S_FørOgNu_1922-23

Erindringer har givet en meget interessant Beskrivelse af sin Op­ vækst i dette Hus og af Østerbro.

historisk-topografisk Vejleder end Fru Sødring kunde vi derfor i dette Tilfælde neppe byde vore Læsere. Nutidens Københavnere vil neppe kunne forstaa, hvor stor den Overgang maatte være for den knap tolvaarige Julie Rosenkilde, at forflyttes fra Adelgade Nr. 77, der forresten staar endnu paa sin gamle Plads, ud til Østerbro. Vi kan knap forestille os, at Østerbro var „Land“, og at man, straks efter at have passeret den gamle „Østerport“, ligesom traadte ind i en ganske ny Ver­ den, der bragte Bud fra Skov og Sø, fra Guds uberørte, dejlige Natur. Fra den gamle, højst uanselige Gaard i den indeklemte københavnske Gade gik Rejsen til „det hvide Hus“ paa Hjørnet af Kastelsvejen og Østerbro, hvor Himlen var høj, Udsigten vid og Luften saa balsamisk r e n ! Det hvide Hus! Ja, der er vel endnu enkelte Bysbørn, der mindes det, som det dér laa lige for Søen med sit, ialfald i Da­

Fra Østerallé er vi altsaa med faa Skridt ude paa Østerbrogade og beder Læserne, efterat vi atter har gjort nogle faa Skridt henad Gaden tilhøjre, om foreløbig at standse ved det forannævnte Hus Hjørnet af Castelsvejen, den nuværende Classensgade, der i mere end én Henseende er et Sted, der opvækker historiske Minder af forskellig Art. Paa dette Hjørne boede som sagt i en Aarrække den uforlignelige C h r i s t e n N i e m a n 11 R o s e n k i l d e , en af den danske Scenes største Kunstnere, med sin Familie. Hans Datter, J u l i e R o s e n k i l d e , den senere saa folkekære, udmærkede Skuespillerinde F r u Sø­ d r i n g , har i sine Erindringer, der afspejler baade hendes line

i ot. „Før og Nu" ved E lfelt. Parti af Ø sterbrogade m ellem C lassensgade og G arnisons Kirkegaard, lige overfor den saakaldte „Lille T riangel“, 1922. Dette Billed er en Pendant til de B ygninger paa Hj. af C astelsvejen, som findes paa B illedet lige overfor.

tidens Øjne, ret fornemme Ydre, saa at man godt, hvis man da var en Smule velvilligt steint, kunde kalde det et lille Palæ. Højt og imponerende ved sine Dimensioner var det jo langtfra. Der var kun Stue, første Sal og nogle Værelser oppe under det mørke Mansardtag. Alen Loftet var stort og rummeligt og vig­ tede sig med Altaner, baade ud mod Sortedamssøen og Haverne bagved. Og Værelserne paa første Sal, hvor Rosenkilde’s reside­ rede, var store, høje og luftige. Det bedste ved det Hele var dog den store, dejlige Have, som hørte til Huset og strakte sig langt, havde en Alasse rigt bærende Frugttræer, og i hvis Baggrund der var en lang Lindeallé, der løb langs det Plankeværk, som skilte det hvide Hus fra Naboens Ejendom, der hed „Vennero“, hvor Assessor M ø l l e r ’s boede, en Familie, der hurtigt kom til at staa i det fortroligste Forhold til alle Rosenkilde’rne. Til venstre for det hvide Hus laa en Gaardsplads og nogle Ud­ bygninger, der om Sommeren lejedes ud til Folk fra Byen. At bo ude paa Østerbrogade, naar Juni Alaaned kom, det kaldte man nemlig dengang at „ligge paa Landet“. Bag „Vennero“, som naturligvis ogsaa havde sin egen store, prægtige Have — man kneb ikke paa Pladsen for hundrede Aar

Kultur, hendes komiske Sans og fremfor alt hendes menneske- kærlige Sind, sat netop denne Plet, paa hvilken vi foreløbig vil dvæle, et ligesaa lærerigt som fornøjeligt Minde. „Før og Nu“ har som Regel maattet søge sine topografiske og historiske Oplysninger i strengt videnskabelige Værker, saa at det sikkert vil føles som en forfriskende Afveksling, naar vi idag kan øse vore Meddelelser om Østerbro paa vore Oldeforældres og Bedsteforældres Tid, fra en Kilde, der sprudler frem fra en Jord­ bund af saa ægte et Lune og saa sundt et Omdømme som Julie Sødrings Erindringer. Det traf sig saa heldigt, at hun, da hendes Forældre foretog Flytningen fra den snævre og alt andet end tiltalende A d e l g a d e ud til den lyse, luftige og landskabeligt smukke Østerbro, netop befandt sig i det Afsnit af Livet, da Sindet er modtageligt for alle nye Indtryk, — den Tid, der for enhver Kvinde staar i den ejendommeligste Belysning og, hvis Hjemmet ellers er lykkeligt, overstraales af gyldent Solskin, — Overgangen fra lille Pige til voksen Jomfru. Selv siger hun, at endogsaa de mindste Begiven­ heder fra hin Tid, der ligger saa langt, langt tilbage, staar for hendes Tanke saa sikkert og klart, at det er hende, som om hun oplevede dem den Dag igaar. En paalideiigere og fornøjeligere

47