S_FørOgNu_1922-23

Rettelse: Under Billedet Side 63 er fejlagtig anført Aarstallet 1912, skal være 1812. F o rtsæ tte lse fra Side 49. Fru J i i r g e n s e n kom snart til at staa paa fortrolig Fod med Rosenkildes Børn, hvem hun lærte at lave Smaating i Pap. Vi skrev ovenfor,

næsten eventyrligt Syn! Men den gamle Jomfru blev godt gnayen ved at. høre Julie le saa hjerteligt. „Hvad griner Du af, Din tossede Tøs? Ja — saadan ser man ud, naar man er plaget af Gigt, — forstaar Du d e t? “ Kastanierne var altsaa et Husraad mod den fæle Gigt! — Jomfru Sonne endte som „Oldjomfrue“

ude paa Frederiks­ berg Hospital, hvor Julie Rosenkilde be­ søgte hende og til sin Forbauselse opdagede, at hun havde redt sig sin Seng — paa Bun­ den af et stort Lin­ nedskab !! En anden gammel Veninde af Huset, Ma­ dam K n u d s g a a r d , svigtede ligesaa lidt som Jomfru Sonne Familien Rosenkilde, fordi den var flyttet ud til det hvide Hus. Mad. Knudsgaard var en Skipperenke fra Aarhus, hvor Mad. Rosenkilde havde gjort hendes Bekendt­ skab, nu boede hun i Prinsensgade. Hun var et ejegodt, gapimelt Skind, der ligesom Knudsgaard Julie med sig. I Theatret med­ førte hun saa en stor Pose med Æbler og Hvedeboller, hvormed hun ustandselig tra k ­ terede Barnet, der Aftenen igennem sad og gnaskede i sig af disse Herligheder. Det var paa et af disse Theaterbesøg, at Julie overværede Opførel­ sen af „Aprilsnar­ rene“, og at hun pludselig saa gamle Rosenkilde træde ind paa Scenen med ild­ rødt Haar og iført korte Kadetbuxer, og derved blev saa gan­ ske overvældet, at hun til Madam Knudsgaards Forfær­ delse og til hele Husets Overraskelse

at Fru Gyllembourg k u n d e have været Gæst i Kancelliraad Winges Hjem, — thi hun kom der ikke, eller ialtfald saa sjel- dent, at man godt kunde kalde det al­ drig. Ellers vilde Julie Rosenkilde have be­ mærket det. Vejen var jo saa urimelig lang og besværlig ud til det hvide H u s ! S a a langt var man i Virkeligheden kom­ men bort fra Byen, at Bekendtskabskredsen blev næsten helt ny. Det var nærved, at Rosenkildes gamle Venner betra gtede det som en personlig For­ nærmelse, at han var flyttet ud paa Broen. fru S o f ie S o n n e, en gammel Pige, der havde sit beskedne Hjem i Grønnegade, hvor Julie Rosenkilde kom paa Besøg fra sine aller tidligste Barneaar og morede sig kongeligt. Hendes medfødte Sans for Menneskers ufrivil­ lige Komik fik her rigelig Næring, og Træk for Træk blev gemt i hendes Erin­ dring, indtil hun i voksen Alder benyt­ tede dem paa Scenen, hvor de henrev Publi­ kum ved deres elske­ lige Sanddruhed. Det hændte, at

Parti fra Sortedam ssøen og D osserin gen m ôd N ørrebro.

CIn\ K øbke p in x .

alle andre forkælede Julie, og, akkurat som Jomfru Sonne, under­ tiden havde hende som Gæst hos sig fra den ene Dag til den anden. Naar saa Madam Knudsgaard om Morgenen stod op af Sengen for at lave Kaffebordet istand, lod Julie, som om hun sov, men gennem Øjensprækkerne saa hun det skikkelige, gamle Menneske tridse rundt og morede sig da helt kosteligt over alle hendes smaa Latterligheder. Naa — endelig kom saa Madam Knudsgaard hen til Sengen for at vække hende. Saa, min Stump, nu maa vi o p ! — Baade i Kirke og i Theatret tog Madam

Hvem havde Tid til at gaa den lange Vej for at aflægge et Be­ søg? Nej, det havde rigtignok været adskilligt nemmere at svippe ind i Adelgade paa et lille Kig, naar man var ude at gøre sine Indkøb og havde en halv Times Tid tilovers. Enkelte af den gamle Kreds svigtede dog ikke Rosenkildes Fa­ milie men trodsede den halvmilelange Spadseretur, — og lad os kun se paa et Par af disse trofaste Sjæle, thi det kan jo være, at ogsaa de vil hjælpe os til at fremkalde et Billede af hine fjerne Tider og til at vise os Forskellen mellem „før“ og „nu“. Der var f. Eks. Jom­

Julie blev hos Jom­ fru Sonne Natten over, og saadan en Nat var det da, at Vægteren peb „Brand“. Jomfru Sonne og Julie laa i deres søde Søvn, da de vækkedes af den uhyggelige Vægterpibe og løb hen til Vinduet for at høre, hvor Ildløsen var. Julie glemte dog hurtig al Uhygge, fordi hun var ved at omkomme af Latter ved at se Jomfru Sonne i natlig Uniform. Dér stod den gamle Pige klædt paa i en stor, hvid Vest, der gik langt ned om Kroppen, paa Hovedet Natkappen, der var ombundet med et Tørklæde, og omkring Halsen og det kyske Bryst laa et Baand med Kastanier bundet i Række, — et C hr. K øbke p in x .

E fteraarsm orgen ved S orledam ssøen , 1838.

af sine Lungers fulde Kraft ra a b te : F a r ! F a r ! — — Endnu en tredje Ven af Huset, Musikeren K r ø y e r , der senere var Kantor ved Slotskirken, vedblev, ialfald en Tidlang, at finde ud til Rosenkildes. Ogsaa han var en Original, der tilhørte sin bestemte Periode, en Mand af den Slags, man jævnlig kunde træffe „før“ — men neppe „nu“. Han var en løjerlig Blanding af et poetisk Gemyt og en knastør, lun Fætter. At han var poetisk anlagt, har han aflagt et fuldgyldigt Bevis for ved at være Kom­ ponisten af den skønne Melodi, han satte til „D er er e t y n d i g t

„Før og Nu“. 8. Aarg. Nr. 4.