S_FørOgNu_Supplement1

Skuffelser. Men man havde den Gang forstaaet, at Handelens Velfærd beroede paa Grønlændernes, at dens eneste Grundlag var Grønlændernes Produktion, en Byttehandel mellem dem og os. Naturligvis var den kongelige grønlandske Handel et stort og tungt Maskineri. Der var mange Hjul, der greb ind i hinanden. Det kostede mere Kul, end det ydede Arbejde. Men sat i Gang blev det ved at gaa af sig selv. Det kom til at betyde en Del i adskillige Kriser. Handelen stampede sig sindigt gennem Ned­ gangstider og Statsfallittens Virvar. Den tog imod den store Krig 1807—14, da næsten alle dens Skibe blev opbragte af Eng­ lænderne og næsten al Forbindelse med Grønland blev afskaaret. Den skal ikke roses for sin Foretagsomhed og Hensynsfuldhed mod Evropæerne i Grønland i den Periode, men den standsede ikke, og det var allerede store Ting. Den tog Traadene op igen, efter som Lejligheden kom. Den bar Monopolet gennem forrige

del i en Række Aar (1734—1750), og fik vistnok noget ud af det. — Men det almindelige Handels-Compagnie med Aktiekapital og Statsunderstøttelse kørte helt i Grøften. Saa var der intet andet tilbage. 1774 besluttede Kongen at tage sig Handelen an til Rigernes Bedste. Den 16. Maj 1774 blev de første Skridt gjort. En kongelig Handelsdirektion forestod fra nu af Handelen paa Grønland sammen med den kongelige Handel paa Finmarken, Færøerne og Island. De sidste gled ud efter- haanden. Men Grønland forblev og er den Dag i Dag under kongeligt Styre. Den kongelige grønlandske Handel var den faste Haand, Grøn­ land trængte til. Den skaffede i Løbet af nogle Aar Orden til Veje. Der var mere end én Front at kæmpe paa. Den Gang var det Hollænderne, der bestred den danske Suverænitet og Mo-

A xel Holm fecit.

Parti af Den kg), grønlandske Handels Plads. 1924.

nopolet. Og den Strid foregik ikke paa Papiret, men med Vaaben i Haand. De danske Skibe var orlogsmæssigt udrustet for at af­ vise de hollandske Hvalfangere og Frihandlere, der sværmede paa Vestgrønlands Kyst. Men det endte med Danmarks fuld­ komne Sejr. Og Forholdene i selve Grønland var ret lovløse. Ikke blot Købmænd og Skippere, men ogsaa af og til Præsterne gik uden om Monopolet og stak til Side, hvad der kunde ud­ bringes til egen Fordel. Tidt kom Skibene til Danmark med mere Kontrabande end lovlig Ladning. Efterhaanden blev dette ændret. Det kongelige Monopol blev et Hegn omkring Grønland uden noget Hul. Det kongelige Styre havde Raad til at være hensynsfuldt mod den indfødte Befolkning. Det hedder i den gamle Instruks: „Handelens Betiente, Mandskabet, og overhovedet alle Europæere i Landet bør med Kierlighed og Sagtmodighed omgaaes Indbyg­ gerne, være dem til Hielp i hvad man kan, foregaa dem med gode Exempler, samt nøie tilsee, at dem ingen Uret eller Over­ last i nogen Maade vederfares.“ Den Forskrift blev alt i alt over­ holdt. Den passede godt til det danske Lynne, og den var tilmed et Vilkaar for Handelens Trivsel. Man havde for længst opgivet de første Drømme om Guld og grønne Skove i Grønland. De spøger endnu i utallige Projekter og har foraarsaget mange

Aarhundredes økonomiske Liberalisme, da Ordet Monopol blev lagt for Had og den løsslupne Frikonkurrence førte det store Ord. Gang paa Gang har den løbet Storm mod Grønland med Krav om Monopolets Ophævelse, og hver Gang b)ev den slaaet tilbage, ikke af Beviser, men af den sindigt virkende Mekanisme, der hed den kongelige Handel, og det var en Lykke. Der blev ikke gjort Fortræd ved teoretisk Eksperimenteren. Monopolet blev baaret frem til Tiden nu, hvor der er vaagen Sans for Samfundets Pligter over for de Værgeløse. Ikke fordi Ordet Mo­ nopol lyder bedre nu, men fordi man har Mulighed for at se Sagen indefra og forstaa, at det i Virkeligheden er og mere og mere bør være et grønlandsk Andelsforetagende, hvor Grønlæn­ derne udfører og indfører i Fællesskab til fælles Fordel. Og An­ delsforetagender -— cooperation — er Tidens Slagord. Selv det fri Amerika har begyndt at værne sine Eskimoer i Alaska ved at bygge et saadant Andelssystem op. Her har den kongelige Handel haft en Betydning for Grønland, der ikke kan vurderes højt nok. Men Risiko turde den aldrig løbe. Mekanismen taalte ikke store Stød. Handelen var forsigtig med alle Noviteter. Igennem de 150 Aar har foretagsomme Danske i Handelens Tjeneste gjort Forslag paa Forslag. Snart var det Fiskeri, snart Hvalfangst. Gik man 150