S_FørOgNu_Supplement1

Hidtil havde man for de store saakaldte Maalblokke (0: Blokke af over 60 Kubikfod) kun betalt samme Pris som for de ordinære Blokke (under 60 Kubikfod); nu erklærede Leverandørerne sig imidlertid ude af Stand til at levere de store Blokke til samme billige Pris som de ordinære og forlangte Betalingen for førstnævnte forhøjet fra 76 Sk. til en Daler. Hans Majestæt var ogsaa saa naadig under 10 November 1759 at „mitigere“ den nys nævnte kongelige Resolution af 21 Juni 1758 saaledes, at der fremtidig skulde betales Leverandørerne en Rd. Kurant pr. Kubikfod for Blokke af over 60 Kubikfod. Dette forøgede naturligvis de i Forvejen kolossale Udgifter ikke ubetydeligt. I 1759 depenseredes der 49228 Rd. 28 Sk., — deraf til Marmor 22150 Rd. 15 Sk., — i 1760 var Udgiften 45081 Rd. 9472 Sk., — deraf 20577 Rd. 28 Sk. til Marmor. Der var nu, siden Jardin overtog Ledelsen, udgivet alene til Marmor den uhyre Sum af 108200 Rd. (omtrent 650000 Kroner i vore Penge), og der gik ikke en Dag hen, uden at der ankom mere af dette kostbare Stof. Paa Pladsen og i det store Stenhuggerværksted og ved de talrige Marmorskærerier og i Slibehytten og ved Kra­ nerne og „Setz -Machinerne“ og Løftemaskinerne og Trækkemaski-

ansat i sin tidligere Egenskab som Stenhuggermester ved Kirken, og ved kongelig Resolution af 16 Februar 1760 befaledes det Jardin „at prøve paa at give Pfeiffer en Trediedel af Stenhugger­ arbejdet ved Kirkebygningen, — dog saaledes, at Pfeiffer, som det i en ny Resolution af 29 Maj s. A. hedder, ikke maa syssel­ sætte mere end højst femten eller sexten Svende, — om det maatte kunne gaa af i Fred og Ro og Endrægtighed; i modsat Fald skulde Pfeiffer „ein fur alle Mahl von genieszung der Stein- hauer Arbeit abgewiesen werden!“ Pfeiffer synes nu at have opført sig til hans Majestæts Tilfredshed, thi ved en ny kongelig Resolution af 21 Juli s. A. anordnedes det, at Pfeiffer i Stedet for Trediedelen skulde have overdraget Halvparten af Stenhugger­ arbejdet ved Kirken, hvilket det paalagdes Jardin at sætte de andre der arbejdende Stenhuggermestre, — altsaa ogsaa Fortling —, i Kundskab om. Fortling afgik i øvrigt snart efter ved Døden. Han blev, siges der, smittet af en syg Skjødehund og paadrog sig derved et Ud­ slæt, som hurtigt gjorde Ende paa hans Liv. Han døde paa sin Fajance- eller Stentøjs-Fabrik i Kastrup paa Amager den 15 Juli 1761. Den Lov tog han med sig i Graven, at han havde været

r|'*]1*|-| OV6r] £6G6 H cllli

„St. Jørgenslund“, bygget af Professor Dr. med. Schønheyder, der benyttede Ejendommen til Sommerbolig. ' Den laa paa Hjørnet af GI. Kongevej og Yodrofsvej, og Huset saa endnu i 1899 saaledes ud. Det nedreves i 1917 for at give Plads for „Kinopalæet“. T il venstre ses GI. Kongevej og i Forgrunden til højre St. Jørgens Sø. Bag Ejendommen løb Kosenaaen.

nerne var der derfor Liv og Røre, det myldrede formelig af Sten­ huggere og Stenhuggersvende, og — undertiden gik det ikke af uden Kiv og Uordener mellem disse mange Haandværkere, særlig vel i de lange Vinteraftener, naar der arbejdedes ved Tranlyg­ ternes sparsomme Lys. For nogenlunde at holde Disciplin blandt Svendene lod Monarken ved Skrivelse af 29 Maj 1760 fra Moltke til Jardin denne vide, at han allernaadigst forbød Stenhugger­ svendene at løbe fra den ene Mester til den anden; de skulde smukt blive, hvor de var, at man kunde have Haand i Hanke med dem. Det var ikke alene mellem Mestre og Svende eller mellem disse sidste indbyrdes, at der jævnlig forefaldt Rivninger og Uenighed, — ogsaa selve Stenhuggermestrene ses at have ligget i Haaret paa hverandre. Det er nok muligt, at F o r tlin g , den store Le­ verandør, hans Majestæts Hofstenhugger, derhos ogsaa Hofbyg- bygningsinspektør, og — siden 1760 — Hofbygmester, kan have været noget umedgjørlig og fordringsfuld, hvem ved, maaske end- ogsaa lidt fornem lige overfor sine Kamerater, de andre Stenhugger- mestere paa Pladsen. E. B raun og Johan Peter P f e if f e r , og denne sidste, der ikke alene, lige saa vel som Fortling, var kon­ gelig Hofstenhugger, men som derhos ogsaa syslede lidt med Billedhuggerkunsten, gjorde Havevaser og lignende Dekorations­ arbejder og blev meget benyttet ogsaa andet Steds, har ventelig af alle disse Grunde havt ikke saa ringe Selvfølelse og synes efterhaanden at være kommet paa en særdeles spændt Fod med Fortling; tilsidst blev han endog rent fjernet fra Arbejdet paa Kirkebygningen. Pfeiffer henvendte sig imidlertid til Kongen, klagede sin Sag for denne og bad om paa ny at maatte vorde

en duelig, intelligent og flittig Mand i sit Fag, „en stræbsom, nidkjær og nyttig Borger“, som det hed i den Tids Sprog, og en loyal Undersaat, — hvad der i Monarkens og de stores Øjne var det vigtigste. I Januar 1760 var Bygningsforvalteren, Sieur Block, afgaaet ved Døden. Den tidligere nævnte Tilsynshavende og forhen­ værende Murstenstæller Severin eller Søren Krieger blev ved kongelig Resolution af 1 Mars s. A. udnævnt til hans Efterfølger i Embedet. Krieger sad i smaa Kaar, og skjønt han nu fik en liden Fribolig i Bygningsforvalterhuset ud mod Store Kongens­ gade, kom han dog ikke derfor paa nogen synderlig grønnere Gren, som man siger. Noget senere, den 25 Januar 1762, søgte han derfor Kongen om Lønningsforhøjelse „paa Grund af Armod og daglig forefaldende travallie“, med Tilføjende, at han nu i ni Aar for en kummerlig Løn havde tjent som Opsynshavende og i to Aar som Bygningsforvalter, og med Forsikring om, at han, hvis det ansøgte allernaadigst forundtes ham, „for slig Høy kon­ gelig Naade icke anderledes skulde døe end Hans kongelig Maje­ stæt hans Allernaadigste Arve Konge og Herres Allerunderdanigste troe tienner Severin Krieger .“ Da hans Ansøgning varmt anbefa­ ledes af Esmarch, blev der ved kongelig Resolution af 16 Oktober 1762, — som man ser, lod den kongelige Naade undertiden vente paa sig i rum Tid, -— forundt ham et aarligt Tillæg af 50 Rd. Kurant. D en y n g r e J a r d in synes at have tjent sin Broder som Tegner — dog med Bygmesters Titel — paa deres fælles Kontor i Prin­ sessens gamle „Gewachshausz“; da han afgik ved Døden, antog

176

Made with