S_FørOgNu_1922-23

Madkurve med Frikadellerne og de røde Snapse! — En Mor­ genstund blev Familien Rosenkilde opskræmmet ved at en Politibetjent mødte op og meldte tjenstligst, at der paa Broen og det omliggende Terræn skulde afholdes en stor, militær Øvelse, og lod vide, at da der skulde skydes med Kanoner, maatte Be­ boerne rundt omkring Krigsskuepladsen være saa artige, at aftage alle deres Vinduer i bestemte Timer den paafølgende Dag, hvis de da ikke ønskede, at deres Ruder skulde splintres, — hvad f. Eks. Hr. Tutein aabenbart ønskede. Ialfald nægtede han k ate­ gorisk at aftage sine Vinduer, der da ogsaa ganske rigtig gik i Løbet. Gamle Rosenkilde inviterede Gæster ud til det hvide Hus i Anledning af den store Begivenhed. Naturligvis føg Vinden gen­ nem alle Stuerne, men paa Loftet var der dækket et hyggeligt Frokostbord, og deroppe blev da alle Gæsterne bænkede, og mens

gyndelse, og Dilettanteriet bredte sit fæle Ukrudt vidt og bredt. Julie overværede Forestillinger baade i det „Musikalskdramatiske Selskab“ og det berømmelige „Borups Selskab“, paa hvilket sidste Sted hun oplevede en uforglemmelig Opførelse af S c r i b e ’s „ F a ­ m i l i e n R i q u e b o u r g “. Den, der blandt de Agerende udførte Riquebourg’s Rolle, og som i den afgørende Scene faar Under­ retning om Hustruens Utroskab, styrtede i denne oprivende Situa­ tion om med en saa voldsom dramatisk Kraft, at hans Hofte gik af Led, saa at han i strakt Galop maatte køres bort for at komme under Lægebehandling! Det kunde man da kalde at gaa op i sin Rolle! — Endnu vil vi kun omtale et Par Smaating, der i al deres Stilfærdighed og Ubetydelighed giver et Bidrag til Forstaaelsen af hine fjerne Dage med deres gemytlige Naivitet. Gamle Rosenkilde deltog ikke meget i Selskabslivet, — en jævn

R osenvæ ngets A llé, udgaaende fra Ø sterbrogade, 1922 (anlagt i 1850erne),

F o t. „ F ø r og N u “ ved E lfe lt,

Aften i Fællesskab med et Par gode Venner og et Slag Kort var hans bedste Fornøjelse. Hans Spillepartier inde i Byen voldte altid Madam Rosenkilde Bekymringer paa Grund af den lange, mørke Vej, han havde at tilbagelægge om Natten til Hjemmet paa Østerbro. Rosenkilde selv var ikke anlagt for det Helte­ mæssige, og han sørgede derfor af og til for at skaffe sig militær Eskorte fra Vagthuset ved Østerport. For en Marks Penge fik han saa en Soldat til at følge med sig. Under alle Omstændig­ heder gjaldt det for Rosenkilde pa,a disse Ture at medføre sin Stok, for at han i paakommende Tilfælde dog kunde slaa fra sig, hvis han blev overfaldet. Men desværre glemte han ofte denne Stok. Og naar han nu var til Spilleparti hos P h i e t e r , og han havde glemt sin Dyrendal enten hjemme eller et Sted i Byen, fik han altid en af Phisters Rullegardinstokke med paa Hjem­ turen, dels til Støttestav, dels til Forsvarsbrug, — men den lige­ fremme Følge heraf var, at Phister’s efterhaanden mistede Stok­ kene i alle deres Rullegardiner, medens Rosenkilde’s ude paa Østerbro havde i Guds Velsignelse af dem! — Julies Broder, A d o lp h , den som Faderens Afløser senere saa ansete Komiker, havde sin Debut paa det Kgl. Theater, mens 81

Kanonerne tordnede løs, og Trompetfanfarerne skingrede udover Søen, herskede der den allerfredeligste Stemning paa Loftet hos Rosenkildes. Langs Broen og nedad Dosseringen laa Kastels­ jægerne lejrede og skød udover den skikkelige Sortedamssø, og den muntre Julie morede sig guddommeligt. Men sin Natur tro, var det mest de enkelte komiske Situationer, der prægede sig i hendes Hukommelse. Saaledes var der blandt Gæsterne en Dame, der havde sin lille Dreng med sig, en kvik Fyr paa otte Aar. Han gik hen til en af de mange Madammer, som han havde bidt Mærke i, fordi hun var særlig aparte klædt paa, navnlig med en bredskygget Hat, paa hvis høje Pul to mægtige, hvide Strudsfjer vajede. Han saa op og ned ad dette mærkelige Kvindfolk, og, paavirket af det krigerske Skuespil omkring ham, troede han, at h u n ogsaa var en Slags Soldat med Fjer paa, for paa én Gang gik han lige hen til hende og sagde: „Ved hvad Regiment staar D u ? “ — Blandt de Barndomsminder, som Julie Sødring gemte tro ­ fast paa Livet igennem, var selvfølgelig de Besøg, hun sammen med Familien gjorde i Københavns forskellige dramatiske Klub­ ber. Theatergalskaben florerede jo stærkt i Aarhundredets Be-