S_FørOgNu_1922-23

af og til arrangeret Festligheder for Kadetterne. Jeg var saaledes med til et Bal, hvor jeg morede mig straalende. Mellem alle Dansene løb jeg op ad Trapperne til Moder og fortalte hende, hvor glad jeg var. Jeg dansede af Hjertens Lyst med hele den glade Sø­ officers Ungdom. Blandt Kadetterne mindes jeg Navnene Liiders, Giødesen, Mac Dougall, Schoustrup og Albech, hvilken sidste Bal­ aftenen vakte stor Opsigt paa Grund af et stort, sort Plaster, han bar over hele Ansigtet. Naar Fader og Moder i Efteraaret 1842 bestemte sig til at drage bort fra det hvide Hus paa Østerbro, hvor vi havde oplevet saa mange smukke og glade Dage, da var det dog kun med stor Over­ vindelse, at denne Beslutning blev taget. Men forskellige Ulem­

som Julie næsten satte over det øvrige — nemlig en stor, aaben Plads med Gynge og Vippebrædt, der gav Anledning til evige Løjer. — Paa visseMaader var Cla s s e n ’s Have nok saa interessant som Tutein’s Park.Medens denne var velholdt og nærmest *pillen, var Classens Have et rent Vildnis, et Stykke Urskov. Der var ligefremme Skovtykninger, og brød man igennem saadanne Tyk­ ninger, stod man til sin Overraskelse pludselig ved en Mose, hvor der groede Moskedonnere, Brudelys og Iris. Og midt i Haven laa en skummel, graaBygning, hvori man sagde, at der i Svenskekrigens Tid havde siddet Fanger i Bolt og Jern. Forskellen paa „før og nu“karakteriseres udmærket ogsaa

per ved selve Lejlig­ heden, hvilke i Aare nes Lob var bievne ganske utaalelige, den lange Vej, der efter- haanden som Fader blev ældre, generede ham mere og mere i de lange V interafte­ ner, og endelig— ikke mindst — Spektak­ lerne med Kadetterne havde tilsidst gjort det nødvendigt for os at søge en anden Bo­ lig, som vi fandt i Nyhavn Nr. 6, og hvorhen Familien i Efteraaret 1842 drog med stor Vemod ved at forlade det skønne Østerbro.“ Som vi før har be­

ved, hvad Julie Sød­ ring fortæller om Forældrenes Sølvbryl­ lupsfest og hendes egen Konfirmation, to Familiefestiviteter, der begge fejredes i det hvide Hus. I An­ ledning af Forældre­ nes Sølvbryllup blev der ikke gjort den ringeste Stads. Bør­ nene havde skillinget sammen for at give Forældrene forskel­ lige smaa Porpellæns- genstande, og af en Veninde fik Moderen en Kop, hvorpaa i gyldne Bogstaver stod de Ord: „Beglückt sei jeder deiner Tage!“ Flere Gaver var der ikke, og Dagen for­ løb i store Træk gan­ ske som enhver anden. Tænk paa det Staa- hej, vi nutildags laver, naar vi holder Jubi­ læer, holder Sølvbryl­ lup eller bare bliver 60 eller 70 Aar! Og Julies Konfir­ mation! Ikke Spor af Festallarm, — et Par Veninder var indbudt, og Konfirmanden fik tre, siger og skriver tr e , Gaver, der endda var uhyre beskedne, — et lille Koralhals- baand, et lille Guld­ hjerte og — — — „Mynsters Betragt­ ninger“! Om Aftenen

rørt, var Sidebygnin­ gerne ved Sommertid altid lejet ud til Folk, som „laa paa Landet“ herude. Men kuriøst nok, opholdt de sig der kun om Dagen. Det var Aar efter Aar gerne de samme Men­ nesker, som lejede, nemlig nogle rige Brygger familier med deres trivelige Ma­ dammer, blandt hvilke særlig en enkelt, en meget tyk og godmo­ dig Mutter, kastede sin Kærlighed paa Julie, der naturligvis lurede hende mange Snurrigheder af. En Dag beklagede denne Madamme sig over sit Tyende paa en saadan Maade, der viser, at Tjenestepigerne fra „før“ nokikke varsynder­ ligt forskellige fra dem, vi har denFornøjelseat trækkes med „nu“. Med stor Styrke brød Madammen Staven over disse Med­ skabninger, og for at belyse deres Fordringsfuldhed, udbrød hun: „De la’r sig rennok inte nøje med Surt og Sødt og Svedsker og saadan No’et, — næ, de vil min Tro ha’ Syltetøj, vil de — og det møjet!“ Tutein’s Park var et sandt Paradis med mange Slags Skøn­ heder, et straalende Flor af brogede Blomster, Frugttræer i Masse, smaa Søer, store Plainer med det dejligste Græs, smaa Marker med Køer og Lam, lange Alleer, hvoriblandt en, der gik lige ned til Øresund og endte med en Udsigtshøj, vidtstrakte Skovpartier, hvor Ensomheden og Freden havde lokket en Mængde Sangfugle til at bygge deres Reder. Ja — der var undertiden en Nattergalekoncert, saa at det kunde være vanskeligt nok at falde i Søvn! Og foruden al denne vidunderlige Skønhed var der et Sted, F o t. „F ø r og N u “ ved. E lfe lt.

S lagelsegade, 1922, som fra 1870’erne til 1886 hed R osendalsvej.

blev der i al Uskyldighed leget Blindebuk. Ikke-sandt, — det var nøjsomme Tider dengang? Tænk paa Nutidens Konfirmationshalløj — med store Selskaber, ofte paa offentlige Steder, med et Utal af kostbare Gaver og med Balfaldera ud paa den sene N a t! ------ Lad os endelig ikke glemme den betydningsfulde Rolle, som Militæret spillede i længst forsvundne Dage, da Naiviteten var adskilligt større end n u ! Det var Sjette-Frederiks-Perioden, og han var jo Soldaterkonge om en Hals, uhyre militært interesseret. Kunst og Videnskab havde han jo — Gud bedre det! — ligesaa lidt Forstand paa, og Interesse for, som de fleste af vore Konger har havt, — sørgeligt nok, thi paa disse Omraader burde jo net­ op Kongen øve stor og lykkelig Indflydelse. Militære Skuespil af den tommeste Art var derimod noget, han forstod sig paa og havde Morskab af. Og paa Østerbro, paa Vejen til Fællederne, var der jo speciel rig Lejlighed til at nyde det florerende Sol­ datervæsen. Flere Gange daglig lød Militærmusiken gennem Vin­ duerne ind til Beboerne af det hvide Hus. I Reglen var det jo det ulykkelige Vibenhus, der skulde stormes, og som alligevel

77