S_FørOgNu_1922-23

„Dette kunde jo i og for sig have været meget morsomt for os, da vi allesammen, fra Fader til mig, holdt meget af de raske unge Mennesker, men Ulykken var, at Kommandøren i høj Grad yndede at anvende „slaaende Argumenter“ overfor sine Pensionærer og

hitte Møllen. Den var uden at spørge om Forlov, og uden at noget Menneske forhindrede den deri, brændt lige ned til Grun­ den. Forresten havde det været en yderst fornøjelig Nat for Familien Rosenkilde. Man blev oppe, og Madam Rosenkilde op-

Spektaklerne, der gav Genlyd i hele Huset, var os yderst ubehage­ lige. Kadetterne boe­ de oppe paa Kvistvæ­ relserne, og vi mødte dem jævnlig paaTrap- perne. En Dag kom en af dem ned til os og bad om at maatte laane det sidste Num­ mer af „Korsaren“, et Blad, som han havde lagt Mærke til, at vi holdt. Moder bød ham ind, og medens hun talte med ham opda­ gede hendes bekym­ rede Øje, at der i hans Haar var en stor bar og meget blodig Plet. „Men hvad er dog d e t ? “ spurgte hun. „Hvad for noget?“ „Det der -—.“ Moder pegede paa Pletten. „Aa d e t“, svarede Ka­

vartede med dejlig varm Kaffe. Ak, j a— det var hyggelige Ti­ der, selvom en Mølle nu og da maatte ryge i Lyset af Mangel paa disponibelt Sprøjte­ mandskab ! — Stue-Etagen i det

hvide Hus skiftede ofte Beboere. Efter Kancelliraadens med den rare Svigermoder kom en ældre Kaptejn og hans gamle Moder, der altid fortalte Julie de samme Historier Gang paa Gang, hvor­ for Julie, naar disse kedsommelige Under­ holdninger skulde b e­ gynde, stillede sig bag hendes Stol og, til stor Forargelse for Søsteren Marie, gav sig til at dreje ligesom paa en Lirekasse, for at antyde,

Ejendom m en „R osend al“ Ø sterbrogade Nr. 26, i 1870erne forandret til Nr. 36 (se T eksten).

detten ligegyldigt, „det er bare en Tot, som Kommandøren tog i Mor­ ges!“ Grunden til, at den unge Mand ønskede at se vedkommende Nummer af „Korsaren“ var, at han til Redaktøren havde indsendt en lille Notits saalydende: „Tampen brænder paa Hjørnet af Østerbro og Citadelsvejen !“ — Hos Kommandør Petersens blev der dog ogsaa

at hun godt kendte Melodien. — — Efter Kaptejnens rykkede Etatsraad J e t s m a r k ’s ind i Stue­ lejligheden, og tilsidst Kommandør i Søetaten, P e t e r s e n , der købte Ejendommen. Kommandøren havde en Del Kadetter i Huset til Opstramning. Fru Sødring skriver herom saaledes:

Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.

Samm e Parti som foroven i 1922, nuvæ rende Ø sterbrogade Nr. 60; til ven stre ses S lagelsegad e.

7G