S_FørOgNu_Supplement1

Der er ikke mange Institutioner, der har oplevet disse sidste halvandet Aarhundrede og bevaret sig saa uforandret som den kongelige grønlandske Handel. Men der er Grund til at takke den for meget godt og til at ønske den til Lykke med — ja med at finde en Form for For­ nyelse, der bevarer det gode Gamle og kan bruge det gode Ny.

ind paa Forsøget, var det altid med smaa og utilstrækkelige Midler. Man havde aabenbart ikke noget imod, at det døde af sig selv eller fik andet Afløb. Det kostelige Kryolit med dens Millionindtægter lod man private Folk løbe med. Op mod vor Tid var Laksen og Hellefisken ligeledes længe overladt til privat Trafik, der høstede den første og bedste Afgrøde. Man kan altid gaa ud fra, at hvad der kommer af Nyt i den grønlandske Han­ del, har haft et halvt Aarhundrede til at modnes i — og kommer derfor mestendels bagefter. Den kongelige grønlandske Handel er 150 Aar og eksisterer fremdeles. Grundlov og Folkestyre, Fagministerier og talløse Kommissioner har ingen Forandring gjort. Den har undertiden skiftet Navn. Da Ordet „Handel“ blev mindre fint, kom det til at hedde Direktoratet, senere Styrelsen af Kolonierne i Grønland

Fra d et g am le S øk ad etak ad em i.* ) Ved Kommandør T. A. T o p sø e -J e n s e n .

Under den Skaanske Krig, hvor vi havde været nødt til at antage mange hollandske Søofficerer for at faa Flaadens Skibe besat, blev man klar over Nødvendigheden af udelukkende at

Søofficersskolen i Gernersgade. Aar 1900.

have indfødte Søofficerer. Den Tanke opstod da derfor ganske naturligt, at man maatte skaffe sig de nødvendige Befalingsmænd ved at opdrage unge Mænd dertil ved at give disse en passende Uddannelse ombord og iland. Man begyndte derfor 1680 at antage Lærlinge, der fik Udsigt til, naar de var blevet dygtige Sømænd, at kunde blive udnævnte til Officerer. Blandt de første Lærlinge finder vi adskillige, der har gjort deres Navn bekjendt under den store nordiske Krig som P e te r R åben, Knud R e e d tz , C h r iste n T h om sen S e h e s te d og Iv e r T ø n n e se n H u itfe ld t. Disse Lærlinge fik Kost og Løn og undervistes, naar de ikke var til Søes, i Navigation. Den 3. April 1683 fastsattes de nærmere Regler for Lærlingene i en kgl. Resolution, der blandt andet bestemte, at de skolde have Undervisningslokale paa Holmen, og at de efter endt Ud­ dannelse skulde udsendes med Skibene for at gøre Tjeneste som Underløjtnanter. Lærlingeinstitutiohen blev den Stamme, hvoraf Søe-Cadet-Korpset opstod. Ved Aarhundredskiftet (1700) viste det sig, at denne Uddan­ nelse i Almindelighed ikke var tilstrækkelig til at skabe dygtige *) Ved Udarbejdelsen er benyttet: H. G. G a rd e, Efterretninger om den danske og norske Søemagt, 1832; H . C. A. L u n d , Søkadetkorpsets Historie, 1901; Oplysninger fra L a n d s a r k iv e t og K a a d li u s a r k i v e t. 153

eller bare af Grønland. Det lød ligesom af noget højere. Facaden er pudset op, men indvendig stamper Maskineriet videre paa sin gamle Tone. Der har været en vis Ukuelighed over det. Af og til blev der slaaet Revner. Selveste Handelsdirektøren, Viden­ skabsmanden, Grønlændervennen R ink , der i Grønland fik lagt Grunden til et vist Selvstyre, krævede — det er nu mange Aar siden — en Adskillelse af Handelen og Administrationen og fik Lov til at begynde derpaa. Men Maskineriet fik ham stille skub­ bet til Side og kørte videre. For snart 20 Aar siden lød Kravet igen, og det saa ud til endelig at skulle blive Virkelighed, idet Handelen og Administrationen i 1908 fik hver sin Ledelse. Men allerede 1912 var den Periode forbi. Maskinen kørte fremdeles. Ja, det eneste Vindue ud mod dansk Aandsliv og Folkeliv, Grøn­ land hidtil har haft, Missionen eller, som det nu hedder, Kirke og Skole, den eneste Faktor, som i alle Aarene havde levet sit eget Liv ved Siden af den enevældige kongelige Handel, blev samtidig slugt af denne. Saa var det ikke sandt før, er det nu blevet Sandhed, Grønland og den kongelige grønlandske Handel er i Grunden akkurat det samme. Der behøves altsaa for saa vidt ikke noget Jubilæumsleve for denne ærværdige Institution. Den er blevet ældre, noget mere raslende og meget dyrere end før. Men den lever fremdeles godt.