S_FørOgNu_1922-23

At Finsens Ry allerede den Gang var begyndt at spredes ud over Danmarks Grænser, fremgaar af, at 11 af de anmeldte Pati­ enter var fra Udlandet. Imidlertid havde Rigsdagen vedtaget at bevilge et Tilskud af Statskassen paa 20000 Ivr., og man besluttede derfor at indrette den første Bygning alene til Laboratorium, samt opføre en ny Bygning til Behandlingen. Denne skulde efter Finsens Forslag indeholde et Lokale til lokal Lysbehandling med 4 elektriske Lamper, hver til 4 Patienter, et Lokale til elektriske Lysbade, samt Celler til Solbade. I Løbet af Sommeren blev Bygningen opført og den 14. September kunde den tages i Brug. H a g e m a n n og J ø r g e n s e n , som begge nærede den største Be­

H a n s e n velvilligst havde bistaaet Udvalget ved Bygningens Op­ førsel og Indretning, samt at Carlsbergsfonden havde givet Tilsagn om et Tilskud af 2000 å 2500 Kr. Efter Forslag af B o r u p vedtog man at kalde Anstalten: „Fin- s e n s m e d i c i n s k e L y s i n s t i t u t “. Allerede da F i n s e n behandlede den første Patient paa Lyssta­ tionen i Gothersgade forsøgte han at udsætte Patienten for direkte Belysning af hele Legemet fra en elektrisk Kulbuelampe, og da han saa, at Patienten blev pigmenteret, d. v. s. „solbrændt“, sluttede han, at Metoden maatte kunne anvendes paa forskellige Syg­ domme. Han naaede ikke at faa gennemført disse Forsøg, men det fremgaar af hans Overslag, hvilke Lidelser han havde tænkt

Kalkbrændertøej 2, H jørnet af Ø sterbrogade, kald et „St. P etersb org“. T ilv en stre ses K a lk b ræ n d e riv e j, fra 1892 N o rd re F rih a v n sv e j og fra 190C N o rd re F rih a v n sg a d e . E jen do m m en b lev n ed rev et i S lu tn in g e n a f 1880erne. D en B y g n in g , som o p fø rtes i S ted et fo r, ses p a a B ille d e t Side 91 fo rn ed en .

undring og Hengivenhed for Finsen, havde ved Udgangen af Aaret 1896 betalt hele Institutets Gæld, derunder ogsaa de Beløb, som var medgaaet til Bygningens Opførelse og Indretning. Nu — i Oktober 1897 — saa de, at skulde Lysbehandlingen naa at blive det, som baade de og F i n s e n troede og ønskede, saa maatte Institutet have langt mere Plads, end der kunde skaffes i Kom­ munehospitalets Have. De saa klart, hvad Udviklingen vilde kræve, og de vidste, at der maatte handles hurtigt. P aa eget Initiativ søgte de en Eiendom, som passede til For-' maalet, og fandt den i den Cirkusdirektør Hinnés Arvinger til­ hørende store Villaeiendom paa Rosenvængets Hovedvej Nr. 37. Denne 21,360 □ Alen store Eiendom tilbød de at købe til In­ stitutet, saaledes at de udlagde det nødvendige Beløb indtil Ud­ gangen af Aaret 1899, da der senest skulde tages Bestemmelse om, hvorvidt Institutet skulde erhverve Eiendommen; og Over­ bestyrelsen modtog enstemmig Tilbudet. Da det rygtedes, i hvilket Øjemed H a g e m a n n og J ø r g e n s e n havde erhvervet Eiendommen i Rosenvænget rejstes der blandt

at behandle. Og mange Aar efter, da Overlæge R e y n genoptog Forsøgene, lykkedes det ham at paavise, at Finsen havde Ret, og nu behandler man med største Held flere forskellige Former af Tuberkulose med elektriske Kulbue-Lysbade, ikke alene overalt i Danmark, men talrige Steder i Skandinavien og den øvrige Verden. Saa hurtigt foregik Udviklingen paa Institutet, at F i n s e n allerede den 17. Maj 1897 paa et Møde af Bestyrelsesudvalget maatte bede om mere Plads. Laboratoriearbejdet kunde vanskelig gennemføres i de nuværende Lokaler, og Patienter kunde ikke modtages til Behandling i tilstrækkeligt Omfang. Det var mest haardt angrebne Patienter, som havde gaaet med Sygdommen (Lupus) i mange Aar, der søgte ind til Institutet. Derfor maatte Kurene blive langvarige. Skønt der arbeidedes uafbrudt fra Kl. 7 Morgen til Kl. 7 Aften, og Pladsen udnyttedes saa stærkt som muligt, kunde man kun behandle 25 Patienter daglig. Der var paa dette Tidspunkt anmeldt 72 Patienter, som man ikke havde kunnet tage under Behandling.