S_FørOgNu_Supplement1

tyve joniske Søjler og oven til en lignende af fire og tyve korin­ thiske Søjler, inden for hvilke der skulde være et Galeri med den kongelige „Tribune“. Lysning skulde tilføres Kirken dels fra Siderne gjennem Vin­ duer i de meget tykke Mure, dels og hovedsagelig ovenfra gjen­ nem Vinduer paa Domen, „hvilket“ som Pontoppidan udtrykker sig, „efter Foregivende, vilde blive et meere majestætisk og Hellig­ dommen anstændigt Lys“, ret skikket til at „inspirer le recueille- ment convenable dans nu pareil edißce“, som det hedder i Forordet til .Tardins Værk om Marmorkirken. Endelig skulde hele

„dass“ — foruden 7000 Rd. extra af Partikulærkassen — nicht mehr ausser den bestimmten jährlichen 40000 rthl. in .4° 1759 an mir bezahlet worden“, til lignende Attest fra samme Linde (af 10 Februar 1761), „dass nicht mehr ausser den bestimmten jähr­ lichen 40000 rthl. in A° 1760 an mir bezahlt worden“, med yderligere Henvisning til „Sr. Hochgräfl. Ecccellensen D. H. Geheim- ten Rahte Grafen Moltke Einnahme Ordre auf gleiche Summa“, til lignende Attester for 1761 osv. — Brødrene Jardin bleve derimod efter Monarkens Tilsagn lønnede af Partikulærkassen fra 14

December 1756 af at regne, hvorved Bygge­ fonden sparede en aar- lig Udgift af fem tu- sende Rd. Det var den 1 April — en uheldig Dag! — 1756, at Jardin over­ tog Ledelsen af Ar­ bejdet paa Marmor­ kirken, med Tilhold om at benytte saa meget som muligt af det Arbejde, der alle­ rede var udført med saa store Bekostnin­ ger, og drage Omsorg for, at Kirken, naar den en Gang var fuld- rørt, kunde rumme omtrent tre tusende Mennesker. Hans Byggeplan var i korte Træk følgende: Kirken skulde være rund, ligesom Sta. Maria Rotunda (Pan­ theon) i Rom, baade fordi den saa vilde kunne rumme flere Tilhørere, og fordi den vilde vinde der ved i akustisk Hen­ seende. Den skulde opføres af Marmor med passende Anven­ delse af den nyop- dagede Bornholmske Sandsten. Paa den nordlige og sydlige Side — altsaa ud mod Store Kongensgade og Bredgaden — skulde det gjorte Arbejde udvides og modifice­ res derhen, at de tvende „Hovet-Faca­ der“ kunde anbringes der, og disse Facader skulde ikke, „saasom det øvrige, være run­ de, men efter en ret Linie, med tvende Co- lonader af Corintiske fritstaaende og meget stærke Pillarer“ og med en triangulær Fronton med Billed­ huggerarbejde. Kir­ kens mellemste Stok­ værk, (som skulde bære dens øverste Del, Kuppelen), skulde ud­ vendig have fire og tyve Søjler „af ro­ mansk Orden“ og pry­ des med fire tyve Sta­ tuer oven over Kor­

Kirkebygningen, baa­ de indvendig og ud­ vendig, paa det rige­ ste prydes med Skulp­ turværker, dels Sta­ tuer, dels Relieffer, — hvilke Billedhugger­ arbejder vi senere nær­ mere skulle omtale. Efter denne Plan, hvis store Hovedtræk vi nu have angivet, havde man altsaa i April 1756 begyndt at arbejde, skjønt baade Planen og dens Op­ havsmand, som alt be­ mærket, betragtedes af Kirkebygnings- kommissionen med skjæve Blikke. Det var Kongens person­ lige, gjentagne Gange med stort Eftertryk udtalte Vilje, som støt­ tede Jardin og skaf­ fede hans Plan Sejren. I Resolution af 18 Fe- bruarl758 udtaler saa- ledes Kongen: „Unge­ achtet Uns, wieder (O: wider) den Friderichs Kirchen-Bau, mit Nor­ dischen Marmor in Ansehung deren Kost­ barkeit, in der besten Intension, verschie­ dene und noch zuletzt den 14 Dec. 1756, auch allemal in Kønigl. Gnaden aufgenom­ mene Vorstellungen geschehen sind“, saa skulde det desuagtet have sit Forblivende ved tidligere aller- naadigst udtalt Villie og „Declaration, dasz das gantze Friderichs Kirchen Gebäude auf den veränderten Fun­ damenten, von Nordi­ schem Marmor aufge- füh ret.. . anbey auch die nachher glücklich entdeckte Bornholmer Sandsteine, so viel möglich und thunlich ... nach aller Möglich­ keit, angebracht und employiret werden sollten“. Naar det et Steds hedder, at der i de før­ ste fem Aar af Jardins

F ot. „Før og Nu" vt d E lfelt.

Geheimekonferensraad C. F. Tietgens og Hustrus Epitafium i Frederikskirken.

nichen; der over skulde saa Domen hvælve sig, høj og mægtig, kronet af en Lanterne, der ligeledes skulde være omgivet af Søjler og øverst oppe bære en liden Kuppel med Æble og Kors. Korset skulde hæve sig 264 Fod over Horizonten og altsaa rage op over alle Stadens øvrige Taarne og Spir, Frue (og Frelsers) Kirkes Taarn alene undtagne. Paa Siderne af Kirkebygningen skulde der rejses tvende Taarne „af samme Arkitektur“, men en Trediedel lavere end Hovedbygningens højeste Spids; disse Taarne skulde være prydede med korinthiske Søjler, aabne mellem disse, bære smaa Lanterner øverst oppe, have forgyldte Urskiver osv. Bygningens hele Længde skulde være 244 Fod, dens Brede lige saa meget, „naar den regnedes fra de nederste Trapper uden for Portalet paa begge Sider, thi Grundtegningens Figur er et saa kaldet Grækisk Kors, hvis Cirkels udvortes Diameter holder 69, den ind­ vortes 48 Alne“. Indvendig skulde Kirken neden til have en Peristyl af fire og

Ledelse slet intet blev gjort, da maa dette naturligvis ikke forstaa.es bogstavelig; det vil kun sige, at Arbejdet først i 1760 begyndte at hæve sig op over Jordens Overflade, og endnu ved Udgangen af 1758 var endogsaa hans Majestæt selv ikke overvættes utaal- modig endnu, — skjønt han dog nok kunde have Grund dertil, efter som det allerede var samfulde ni Aar, siden allerhøjstsamme havde lagt Grundstenen til Bygningen, i det mindste skriver Kongen som Svar paa en Indberetning fra Jardin af 31 December 1758: „Wir vernehmen mit allergnädigsten Wohlgefallen, den guten fortgang des Friderich Kirschen Baues“, — og hans Majestæt er saa naadig at tilføje, at det særlig glæder ham at erfare, hvor­ lunde Stenhuggerne nu arbejde ved Lys fra Klokken sex Morgen til syv Aften i de trende Vintermaaneder, livisaarsag Monarken allernaadigst approberer Anskaffelsen af noget Tran og nogle Tranlygter.

174