumne efter Udløbet af sit Stipendium forlod Regensen, at han testa­ menterede sit overflødige Bohave til Værelset; der var saaledes et Værelse, der prunkede med en „Ryslæders“ Stol, et andet kunde fremvise en Jernlysestage. Men da Studenten selv maatte anskaffe Lyset, har der maaske nok været de Aftener, da den var temmelig unyttig; 'heller ikke var Kakkelovnen altid et trøste­ rigt Værn mod Vinterkulden; dog blev efterhaanden Brændsels- spørgsmaalet ordnet saaledes, at alle Alumner fik deres bestemte

ind, mærkede han sin egen Umyndiggørelse; altid og alle Vegne var han under Kontrol. Hans nærmeste foresatte var Inspektor paa den Gang, hvor han fik Værelse, og Dekanen ved Kloster­ bordet. Over dem stod Viceprovsten, og over ham igen Provsten, som paa sin Side var afhængig af de teologiske Professorer, Rek­ tor og Konsistorium. Og mer eller mindre betragtede de alle den unge med Mistænksomhed, og ofte gav deres strenge Instrukser og Hensynet til personlig Fordel dem Anledning til at opfatte deres egen Stilling mere som en Angivers end som en hjælpende og forstaaende Vejleders. Der var en Tilbøjelighed til at betragte ethvert lille Udslag af nok saa harmløs ungdommelig Munterhed som en for det ganske Samfund og den sande Religion farlig For­ brydelse. Men i det hele var jo Tidens Vurdering af smaat og

Regensen, St. Kannikestræde-Fløjens (iavlfacade mod Købmagergade, Aar 1900.

stort forskellig fra vor Tids. Saaledes kunde ved Klosterspisnin­ gen ugudelig Banden og Sværgen sones med en Bøde af nogle Skilling, og mødte nogen drukken ved Bordet, kunde Synderen slippe med en Bod af 4 Sk. og Bortvisning for den Dag, hvor­ imod det kostede en hel Mark at krænke Stedets latinske Værdig­ hed ved blot at tale tre danske Ord under Spisningen. Man tog massivt paa Tilværelsen i det hele taget. Fik Studenten sit sikre Husly paa Regensen og sine to solide Maaltider paa Klosteret, saa skulde der saa sandelig ogsaa solidt sørges for, at han ikke ved utidig Frihed fristedes til at afvige fra Dydens rette Bane eller forsømte den autoriserede Visdoms Kilde. Derfor vaagedes der nøje over hans Flid, fra han purredes ud af sin Tospænder-Himmelseng ved 4 Slæt Morgen, og til han Kl. 8 eller 9 Aften gik til Hvile, og derfor var en vigtig Del af hans aande- lige Ernæring slaaet sammen med Indtagelsen af den legemlige. Til Maaltiderne paa Klosteret var der først og fremmest knyttet omstændelige Andagtsøvelser, naturligvis paa Latin : Bordbøn ind­ ledte Maaltidet, og den, som udeblev derfra, fik ikke Adgang den Dag. Under Maaltidet skulde Alumnerne efter Tur oplæse et Stykke af Bibelen paa Latin, og denne Oplæsning skulde vare en halv Time. Maaltidet afsluttedes med en Bøn og en Salme. 195

Maal Brændeved. Egentlig hyggeligt kunde der vanskeligt blive i de smaa tarvelige Rum med deres Murstensgulv, deres blyspros- sede Vinduer og deres kalkede Vægge og Bjælkelofter. Men det var altsaa de Herligheder, det 17. Aarhundredes fattige Student maatte prise sig lykkelig over at opnaa fremfor sine mange endnu fattigere Kammerater. Vi elsker vor Gaard, naar vi drager afsted Fra vort Taarn, fra vor løvrige Lind; Vi vil takke den varmt for det bedste, vi ved, For et livsglad ungdommeligt Sind. Saaledes synger en Regensdigter mod Slutningen af det 19. Aar- hundrede. Men det er ikke Tonen fra den ældste Regens. Be­ varede Regensianeren dengang et livsglad ungdommeligt Sind, saa var der ikke megen Grund til at takke Regensen derfor. Overalt var hans Bane afstukket af Pligter og Forbud, indskær­ pede ved Trusler om Straf paa Mad, Penge og personlig Frihed. Naar lige undtages den legemlige Revselse var hele Skolens Tvang og Tugt fulgt med ham til Universitetet. Den frie Tanke var et ukendt Begreb. Det var Ortodoksiens Tid, det var Tvan­ gens og den haarde Tugts og de mangfoldige uomgængelige Autoriteters Aarhundrede. Saa snart den unge Minervasøn flyttede

Made with