S_FørOgNu_1922-23

hvide Hus, en levende Erindring om den epokegørende Begiven­ hed, det var, da der en sen Aften gik Ild i Hatten paa Østerbros Mølle, der havde sin Beliggenhed ligeoverfor Blegdamsvejen. Møllen brændte langsomt ned i Fred og Ro, ligesom et Spæde-

L a n d “, som enhver Dansk kender og elsker. Sin lune Tørhed viste han ofte i det daglige Samliv ved sine Indfald og kaade Paradoxer. Den lille Julie var slem til at sige „Ved Gud!“ Krøyer fik hende vænnet af med denne Fejl ved en Dag til hendes letforstaaelige For­

iys. Ogsaa dette klin­ ger helt fortidigt og landligt. Man havde nemlig ikke nogen Sprøjte parat. Den eneste Sprøjte, Øster­ bro var saa heldig at eje, var netop kørt bort for at gøre Ende paa en Skorstensild inde i Byen. Skorstens­ ilden var selvfølgelig slukket, længe før Sprøjten ankom til Stedet. Og saa havde Mandskabet samvit­ tighedsfuldt styrket sig med adskillige Sopkener ovenpaa den anstrengende Ud­ flugt, og derefter hav­ de det i god Mag be­ givet sig tilbage til Østerbro, hvor imidler­ tid Møllen havde staa- et ganske uforstyrret

skrækkelse at udbry­ de: „Lad være at tage Vorherres Navn for­ fængeligt. Du skal sige F a n d e n g a l e m i g I“ Den, der af hele den Rosenkilde’ske Fami­ lie maaske var gladest ved Flytningen fra Adelgade til Østerbro, var Madam Rosen­ kilde, der mild og stille, nøjsom og hjer­ telig ligesom var Hjemmets gode Sam­ vittighed. Hun havde nemlig nu faaet et af sit Livs højeste Øn­ sker opfyldt: h u n h a v d e f a a e t en K ø k k e n h a v e ! Med det ene Ord „Køkken­ have“ staar for en in­ karneret Nutidskøben­

Chr. Købke pinx. U dsigt fra D osserin gen ved S orted am ssøen m od N ørrebro, 1838.

og var brændt længere og længere ned, indtil den laa som Aske paa Jorden. Da Brandmandskabet var kommet til Østerport, havde endvidere denne Port ulykkeligvis været lukket, saa man havde maattet gøre omkring og begive sig den lange Omvej til Nørreport, der stod aaben Natten igennem. Og da de behjertede Folk endelig engang naaede Østerbro, kunde de til deres Forbavselse slet ikke

havner øjeblikkelig Forestillingen om landlig Fred og Fryd. En Køkkenhave i Byen herinde synes os næsten en utænkelig Ting og var det vel tildels ogsaa i hine Tider. Paa det landlige Øster­ bro var en Køkkenhave et ganske naturligt Appendix til de fleste Boliger derude. — — Julie bevarede fra de lykkelige Barneaar, hun tilbragte i det

P o rte n til Ø sterb rog ad e N r. 24. S kjold B ørgesens V illa .

Parti fra Ø sterbrogade i 1880’erne.

Østerbrogade Nr. 19.

„R o send al“.

„"Dalen“.

R o sendalsvej,

G ade-N r. 22-24, senere - 26-28.

senere S lag elseg ade.

74 KØEC7 -