S_FørOgNu_Supplement1

B e fa lin g sm æ n d , der er udgaaet af de faste meniges Rækker. Der er Grund til at frygte, at denne Forandring i Længden næppe vil være til Gavn for Tjenesten eller til Glæde for Dæksofficererne, der efterhaanden som Tiden gaar paa mange Omraader vil have vanskeligt ved at gøre ligesaagod Fyldest som den gamle Under­ officersstand. Endelig er Personellets forskellige Benævnelser og Antallet i de forskellige Klasser udeladt af Søværnsloven og overført til Tjenestemandsloven, hvorved Overblikket over Søværnets Indde­ ling m. m. bliver betydelig vanskeligere end tidligere. Kort efter at denne Lov var traadt i Kraft, nedsatte Marine- ministeriet den 31. Oktbr. 1922 en særlig Kommission for at un­ dersøge Driftsordningen paa Orlogsværftet og dettes tekniske Hjælpemidler og Arbejdsmetoder m. v. Anledningen til denne Kommissions Nedsættelse var en Kritik,

mere har egne Standsinteresser end det samlede Værns Tarv for Øje. Paa Grundlag af den førnævnte Betænkning, der blev afgivet den 3. Maj 1922, udarbejdedes nu og forelagdes Forslagene til Forsvarslovene, der meget hurtigt blev færdigbehandlede i Rigs­ dagen. Den 7. August s. A. stadfæstedes disse Love der, for Søværnets Vedkommende var: Lov om Søværnets Ordning og Lov om Ændring i Lov om Statens Tjenestemænd (Afdi. 31 Sø­ værnet). 4. P e r io d e . Medens Søværnets Organisation lige fra Ophævelsen af Divi­ sionerne 1. Juli 1856 i Hovedtrækkene har været uforandret og

Nyt Maskinværksted paa Frederiksholm, opført 1916—17.

der var fremkommet over Orlogsværftets Bygning af Skibe for andre Statsvirksomheder, nemlig to Dampfærger til Statsbanerne og en mindre Motorfærge til Postvæsenet. Disse Arbejder faldt udenfor de sædvanlige Arbejder, som man var vant til ved Skibs­ byggeriet, de blev udført paa et Tidspunkt, hvor Orlogsværftet var fuldt optaget af Arbejde, samtidig med at intet Privatværft kunde paatage sig Arbejdet, og Priser paa Materialer og Arbejdsløn var paa Toppunktet. Disse Omstændigheder i Forbindelse med, at det paa Orlogsværftet udførte Arbejde i højere Grad er Præci­ sionsarbejde end i Almindelighed forlangt paa private Værfter, og Priskuranterne som Følge deraf noget højere, bevirkede, at disse Nybygninger blev- dyre. Paa Grundlag af disse 3 Nybygninger og uden at udvide Un­ dersøgelsen til Bygningen af egentlige Krigsskibe, hvilket sikkert vilde have givet et andet Resultat, afgav Kommissionen sin Be­ tænkning den 31. Oktbr. 1923. I denne er Kommissionen gaaet langt ud over den Opgave, der blev stillet den i Kommissoriet, idet den uden at høre de Sagkyndiges Mening har stillet Forslag, der i høj Grad tilsidesatte de militære Hensyn, saasom Ordning af Kommandoforhold, Adskillelse mellem den rent militære og den tekniske Del af Orlogsværftet, Bortsalg af Arealer, hvilket vilde betyde en væsentlig Nedsættelse af Krigsberedskabet m. m. 124

kun er styrket og udviklet gennem Søværnslovene af 1868, 1880 og 1909, skete der ved Søværnsloven af 7. August 1922 et gen­ nemgribende Brud med Fortiden. Blandt de vigtigere Nybestemmelser i denne Lov skal særlig fremhæves: Stillingen som kommanderende Admiral ophæves. Chefen for Orlogsværftets Stilling forandres. Medens denne Stil­ lings Virksomhedsomraade og Ansvar lige siden 1880 klart har været fastslaaet i Loven, er man ved den ny Lov gaaet over til om dette Emne at holde Bestemmelserne i mere almindelige Ud­ tryk og slutte med en Henvisning til en kongelig Anordning, der skal fastsætte de nærmere Regler. Denne kgl. Anordning er imid­ lertid endnu ikke kommet. Der er ved Loven oprettet Skibs-, Torpedobaads- og Undervands- baadsdivisioner, der skal være en Støtte for Krigsberedskabet og et selvstændigt Flyvevæsen. Korpsinddelingen, som man hidtil har tillagt stor Betydning, og som skriver sig fra 1856, er bortfaldet. Det gamle Underofficerskorps, der ved den udmærkede Maade paa hvilken det havde udfyldt sin Plads i Søværnet, havde vun­ det almindelig Agtelse og Tillid er faldet bort og erstattet af D æ k so f fic e r e r og af en ny Klasse B efalin gsm æ nd ,M id lertid ige

Made with