S_FørOgNu_Supplement1

sætte sig i Bevægelse, og under den forsamlede Mængdes Hurra- raab gled det nu ned ad Beddingen og ud i Vandet. Svære Stop- touge (de gamle Ankertouge) forsynede med Knæktouge stand­ sede efterhaanden Skibet, der nogle Øjeblikke senere laa stille i Flaadens Leje for straks at blive taget af Slæbebaade og bragt paa Plads og fortøjet ved Bradbænken. De kongelige forlod Værftet under Salut, de Indbudne og Tilskuerne fjernede sig, de sidste gik videre paa Orlogsværftet for at faa Lejlighed til at se og beundre alt det mærkværdige, der fandtes derude. Et andet Billede fra Aarhundredets Slutning er de russiske Krigskibes Besøg. I Vinteren 1879 fik 8 russiske Krydsere Eu­ ropa, A sia og A fr ic a , der paa Grund af Is ikke kunde komme hjem til Kronstadt, Tilladelse til at ligge i Flaadens Leje, hvor de fik Plads mellem Pælene langs Hønsebroen. Fra denne Periode

det, var bygget to lange Telte for de Indbudne, et paa hver Side af Skibet. Da J a r d in s Afløbningspavillon ikke længere benyttedes opstilledes et Kongetelt Vesten for Søndre Telt, i hvilket Kongen, den kongelige Familie og eventuelle Gæster overværede Afløbningen. De kongelige Herskaber afhentedes i Kongechaluppen, enten den gamle hvide med den forgyldte Neptun i Stævnen og det danske Rigsvaaben paa Agterspejlet eller i den store blaa Kongechalup, der af den russiske Storfyrsttronfølger, den senere Kejser A le x ­ an d er III, blev skænket Kong C h r is tia n IX i 1872. Den gamle hvide med de røde Aarer er bygget af en ukjendt Baadebygger i Slutningen af det attende Aarhundrede og er altsaa snart 150 Aar gammel. Den har stadig været benyttet, sidste Gang ved N ie ls J u e ls Afløbning i Juli 1918. Besætningen paa Kongecha­ luppen var indtil for kort Tid siden iklædt en særlig Chaluproer-

Nyholms Broen aaben. I Baggrunden ses Gavlene af Kanonbaadsskurene paa Nordsiden af Frederiksholm.

dragt. Baaden med sin rige Forgyldning, de røde Aarer og stil­ fulde Roning virkede baade malerisk og imponerende. Kongen blev ved Landstigningen ved Afløbningspladsen modtaget af Ma­ rineministeren, Chefen for Orlogsværftet og Værftets Myndigheder og af en opstillet Honnørvagt, Kadetkorpset m. fl. Saasnart Kon­ gen var gaaet i Land hejstes Kongeflaget paa Teltet, S e x tu s og de paa Rheden liggende Orlogsskibe afgav Kongesalut. Ledsaget af Chefen for Orlogsværftet og Direktøren for Skibbygning og Maskinvæsen foretog Kongen en Tur rundt om Beddingen for at bese Skibet, der stod og ventede paa at komme ud i sit rette Element. Efter en Tale, i Almindelighed af Holmens Provst, gav Kongen Ordre til at Skibet skulde sættes i Vandet. De sidste Støtter mod Agterstevnen blev taget bort, og Laasen, der bandt Afløbningsslæden til Beddingen, blev slaaet fra. Hvis Skibet nu ikke af sig selv gav sig til at glide, begyndte man at hive rundt i Spillene indtil den Braag, der var lagt om Forstevnen var halet godt stiv. Nogle Rambukslag mod Kiler paa Forkant af Slæden var da i Almindelighed tilstrækkelig til at sætte Skibet i Bevæ­ gelse. Det begyndte at glide, først ganske langsomt, saa hurtigere og hurtigere. Røg og Damp stod op af Beddingen paa Grund af den ved Gnidningen udviklede stærke Varme. Alle Tilskuerne var grebne af Spænding og Betagelse ved at se et stort Skib

er det særlig de russiske Kejserskibes Besøg, der vil blive erindret. Lige fra Kejser A le x a n d e r I I I ’s Tronbestigelse i 1881 og til hans Død i 1894 tilbragte Kejseren næsten hver Eftersommer paa Fredensborg, og efter hans Død vedblev Enkekejserinde D agm ar at komme. Den gamle store, pragtfuldt udstyrede Kejseryacht, Hjuldampskibet D e r jaw a , senere P o la r s t je r n e n , og de sidste Aar, den i Kjøbenhavn byggede Kejseryacht S ta n d a r t, ledsagede af den lille Z a revn a og et eller flere Krigskibe pyntede op paa Inderreden. Den smukke Musik og Sang, der paa stille Sommer­ aftener lød udover Rheden, Yachternes smukke Ro- og Dampbaade med de høje og kjønne russiske Matroser eller Salutskuddene, der rullede hen over Vandet, naar de kejserlige og kongelige Herskaber aflagde Besøg ombord, glædede alle Kjøbenhavnerne, der i den Anledning i højere Grad end ellers spadserede paa Langelinie. Skibene og deres Besætninger følte sig hjemme i Kjøbenhavn. Fra Orlogsværftet fik de al ønskelig Assistance f. Eks. til mindre Reparationer, Kulfyldning, Vandfyldning m. m. og i den lille Havn indenfor Estakaderne ved S e x tu s, den senere Kasernehavn, havde de faaet anvist Plads til Tøj vadsk, Vadsk af Køjer og Overtræk og til Opsætning og Rengøring af Fartøjer. Den lille Havn frembød i de Dage et livligt og fornøjeligt Ma- rinelivsbillede.