S_FørOgNu_1922-23

velse for de i kongelig Tjeneste staaende, uformuende Matroser, deres Hustruer og Børn, saa at aldeles intet for Jorden enten til Kirken eller Skolen gives, mens enhver, som de bedst veed og kan selv grave den Grav, som fra Holmen dertil er bestilt.“ Bestemmelsen blev i 1706 stærkt præciseret af Kirkepatronen, der udstedte Befaling om, at ingen i Kongens Tjeneste ved Hol­ men, som var formuende nok til at kunne betale til Kirken for Jorden, maatte begraves udenfor Østerport, efterdi Kirkegaarden alene var beregnet til Benyttelse for dem, der var ganske fattige. I det første Aarhundrede af sin Tilværelse har Holmens Kirke­ gaard næppe havt Halvdelen af sin nuværende Størrelse. Og Skæbnen vilde, at den snart blev overfyldt med Lig. Under den store Pest ringede jo Dødsklokkerne Dag efter Dag. Og „intet Sted lyste de hvide Kors saa hyppigt paa Dørene som i de smaa Nybodershuse. De Døde skulde jordes, om der var Plads eller ej. Ud gennem Østerport skumplede Vogn efter Vogn, ikke med Ki­ ster, men med Dynger af Lig, hvor Hoveder hang ud af Vognene. Tilsidst dyngedes Ligene simpelthen op paa Kirkegaarden.“ Og næppe var der Tegn til, at Pesten sang paa sit sidste Vers, før København truedes af en ny Ulykke. Af Mangel paa Proviant og paa Grund af Skibenes Brøstfældiglied og Mandskabets Syg­

(o; Holmens) Kirke, hvilken under stor Højtidelighed indviedes den 5. Septbr. 1619, fandt Begravelser Sted lige fra Indvielsen og indtil 1851. Og under Kirkens Gulv nedsænkedes det første Lig i 1645 og i .1805 det sidste. Den t r e d j e Kirkegaard under Holmens Sogn var den ovenfor nævnte i 1619 paa selve Holmen anlagte, der med nogle faa Af­ brydelser i enkelte Aar benyttedes indtil 1666. Med Hensyn til dens Beliggenhed savner vi sikre Oplysninger, men forskellige Kendetegn kan tyde paa, at den efter al Sandsynlighed har ligget paa det Sted, hvor Theatret, Højskolebygningen og de nærmest disse liggende Huse paa Gammelholm senere opførtes. Hver Gang man har gravet paa disse Enemærker, er man nemlig stødt paa Mængder af Knogler, hele Skeletter og Ligkistestumper, og paa R e s e n ’s perspektiviske Plan af København 1619 er denne Kirke­ gaard efter al Rimelighed antydet ved de tre Personer, der paa dette Sted er beskæftigede med at grave i Jorden. Begravelserne paa denne sidstnævnte Kirkegaard ophørte — uden at man kender Grunden dertil — i Aaret 1654 og begyndtes først paany i 1662, og i Mellemtiden begravedes Sognets Afdøde paa en Kirkegaard, altsaa den f j e r d e i Tallet, der nogle Aar forud var bleven anlagt ved den ufuldendte Kirke St. A n n a ro-

t u n d a . Denne Kirke havde sin Beliggenhed paa det senere Garnisonshospitals Grund, medens Kirkegaar- den, ifølge R e s e n ’s Atlas og G e d d e ’s Planer af Kø­ benhavn 1757, strakte sig over hele det Areal, som senere dækkedes af Sølv­ gadens Kasernebygninger Endnu længe efter at Kir­ ken var nedrevet bestod Kirlcegaarden og fik paany Benyttelse som Begravel­ sesplads for Holmens Sogn under Pesten 1711 og endda nogle Aar derefter, en Op­ lysning, vi skylder G a r d e ’s Efterretninger om den dan­ ske og norske Sømagt. Den Holmens Kirke * gaard, vi Nutidskøben­ havnere kender saa godt, er altsaa den femte' i Rækken af Holmens Sogns

dom nødtes Flaaden under Gyldenløve til a t lægge sig ind paa Københavns Red med henved 3000 syge Matroser ombord. Ved et Syn paa Kirkegaarden, som foretoges i Februar 1712, blev det godtgjort, at over 10 Lig kun var dækket af 3 Tommer Jord, og at Kirke­ gaarden var overfyldt i en Grad, der var mere end uhyggelig. Denne uhygge­ lige og sundhedsfarlige Overfyldning havde sin højst naturlige Grund. Kirkepatronatets Paabud om, at kun de Ubemidlede maatte begraves udenfor Østerport, var blevet gan­ ske overhørt. Det konsta­ teredes, at endogsaa Folk, der gik for at være for­ muende, var bleven ført herud for at jordes. Efter-

A poteker O tto B enzons V illa, Hj. af Ø sterbrogade og K ristianiagade. Opført 1897 efter Tegning af A rkitekt A . Clemmensen og prisbelønnet paa Cliarlottenborg.

haanden var det blevet ret almindeligt at se Begravelser paa Skibskirkegaarden foregaa under Udfoldelse af megen Pragt, med fine Karosser og store Følger og lange Ligprædikener. Og de, der jordedes, var alt andet end Holmens jævne Betjente, men Kaptajn­ løjtnanter, Løjtnanter og velmeriterede Skippere. Saa nødtes man da til at udstede nye Anordninger, hvorefter de, der havde Raad dertil, maatte betale for deres Kirkegaardsjord, ikke blot Offi­ cerer men Skippere og Kvartermestre paa Holmen, alle Mestre, Undermestre og alle de Mestersvende, hvis gode Dagløn tillod dem saadan Udgift, hvorimod Matroser, Bøsseskytter og Ruhuggere, der intet efterlod sig, fremdeles skulde have fri Begravelse. Man har Oplysning om, at der paa Skibskirkegaarden i Tidsrummet 1732 til 1737 nedsænkedes mellem 3 og 4 Tusind Lig, eller aar- ligt omtrent 700, og at Kirkegaarden i mange Aar næppe havde indbragt 10 Rdlr. aarligt. Først halvandet hundrede Aar efter Kirkegaardens Indvielse fik den en haardt tiltrængt Udvidelse, idet Holmens Kirke i 1817 af Københavns Kommune købte 45,000 Kvadratalen ny Grund. Siden den Tid er Arealet flere Gange ble ven forstørret, nemlig i 1835 og 1865 med tilsammen 17,000 Kvadratalen, og endelig i 1884 med Jord langs Østerfarimagsgade, saa at Kirkegaarden nu ind­ tager et samlet Fladerum af omtrent 10 Tønder Land. I Slut­ ningen af Tredserne i forrige Aarhundrede jordedes her aarlig mellem 4 os 500 Lig, i Øjeblikket mellem 3 og 400. Ved Lov af 1867 blev det endelig paabudt, at intet Areal indenfor den i 1857 fastsatte Demarkationslinie fremtidigt maatte henlægges til Kirke­ gaarden, og at der paa Holmens Kirkegaard — lige saa lidt som paa Garnisonskirkegaarden — maatte afhændes nogen Begravelses­ plads efter Aaret 1947.

Kirkegaarde og har allerede for nogle Aar siden fyldt sit halvtredie- hundrede Aar. Som sagt er den blandt Byens nuværende Begra­ velsespladser den ældste, idet Jødernes Kirkegaard stammer fra 1694, Garnisonskirkegaarden fra 1711 og Assistens Kirkegaarden fra 1760. Dr. L o u is B o b é har for ikke længe siden, paa Foranstaltning af Marineministeriet som Overtilsyn for Kirken, paa Hagerup’s Forlag udgivet et omfangsrigt og højst fortjenstfuldt Værk om „ B r e m e r h o lm s K i r k e og H o lm e n s M e n i g h e d “ gennem tre Aarhundreder, og det er dette Værk, vi skylder de efterfølgende interessante Oplysninger om „Skibskirkegaardens“ Historie, hvoraf vi lærer, at allerede i 1662 havde Oberst H e n r i k R u s e faaet kongelig Befaling om at „udvise og afmaale“ Pladser til to Kirke­ gaarde, hvoraf den ene skulde ligge udenfor Nørreport, den anden udenfor Østerport, hvor det nu bedst og bekvemmest kunde ske. Man forhastede sig ikke i nogen overvættes Grad. Der hengik flere Aar, inden Kirkegaarden paa Østerbro endelig kunde tages i Brug. Kirkens ældste Register over Begravede giver os følgende Meddelelse: „1666 St. Laurenti Dag den 10. Au gusti blev den ny Kirkegaard udenfor Østerport indviet, at begrave Kongelige Betjenters Lig, som ikke har Middel at begraves herinde. Og skete af H a n s H a n s e n S e i d e l i n o , da denne Steds Sognepræst og Provst. Blev kaldet S k ib s - K i r k e g a a r d . Den første Mand der udi var en Baadsmand, som kaldedes Mogens Andersen Morchtiie.“ Det var ikke et Tilfælde, at den første Mand, som fandt sit sidste Hvilested paa Skibskirkegaarden, var en jævn Mand af det brede Befolkningslag. Det skete ifølge den Bestemmelse, at „Kirkegaarden uden for Østerport var en Fattiggaard til Begra­